Mødedato: 20.06.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning: Vedtagelse af nye puljekriterier

Se alle bilag

Sagsfremstilling

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget beslutter at vedtage forslag til nye puljekriterier for Bydelspuljen,

2. at lokaludvalget beslutter at give gruppen mandat til at arbejde videre med udformningen af samarbejdsaftaler og evaluering af puljemiddelprocedure, og

3. at give øvrige lokaludvalgsmedlemmer mulighed for at deltage i gruppens videre arbejde.

Problemstilling

Nicki Wassmann Brøchner, Randi Johanne Sørensen, Ole Pedersen og Ole Meldgaard har udarbejdet et forslag til nye puljekriterier for lokaludvalgets bydelspulje. Forslaget er vedlagt som bilag. De nye puljekriterier er gennemlæst af sekretariatet. De nye puljekriterier er blevet godkendt af det juridiske team i Borgerrepræsentationens Sekretariat i Økonomiforvaltningen.

Gruppen ønsker at arbejde videre med udformningen af samarbejdsaftaler med foreninger og organisationer, samt principperne for lokaludvalgets evaluering af puljemiddelprocedure. 

Gruppen ønsker at invitere øvrige lokaludvalgsmedlemmer til at deltage i gruppens videre arbejde.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg beslutter at vedtage indstillingen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt det besluttes at vedtage de nye puljekriterier, vil de træde i kraft fra den 21. juni og komme i anvendelse første gang ved arbejdsgruppemøderne i uge 33 og ved lokaludvalgsmødet den 29. august 2019.

Beslutning

Der blev stillet ændringsforslag om at sende det fremlagte udkast til nye puljekriterier tilbage til fornyet behandling i puljekriterie-gruppen. Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For stemte: Rune Solvang, Rene Steinvig, Tom Christensen, Bente Lildballe, Trine Hertz, Iben Lindemark, Martin Hein, Rasmus Steenberger, Frank Lambert, Lasse Rossen, Ole Meldgaard og Ole Pedersen.

Imod stemte: Randi Sørensen, Nanna Tofte og Nicki Wassmann Brøchner.

Undlod at stemme: Hanne Kusiak, Bo Jensen, Jens William Grav, Anne Duus og Keith Gray.

Der var således flertal for ændringsforslaget og det blev derfor vedtaget. Ændringsforslaget erstatter dermed indstillingens første at-punkt.

 

Indstillingens andet at-punkt blev vedtager uden afstemning. Gruppen fik mandat til at arbejde videre med udformningen af samarbejdsaftaler og evaluering af puljemiddelprocedure.

 

Indstillingens tredje at-punkt blev vedtaget uden afstemning. Øvrige lokaludvalgsmedlemmer blev opfordret til at deltage i gruppens videre arbejde.

Til top