Mødedato: 24.11.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Forudgående høring almene boliger i service erhvervs områder

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Amager Øst Lokaludvalg godkender høringssvaret.

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har fået forslag til kommuneplanstillæg for almene boliger i serviceerhvervsområder i intern høring og forudgående offentlig høring. Høringsfristen var hhv. søndag den 13. november og søndag den 20. november. Idet indholdet af materialet er identisk behandles materialet som én samlet høring.

Formålet med kommuneplanstillæget er at sikre en mangfoldig og alsidig sammensætning af boligudbuddet i kommunen. På nuværende tidspunkt er det kun muligt, ifølge kommuneplan 2015, at stille krav om op til 25 % almene boliger i områder, der er udlagt til boliger(B) og blandet boliger og serviceerhverv (C). Kommuneplanstillæget skal give mulighed for at stille krav om op til 25 % almene boliger i områder, der er udlagt til serviceerhverv(S), så lokalplaner, der ønsker at udlægge et større etageareal med boliger i et S-område, i højere grad kan realiseres.

Høringsmaterialet ligger som bilag.  

Løsning

Miljø- og plan arbejdsgruppen drøftede sagen på deres møde d.10.11. og har efterfølgende udarbejdet vedlagte høringssvar, som er fremsendt til forvaltningen, under forudsætning af Lokaludvalgets endelige godkendelse.

Lokaludvalget bedes godkende høringssvaret.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

 

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt uden ændringer.
Til top