Mødedato: 21.09.2023, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning vedr. deltagelse i bedømmelsesproces for Refshaleøen

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget beslutter, om man ønsker at deltage i bedømmelsesprocessen for Refshaleøen.
  2. at lokaludvalget beslutter, om man fremover skal deltage i interessentfølgegruppen.
  3. at der i så fald udpeges 2-3 repræsentanter hertil.

Problemstilling

Refshaleøens Ejendoms­selskab og By & Havn har gangsat en åben idékonkurrence, som skal være med til at tegne konturerne af Refshaleøens fremtid.

Grundejerne på Refshaleøen har på opfordring fra Christianshavns Lokaludvalg inviteret Amager Øst Lokaludvalg og de øvrige nabo-bydele til Refshaleøen til at følge bedømmelsesprocessen på tæt hold. Formålet er, at lokaludvalgene kan bidrage med et lokalt perspektiv til bedømmelsesudvalget til brug for udvalgets vurdering af konkurrenceforslagene, men uden stemmeret.

Lokaludvalget er tidligere blevet inviteret til at deltage i en følgegruppe for udviklingen af Refshaleøen. Suppleant Klaus Bruun, som er medlem af PET-arbejdsgruppen, har deltaget i et enkelt møde, men er ikke formelt udpeget som repræsentant for lokaludvalget. 

Man kan læse mere om processen for Refshaleøen på hjemmesiden refshaleøen.dk

Løsning

Lokaludvalget drøfter og beslutter, om man ønsker at deltage i bedømmelsesprocessen for Refshaleøen og i så fald udpeges der 2-3 repræsentanter til dette. Desuden besluttes, om lokaludvalget fremover skal deltage i interessentfølgegruppen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Lokaludvalget ønsker ikke at deltage i bedømmelsesprocessen.

Lokaludvalget vil gerne deltage i interessentfølgegruppen. Følgende medlemmer blev udpeget: Klaus Bruun, Nicole Schmitt, Frank Lambert og Rune Solvang.

Til top