Mødedato: 23.05.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Frivillig Fredag på Amager – Vil du med

Frivilligcenter Amager og Foreningshuset Sundholm 8 søger støtte til Frivillig Fredag - Vil du med?

Indstilling 

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra SOSU-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 19.500 kr. til ”Frivillig Fredag - vil du med?” 

Problemstilling 

På vegne af Frivilligcenter Amager og Foreningshuset Sundholm 8 har Bo Johnsen søgt om 19.500 kr. i støtte til ”Frivillig Fredag - Vil du med?”. 

Arrangementet afholdes fredag d. 27. september 2019 i tidsrummet kl. 14.00 - 18.00 på Amagerbro Torv. Målgruppen for arrangementet er borgere af alle aldre og på tværs af sociale skel, som ønsker at bliver klogere på den frivillige indsats på Amager og på mulighederne for selv at involvere sig i frivillige fællesskaber. Der forventes deltagelse af ca. 30 foreninger og projekter (ca. 90 personer). Derudover besøg fra min. 500 borgere.

Formålet med Frivillig Fredag er at vise kreativiteten, mangfoldigheden og engagementet i den frivillige verden. Dagen skal gøre endnu flere interesserede i at involvere sig i det lokale frivillige arbejde eller blive brugere af de mange spændende tilbud, som foreninger og projekter udbyder. Det ønskes at understøtte netværksdannelse mellem borgere, foreningsaktive, institutioner og alle andre, som har interesse i at skabe større sammenhængskraft i deres lokalområde.

Frivilligcenter Amager og Foreningshuset Sundholm 8 medfinancierer gennem personaletimer. Timerne svarer til (150 x 275) 41.250 kr.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 41.000 kr. Der er ligeledes søgt 19.500 kr. i AVLU.

Projektet har tidligere modtaget støtte i 2015 (28.000 kr.), 2017 (20.000 kr.), 2018 (22.500 kr.). Læs evaluering for 2018 her: http://www.aølu.dk/assets/Frivillig-Fredag-2018-EVALUERINGSSKEMA.pdf

Løsning 

SOSU-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 19.500 kr. 

Godt og dialogskabende arrangement, som understøtter det frivillige arbejde i lokalområdet. Det indstilles at støtte med det ansøgte beløb, 19.500 kr.

Økonomi 

Der er søgt om 19.500 kr. af 2019-puljemidlerne. 
 
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 19.500 kr. 

Videre proces 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 27. oktober.

 

Beslutning

Der blev stillet ændringsforslag om at bevillige kr. 10.000 i støtte til projektet. Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For stemte: Nicki Wassmann Brøchner.

Imod stemte: Frank Lambert, Tom Christensen, Bo Jensen, Bente Lildballe, Bodil Benn Sørensen, Jens Allan Jensen, Trine Hertz, Hans Jørgen Møller, Rune Solvang, Peter Kjær Kristensen, Oksana Gjermstad, Susanne Møller, Lasse Rossen, Jens William Grav, Keith Gray, Ole Meldgaard og Ole Pedersen.

Undlod at stemme: Rene Steinvig.

Der var således ikke flertal for ændringsforslaget og det blev derfor forkastet.

Herefter blev Indstillingen vedtaget uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 19.500 af 2019-puljemidlerne.

Til top