Mødedato: 22.10.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Statusorientering

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Herunder følger en oversigt over aktuelle sager hvori Amager Øst Lokaludvalg er engageret. Sager der har et selvstændigt punkt på dagsordenen er ikke medtaget:

  • Social bydelsplan
  • Amagerbanen fredning
  • Webinar om Erhvervsstrategi for Københavns Kommune
  • Ama'røsten
  • Gademøder vedr. parkering i Amager Strand-området
  • Besøg af Sundheds- og Omsorgmesterbesøg Sisse Marie Welling den 28. oktober
  • Møde i Amager Strand Parkbrugerråd
  • Lokalplankursus v. Dansk Byplanlaboratorium den 9. november.  

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Susanne Møller orienterede om arbejdet med social bydelsplan.

Rasmus Steenberger orienterede om møde med Økonomiforvaltningen ved Amagerbanen vedr. kommende fredning af området. 

Susanne Møller orienterede om webinar om erhvervsstrategi for Københavns Kommune som afholdes den 28. oktober.

Ole Pedersen orienterede om seneste nr. af Ama'røsten som udkom primo oktober med 28 sider. Redaktionen tager gerne imod gode ideer og input til avisen. Redaktionsgruppen er åben for tilgang af flere medlemmer.

Marianne Moegreen orienterede om gademøder om parkering, som har været meget velbesøgt.

Der er besøg af Sundheds og Omsorgsborgmesteren den 28.10. kl. 19-20. 

Rasmus Steenberger orienterede om nyt fra Amager Strand Parkbrugerråd.

Der er lokalplankursus den 9. november kl. 17-21.

Frank Lambert orienterede om møde med Teknik- og Miljøforvaltningen ved krydset Sorrentovej/Italiensvej/Engvej, samt om møde vedr. skole-udearealer sammen med Amager Vest Lokaludvalg.

Rasmus Steenberger orienterede om møde vedr. Backersvej hos TMF mandag d. 26.10.

Til top