Mødedato: 22.06.2016, kl. 18:30
Mødested: Kantinen, sundbyøster Hallen (den gamle)

Puljeansøgning: Svedig sommer på stranden

Børnekulturhus Ama'r og Kvarterhuset søger støtte til sommeraktiviteter på stranden.

Indstilling

BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,

1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 30.000.

Problemstilling

På vegne af Kvarterhuset og Børnekulturhus Amar har Franz Bomberg søgt om kr. 30.000 i støtte til Svedig sommer på stranden.

Fra den 9. juli og frem til den 29. juli vil projektet byde på kulturelle og kreative aktiviteter for børnefamilier, børn alene og institutioner ved at de to kulturhuse i perioden rykker deres aktiviteter til Amager Strand.

Svedig sommer samarbejder med DGI Storkøbenhavn, Gadens Museum for Kunst, Naturcenter Amager Strand og det frivillige initiativ Legeklubben. Som ekstra trækplastre er der børnejazz under jazzfestivalen og en række teaterforestillinger ugen efter.

Det samlede budget er på kr. 132.000. Heraf er kr. 53.000 egenfinansiering og teaterrefusion. Der søges støtte fra begge lokaludvalg. Feriecamp medfinansierer med kr. 19.000.

Det er anden gang de to kulturhuse samarbejder om sommeraktiviteter. I 2015 blev der søgt og tildelt kr. 20.000 fra lokaludvalget.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 30.000. BIFUK mener at det er et godt projekt, der i år er udviklet med nye samarbejdspartnere og nye aktiviteter. BIFUK støtter gerne aktiviteter for børn i skoleferierne, da ikke alle børn kommer på ferie. Projektet har endvidere en god medfinansiering.

Økonomi

Der er søgt om kr. 30.000 af 2016-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 30.000.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 29. august 2016.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Projektet støttes med kr. 30.000 af 2016 puljemidlerne.
Til top