Mødedato: 24.04.2025, kl. 18:30
Mødested: Verdensrummet i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

Henvendelse til KFU vedr. kontingentstøtteordning

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller

at vedlagte henvendelse sendes til Kultur- og Fritidsudvalget. 

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg skal beslutte om vedlagte henvendelse skal sendes til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. Københavns Kommunes kontingentstøtteordning og deres tanker om fremtidig finansiering. 

Københavns Kommune giver børn og unge i udsatte positioner økonomisk støtte til kontingent, udstyr og stævnedeltagelse gennem kontingentstøtteordningen. Puljen til 1. halvår blev tømt pr. 26. marts 2025. Ordningen åbner op igen for ansøgninger til 2. halvår i 2025 d. 4. august 2025.  

Puljens finansiering er blevet drøftet på BIFUK-arbejdsgruppemødet, hvor der var enighed om at sendes en henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget mhp. at spørge ind til puljens fremadrettede finansiering og muligheder for at forstørre den populære pulje.

Der er i BIFUK-arbejdsgruppen enighed om, at puljen tjener et vigtigt socialt formål for bydelens 3-17-årige, som er målgruppen for puljen. 

Løsning

Vedlagte henvendelse sendes til Kultur- og Fritidsudvalget. 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser. 

 

Beslutning

Udkastet blev vedtaget uden afstemning.

 

Til top