Mødedato: 22.09.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgninger september

Se alle bilag

Indstilling  

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,  

1. at Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen “Pop up biograf under Copenhagen Architecture Festival” som en underskudsgaranti. 

2. at Lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til ansøgningen “ 60 Seconds Festival 2022” som en underskudsgaranti  

3. at Lokaludvalget bevilger enten 25.800 kr. eller 15.800 kr. til ansøgningen “Luciaoptog” som en underskudsgaranti  

4. at Lokaludvalget bevilger 9.000 kr. til ansøgningen “ Arrangementer med artister … ” som en underskudsgaranti  

5. at Lokaludvalget bevilger 60.000 kr. til ansøgningen “24 Hemmeligheder” som en underskudsgaranti

6. at Lokaludvalget bevilger 20.000 kr. til ansøgningen “Husker du? - Erindringssaloner” som en underskudsgaranti 

Problemstilling 

Der er til dette møde indkommet ovenstående ansøgninger. Ansøgningerne er blevet behandlet på arbejdsgruppemøderne.  

Løsning 

1

 

Titel og ansøger

 

Pop up biograf af Copenhagen Architecture Festival

 

Ansøgt beløb

 

42.000 kr.ud af et samlet budget på 60.000 kr.

Resumé

Der søges til afholdelse af gratis pop up biograf på byggelegepladsen på Bredegrund 8 d. 15. oktober. Arrangementet strækker sig over hele dagen og der forventes ca. 90 publikummer.

 

Filmfremvisningernes omdrejningspunkt er selve idéen om byggelegepladsen og dens oprindelse i København. Arrangementet er skabt i samarbejde med filmhistoriker Denton Brown.

 

Arrangementet indeholder tre filmfremvisninger som alle efterfølges af diskussion med oplægsholdere samt forplejning og en mindre koncert afslutningsvist.

Målgruppe

Lokalmiljøet, arkitekter, filminteresserede og generelt folk, der kunne tænke sig at vide mere om Bredegrund byggelegeplads.

 

Samarbejds-partnere

Denton Brown, filmhistoriker.

Bredegrund Byggelegeplads

Lucy Benson, specialist i byggelegepladser

Margarita del Carmen og Kristian Byskov, forfattere til bogen ”Byen i Sandkassen – Udvikling af Byen som Social Praksis” om byggelegepladser

 

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

 

Sekretariatets bemærkninger

Det er et produktionstungt projekt, og der søges bl.a. støtte til fly og hotel til de udenlandske samarbejdspartnere.

Arbejdsgruppens indstilling

Der er enighed om, at det er et spændende projekt, som belyser det unikke ved både byggelegepladsen samt at vi i bydelen har en, som børn og unge fra hele byen anvender. Derudover er det et spændende greb på arkitekturen, som er den ramme ansøger er inden for.

Desværre er projektet meget produktionstungt og det er en stor udgift til et forholdsvist lavt antal deltagende. BIFUK kan ikke se hvor der i budgettet kan skæres og derfor indstilles projektet til afslag.

  

2

 

 

 

Titel og ansøger

 

60 Seconds Festival 2022 / LIFE PERFECT fra Forening 60 Seconds

 

Ansøgt beløb

 

25.000 kr. ud af et samlet budget på 241.000 kr.

 

Resumé

Omdrejningspunktet for festivalen er at sætte projektioner op på byens gavle som viser kunstfilm af 1 minuts varighed uden lyd. Byens brugere bliver eksponeret for korte kunstoplevelser, som de ikke havde en forventning om at støde på.

Festivalen er flere steder i København og omegn. På Amager projekteres der på Amagerbro Torv og måske på Pelican Self Storage på Prags Boulevard. Temaet for dette års festival er pandemien og kriser inden for hhv. klima, biodiversitet og fødevarer. Festivalen foregår fra 11. – 20. november og afholdes for 15. år i træk.

 

Målgruppe

Alle som opholder sig i byens rum. Det vurderes at 100.000 mennesker vil blive eksponeret for værket ekskl. de rejsende med Metro.

 

Samarbejds-partnere

A/B Solgården ved Kristoffer Hunsdahl ved Amager bro, SMIFF Metro Festival i Seoul, i Seoul Korea, One OFF Leap Second Festival (Norge/Spanien), MAM Museo de Arte Contemporaneo, Chile, KØS museum for kunst i det offentlige rum, Kulturværftet, Copenhagen Contemporary, Den Frie Udstillingsbygning

Fotografisk Center, DIAS - digital kunst i offentlige rum, KU.BE, URBANPLANEN,

Refshaleøen, Amagerbro Torv, Østerbrohuse, Indre Havnebro, Københavns Metro. Samarbejde med Pelikan Storage (ved Prags Boulevard) ikke på plads endnu da vi undersøger muligheden for projektionen ved gavlen.

 

Tidligere ansøgt / evaluering

2018: Søgt og fået 30.000 kr.

2019: Søgt og fået 25.000 kr.

2020: Søgt og fået 25.000 kr.

 

Evaluering fra 2020 vedlagt sidst i ansøgningen.

 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet har efter BIFUKs ønske været i dialog med ansøger vedr. deres budget og fordi kun AØLU søges selvom der er fremvisninger i flere andre bydele. 

 

Ansøger forklarer, at de har opgivet at søge Christianshavn Lokaludvalg pga. gentagne afslag. De missede deadline hos Østerbro Lokaludvalg, som har færre ansøgningsfrister end Amager Øst. De har ikke søgt i Amager Vest fordi der ikke er indgået en aftale om brugen af gavlen endnu. De forventer desuden at søge i Vesterbro Lokaludvalg. 

 

Ansøger fortæller derudover, at de midler der søges i Amager Øst udelukkende går til opsætning i Amager Øst. 

 

 

Arbejdsgruppens indstilling

Det er et fint projekt, som vises til mange borgere i bydelen. Lokaludvalget har støttet projektet tre gange tidligere og vil gerne prioritere midlerne til andre projekter også. 

 

Projektet indstilles til støtte med 10.000 kr.

 

   

3

 

 

 

Titel og ansøger

 

Luciaoptog fra Amager Butikkerne

 

Ansøgt beløb

25.800 kr. ud af et samlet budget på 51.600 kr.

 

Resumé

Der søges om støtte til afholdelse af Luciaoptog d. 13. december kl. 16.00 – 18.00. Optoget skal bevæge sig igennem Amager og slutte på Sundbyøster Plads. Der vil være forskellige aktiviteter på rutens stop. Luciaoptoget foregår i år på hesteryg, hvorfor der også søges om midler til leje af heste.

 

Målgruppe

Børnefamilier. Der forventes 10.000 publikummer til at se optoget.

 

Samarbejds-partnere

Sundby Fastelavnsforening

Sundby Kirke

 

Tidligere ansøgt / evaluering

 

 

Sekretariatets bemærkninger

 

 

 

Arbejdsgruppens indstilling

Det er et fint projekt, som især kommer ældre i bydelen til gode. Det skaber en god, hyggelig stemning.

 

Halvdelen ønsker at indstille til fuld støtte.

 

Halvdelen ønsker at støtte med 15.800 kr. Det søgte beløb minus udgifter til diverse.

 

 

 

 

4

 

 

 

Titel og ansøger

Arrangementer med artister fra det musikalske vækstlag og unge litterære debutanter fra People Like Us

Ansøgt beløb

9.000 kr. af et samlet budget på 23.000 kr.

 

Resumé

Der søges om støtte til afholdelse af otte arrangementer fra d. 6. oktober til 18. december.

Ansøger driver et socialøkonomisk bryggeri hvor ¾ af de ansatte har en eller flere diagnoser. Efter at have afholdt flere arrangementer med musikere og forfattere fra vækstlaget i Vermlandsgade håber ansøger nu at kunne afholde flere arrangementer i deres nyopstartede butik i Amager Centeret.

 

Arrangementerne giver en scene til forfattere og musikere fra vækstlaget og udfylder ifølge ansøger et kulturelt tomrum på Amager.

 

Målgruppe

Alle med interesse for de lokale musik- og litteraturmiljøer. 35 deltagere pr. arrangement

 

Samarbejdspartnere

 

 

 

Tidligere ansøgt / evaluering

 

 

 

Sekretariatets bemærkninger

Der søges specifikt til honorering af musikere og forfattere, som ved tidligere arrangementer hos ansøger, er aflønnet med bryggeriets egne øl.

Arbejdsgruppens indstilling

Der indstilles fuld støtte, 9.000 kr. Projektet støtter vækstlaget inden for musik og litteratur. Det er et godt projekt, og det er positivt at en socioøkonomisk virksomhed søger støtte til at aflønne kunstnerne.

 

 

5

 

 

Titel og ansøger

24 Hemmeligheder fra Teater ZeBU

 

Ansøgt beløb

60.000 kr. af et samlet budget på 632.990 kr.

 

Resumé

Der søges til afholdelse af 24 Hemmeligheder som igen i år inviterer 24 kunstnere til at indrette sit eget rum i en ”hemmelig kalender”, som 100 børneinstitutioner inviteres til at opleve. Rummene kommer til at indeholde scenografi, lyskunst, musik, billedkunst, litteratur, fotografi og dukker. Fem rum skabes i samarbejde med grupper af børn. I år er der desuden mulighed for at booke en rundvisning på flere sprog og der vil være visninger for specialklasser og døve i samarbejde med Dansk Døvesamfund.

 

Målgruppe

Børn, unge, forældre, bedsteforældre og borgere. 3.000 deltagere forventes.

Samarbejds-partnere

Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Cph Volunteers, Kulturpiloterne, Kvarterhuset, Amagerbro Helhedsplan og Urbanplanen. Dansk Hulebyg, AGN Naturformidling, Legefabrikken.

 

Tidligere ansøgt / evaluering

2019: Søgt 90.000 kr. Tildelt 60.000 kr.

2020: Søgt 75.000 kr. Tildelt 60.000 kr.

2021: Søgt 66.000 kr. Tildelt 60.000 kr.

 

Evaluering fra 2021 vedlagt ansøgning

 

Sekretariatets bemærkninger

 

 

 

Arbejdsgruppens indstilling

Det er et godt arrangement, som kommer rigtig mange børn i bydelen til gode. Det er desuden positivt, at der rejses midler til at gennemføre projektet fra mange forskellige bidragsydere.

 

6

Titel og ansøger

Husker du? Erindringssaloner for udsatte ældre af Erindringssaloner

Ansøgt beløb

32.000 kr. af et samlet budget på 68.900 kr.

Resumé

Der søges om støtte til at afholde en række på otte møder for 12-14 udsatte ældre. Formålet er at deltagerne oplever styrket sammenhold og netværk gennem ansøgers rekvisitter, sansemæssige oplevelser som smag, lugt og lyd, mm., som igangsætter deltagernes erindringer om deres levede liv, som de inviteres til at dele med hinanden. Oplevelserne giver deltagerne en god oplevelse, men styrker også relationen deltagere og personale imellem.

 

Erindringssalonerne afholdes fra oktober til december.

 

Det samlede budget beløber sig til 68.900 kr. hvoraf Aktivitetscenter Sløjfen har 14.400 kr. i egenbetaling og ansøger har 22.500 kr.

Målgruppe

Udsatte ældre borgere

Samarbejds-partnere

Aktivitetscenter Sløjfen

Tidligere ansøgt / evaluering

Sekretariatets bemærkninger

Arbejdsgruppens indstilling

Der er enighed om, at det er et godt projekt med øje for en vigtig målgruppe. Selvom målgruppen er vigtig finder SOSU, at den er meget lille set i forhold til det ansøgte beløb.

 

SOSU indstiller derfor at ansøgningen støttes med 20.000 kr. hvilket svarer til, at der ikke gives støtte til budgetposterne ”ekstra medarbejdertimer” og ”rekvisitter”. Ansøger har fået støtte til Erindringssaloner i andre bydele og det må derfor forventes, at rekvisitterne herfra kan genbruges. Derudover finder SOSU at honorarer til medarbejdertimer er unødvendigt højt.

 

Økonomi 

Der er til dette lokaludvalgsmøde søgt om i alt 193.800 kr.  

Arbejdsgrupperne indstiller støtte for i alt 124.800 kr.  

Såfremt arbejdsgrupperne indstillinger følges, vil der restere 80.662 kr. til disponering. 

Videre proces 

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.  

Beslutning

1. Pop up biograf under Copenhagen Architecture Festival.
Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes ikke.

2. 60 Seconds Festival 2022
Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 10.000 kr. 

3. Luciaoptog
Michael Mossefin Hess erklærede sig inhabil og forlod mødet under punktet.
Lokaludvalget stemte om det ansøgte beløb, 25.800 kr. Der var ikke flertal for at støtte med det ansøgte beløb.

For stemte: Marianne Moegreen, Hanne Kusiak, Susan Lykking, Martin Hein, Randi Sørensen, Susanne Møller og Lasse Rossen.

Imod stemte: Nicole Schmitt, Tom Christensen, Bente Lildballe, Sven Løntoft, Henrik Hemmingsen, Rune Solvang, Jørgen Mark Pedersen, Frank Lambert, Nanna Tofte, Thomas Trøster Højfeldt, Alexander Ryle og Jens William Grav.

Undlod at stemme: Peer Harpøth og Grith Pontoppidan.

Lokaludvalget stemte om indstillingen om nedsat støtte, 15.800 kr. Forslaget blev vedtaget med 19 stemmer for, ingen imod. To undlod at stemme.

For stemte: NIcole Schmitt, Peer Harpøth, Marianne Moegreen, Tom Christensen, Bente Lildballe, Hanne Kusiak, Sven Løntoft, Susan Lykking, Henrik Hemmingsen, Rune Solvang, Martin Hein, Frank Lambert, Nanna Tofte, Thomas Trøster Højfeldt, Randi Sørensen, Alexander Ryle, Jens William Grav, Susanne Møller, Lasse Rossen.

Undlod at stemme: Grith Pontoppidan og Jørgen Mark Pedersen.

Begrundelse for nedsat støtte: Det må forventes, at Fastelavnsforeningen som medarrangører selv afholder udgifterne til  heste og ryttere.

4. Arrangementer med artister …
Vedtaget uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 9.000 kr.

5. 24 Hemmeligheder
Frank Lambert erklærede sig inhabil og forlod mødet under punktet.
Indstillingen vedtaget uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 60.000 kr.

6. Husker du? - Erindringssaloner
Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 20.000 kr.

Til top