Mødedato: 22.09.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning: Afholdelse af sundhedsmarkedsdag 2023

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at Lokaludvalget beslutter, om der skal afholdes Sundhedsmarkedsdag i 2023. 

Problemstilling

SOSU-arbejdsgruppen arrangerede og afholdte i 2019 en sundhedsmarkedsdag på Musiktorvet for borgere og byens sundhedstilbud. Her var fokus bl.a. på forebyggelse af sygdom og sund livsstil. Mange lokale borgere og tilbud fra bydelen deltog.

Sundhedsmarkedsdagen blev aflyst i 2020 og 2021 som følge af pandemien og var planlagt til at blive afholdt i foråret 2023. 

Der var på SOSU-arbejdsgruppen enighed om at udskyde Sundhedsmarkedsdagen til sensommeren som følge af lokaludvalgets deltagelse i Københavnerpicnic i juni 2023 for derved at have ressourcerne til at gennemføre et helstøbt arrangement. 

Det er en lokaludvalgsbeslutning om der skal planlægges en ny sundhedsmarkedsdag i 2023. SOSU-arbejdsgruppen har foreslået at det afholdes enten d. 2. eller 9. september 2023. 

Løsning

Lokaludvalget beslutter, om der skal afholdes sundhedsmarkedsdag i sensommeren 2023. 

Økonomi

Der er ikke afsat midler fra budgettet for 2023. I 2019 blev der afsat 28.850 kr. og forbrugt 20.769 kr. I 2020 blev der afsat 50.000 kr. 

Videre proces

I fald det besluttes at afholde sundhedsmarkedsdag i sensommeren 2023 vil SOSU-arbejdsgruppen udarbejde en projektbeskrivelse og budget til vedtagelse i lokaludvalget. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.
Til top