Mødedato: 22.05.2025, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Orientering om lysprojekt på stiforløbet langs Prags Boulevard

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I forbindelse med en omfattende genopretning af ca. 9.000 lyspunkter i Københavns Kommune i 2026-28, skal 85 lyspunkter på stiforløbet langs Prags Boulevard genoprettes.

Genopretningen skyldes, at de anvendte lyskilder ikke er LED og ikke længere produceres. En del lygter er allerede ude af drift.

Københavns Kommune planlægger derfor, at de gule parklygter inkl. master udskiftes til nye og antallet reduceres (forventet antal: 50-60). De nye parklygter vil have et enklere udtryk svarende til den standard, der benyttes på pladser, stier og mindre veje i København.

De nye parklygter vil desuden give en forbedret belysning af stiforløbet, være fordelagtige for den daglige drift og bidrage til en betydelig energibesparelse.

Løsning

Lokaludvalget har mulighed for at indsende kommentarer til lysprojektet til forvaltningen.

Miljø og Klima-arbejdsgruppen synes det er fint at der udskiftes til standardiseret belysning på Prags Boulevard. Sekretariatet sørger for at kommunikere ud til borgerne, hvorfor belysningen udskiftes. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Lokaludvalgets eventuelle kommentarer skal være forvaltningen i hænde senest 1. juli.

Til top