Mødedato: 24.02.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning: Deltagelse i følgegruppe om fremtidens hjemmepleje

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at Lokaludvalget udpeger én LU repræsentant til følgegruppe om fremtidens hjemmepleje. 

Problemstilling

Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om deltagelse i følgegruppe om fremtidens hjemmepleje. 

Forvaltningen eksperimenterer med at skabe en ny model for hjemmepleje på Nørrebro og på Amager, hvor den hjælp som den ældre modtager, i højere grad tager afsæt i netop deres hverdag og meget gerne i samarbejde med lokalmiljøet. Det er en kompleks udfordring med mange aktører, mange hensyn og mange meninger.

Følgegruppen mødes i København, to gange årligt af to timer i 2022 og 2023. Forvaltningen afholder første møde i følgegruppen i marts. Datoen er endnu ikke fastlagt. 

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg udpeger én LU repræsentant til følgegruppe om fremtidens hjemmepleje.

 

Beslutning

Tom Christensen motiverede sit kandidatur og blev valgt som repræsentant til følgegruppen. Marianne Moegreen blev valgt som suppleant. 
Til top