Mødedato: 25.04.2019, kl. 18:30
Mødested: Copenhill café, Vindmøllevej 6, 2300 København S

Puljeansøgning: Grundlovsdag 2019

Foreningshuset Sundholm 8 søger støtte til Grundlovsdag 2019

Indstilling 

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra SOSU-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 7.250 kr. til ”Grundlovsdag 2019” 

Problemstilling 

På vegne af Foreningshuset Sundholm 8 har Teddy Sidelmann Rasmussen søgt om 14.500 kr. i støtte til ”Grundlovsdag 2019”.

Onsdag den 5. juni kl. 14-21 vil Foreningshuset Sundholm 8 fejre Grundlovsdag og indbyde til et debatarrangement med musik og gratis grillmad. Arrangementet er åbent for alle, og der forventes ca. 150-200 deltagere inkl. arrangører, frivillige, debattører, lokale borgere og kommunale medarbejdere fra lokalområdet.

Primær målgruppe: Frivillige og andre unge/voksne borgere i 2300 S. Sekundær målgruppe: politikere, lokalpolitikere og kommunale medarbejdere.

Foruden at skabe debat er det hensigten at arrangementet er netværksskabende og dialogskabende - dette på tværs af sektorer, lokalområder og tilknytning til organisation/institution. Derfor er der i programmet skabt rigelig plads til, at man kan møde andre i en hyggelig og uformel atmosfære.

Egen og medfinansiering:

  • Ca. 150 lønnede arbejdstimer fordelt på 3 ansatte (værdi ca. 40.000 kr.)
  • Ca. 15 lønnede arbejdstimer doneret af journalist Roberta Montanari (værdi ca. 9.000 kr.)
  • Ca. 50 frivillige arbejdstimer fordelt på 5-7 frivillige
  • Frivilligcenter Amager leverer lønnet arbejdstid til projektet.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 31.000 kr. Der forventes 2.000 kr i indtægter fra salg i baren. Der er søgt et tilsvarende beløb i Amager Vest Lokaludvalg.

Projektet har ikke tidligere fået støtte i Amager Øst. Amager Vest Lokaludvalg har støttet projektet de seneste tre år.

Løsning 

SOSU-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 7.250 kr. 

Arbejdsgruppen synes det er fint at fejre demokratiet, især fordi frivillige og unge voksne er målgruppen. SOSU ønsker dog ikke at tildele støtte til forplejning.

Økonomi 

Der er søgt om 14.500 kr. af 2019-puljemidlerne. 
 
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 7.250 kr. 

Videre proces 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 1. august.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning Projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 7.250 af 2019-puljemidlerne.

Til top