Mødedato: 20.04.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: BUSTER på Ama´r 2017

Børnekulturhus Ama’r og CPH PIX/BUSTER søger støtte til BUSTER på Ama´r.

Indstilling

Formanden indstiller, på vegne af BIFUK-arbejdsgruppen:

1) at Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 30.000.

Problemstilling

På vegne af CPH PIX | BUSTER, Teater ZeBU og Børnekulturhus Ama’r har Tryggvi Gudmundsson søgt om kr. 30.000 i støtte til BUSTER på Ama´r 2017. Filmfestivalen finder sted fra d.28.september - 3.oktober i Børnekulturhus Ama´r og ZeBU. Målgruppen er lærere og pædagoger, skoleklasser og børnefamilier med børn og unge i alderen 3-16år og der forventes 900 deltagere.

Programmet omfatter:

  • stort medieworkshopprogram for skoleklasser og lærere i hverdagene
  • unikke film events
  • værksteder og animationsworkshops for børnefamilier i weekenden.

BUSTER på Ama´r 2017 er en videreudvikling af børnerelaterede medieworkshops, ovenpå succesen fra 2016, og skal i 2017 byde på endnu flere aktiviteter for børn, unge og deres familier. Der er i år øget fokus på at forankre workshopprogrammet lokalt, med mere fokus på inddragelse af lærere og pædagoger, og arbjdet med indskolingen, samt det familieorienterede weekendprogram.

Festivalen skabes i samarbejde mellem CPH PIX | BUSTER, Teater ZeBU, Børne-Kulturpiloterne, Amagerbro Helhedsplan og Partnerskabet - den boligsociale indsats i Urbanplanen.

Lokaludvalget har tre gange tidligere støttet BUSTER filmfestival. I 2014 blev der på lokaludvalgsmødet den 24.4.2014 søgt kr. 58.600 og bevilget kr. 30.000. I 2015 blev der på lokaludvalgsmødet den 26.2.2015 søgt og bevilget kr. 30.000. I 2016 blev der på lokaludvalgsmøde den 28.4.2016 søgt og bevilget kr. 40.000.

Det samlede budget er på kr. 131.800. Der søges støtte fra Amager Vest Lokaludvalg med kr. 30.000. Den samlede egenfinansiering udgør kr. 55.000 og endelig forventes der entreindtægter for kr. 16.800.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og finder at projektet har spændende workshops, og mange borgere vil få glæde af arrangementerne. BIFUK arbejdsgruppen indstiller at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 30.000.

 

Økonomi

Der er søgt om kr. 30.000 af 2016-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 30.000.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 4.november 2017.

Beslutning

Indstillingen godkendt uden afstemning . Projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 30.000 af 2017 puljemidlerne.
Til top