Mødedato: 23.04.2026, kl. 18:30
Mødested: Verdensrummet i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

Valg af 2. næstforperson

Indstilling

Sekretariatet indstiller,

  1. at Amager Øst Lokaludvalg beslutter, om det skal have en 2. næstforperson,
    og i givet fald
  2. at Amager Øst Lokaludvalg vælger en 2. næstforperson.

Problemstilling

I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" kan lokaludvalget have en 1.
næstforperson og en 2. næstforperson til i nævnte rækkefølge at fungere ved forpersonens forfald.

Det fremgår af regulativet, at 2. næstforpersonen skal være bopælsregistreret i CPR i lokaludvalgets område.

Løsning

Lokaludvalget beslutter, om det skal have en 2. næstforperson.
I givet fald ledes valget af 2. næstforperson af den nyvalgte forperson.
 
De medlemmer af Amager Øst Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som 2.
næstforperson, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur.

Amager Øst Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en 2. næstforperson for
lokaludvalget.
2. næstforpersonen vælges ved almindeligt flertalsvalg. Ved flere kandidater er der skriftlig afstemning. Der kan stemmes på én kandidat.

Til top