Mødedato: 20.11.2025, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning: Puljemiddelbudget 2026

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

  1. at Lokaludvalget godkender puljemiddelbudgettet for 2026
  2. at Lokaludvalget afsætter 350.000 kr. til layout, tryk og omdeling af Ama'røsten
  3. at Lokaludvalget afsætter 30.000 kr. til borgerinddragelsespuljen og generel kommunikation
  4. at Lokaludvalget afsætter 35.000 kr. til Frivilligprisen 2026

Problemstilling

Lokaludvalgene i Københavns Kommune skal godkende budget for puljemidlerne i 2026. Borgerrepræsentationen har for 2026 afsat 3.030.500 kr. til selvstændig varetagelse i Amager Øst Lokaludvalg til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner. Tallet reguleres årligt efter bydelens befolkningstal.

På den baggrund fremlægges følgende budget for puljemidler 2026 til godkendelse i Amager Øst Lokaludvalg.

Tilskud til Miljøpunkt Amager 680.000 kr.
Borgerinddragelsespuljen og generel kommunikation 30.000 kr.
Ama'røsten udgivelse 4 gange, herunder tryk, layout og omdeling 350.000 kr.
 Frivilligprisen 2026 35.000 kr.
Puljemidler til interne og eksterne projekter og aktiviteter kr.
I alt kr.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg godkender budgettet for puljemidler 2026.

Midlerne til Miljøpunkt Amager forventes afsat i forbindelse med godkendelse af Miljøpunktets aktivitetsbudget for 2026 på lokaludvalgsmødet d. 20. november.

Budget for midlerne til Ama'røsten er udarbejdet på baggrund af forbrug i 2025 samt forventede prisstigninger. Ama'røsten udkommer fire gange årligt. Ud over husstandsomdeling til private husstande bliver Ama'røsten omdelt til butikker og kontorer i hele bydelen.  

Der afsættes 35.000 kr. til Frivilligprisen 2026, svarende til budget for 2025.

Borgerinddragelsespuljen:

Forpersonskabet kan disponere over borgerinddragelsespuljen ud fra følgende retningslinjer:

  • I høringssager, hvor lokaludvalget grundet tidsfristerne ikke har mulighed for at træffe beslutning om at afsætte økonomi til konkrete aktiviteter, kan forpersonskabet afsætte op til 20.000 kr. fra borgerinddragelsespuljen.
  • I forbindelse med konkrete arrangementer, hvor lokaludvalget eksempelvis har en bod eller på anden måde udføre borgerinddragende aktiviteter, der ikke nødvendigvis relaterer sig til en konkret høring, kan forpersonskabet afsætte op til 5.000 kr.
  • Generel kommunikation foretaget af sekretariatet, som fremmer borgernes kendskab til lokaludvalgets nyhedsbrev, borgerpanel og kommunikationsplatforme. Sekretariatet orienterer tovholdergruppen, når der er anvendt midler til generel kommunikation.

Retningslinjer for anvendelse af borgerinddragelsespuljen er vedtaget på lokaludvalgets møde den 19. juni 2014. 

Økonomi

Såfremt indstillingen imødekommes afsættes der 350.000 kr. til Ama'røsten og 30.000 kr. til borgerinddragelsespuljen og generel kommunikation, samt 35.000 kr. til Frivilligprisen 2026.

Til top