Mødedato: 20.04.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: På sporet af vikingerne

Copenhagen World Music Festival søger støtte til koncert og workshopaktiviteter med fokus på nordisk folkemusik og verdensmusik.

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på kr. 20.000 til På sporet af vikingerne.

Problemstilling

På vegne af Copenhagen World Music Festival har Annette Bellaoui søgt om 40.000 kr. i støtte til På sporet af vikingerne; en række verdens- og nordisk folkemusik og workshop arrangementer.

Arrangementerne vil ligge i eftermiddags og aftentimerne, i weekenden den 8.-10. september 2017, og blive afviklet i Amager Kulturpunkt. Målgruppen er den brede musik- og/eller vikingetidsinteresserede befolkning, men ansøger stiler særligt mod børn og unge, samt etniske minoritetsgrupper. Der forvente ca. 6-700 deltagere.

Med projektet ønsker Copenhagen World Music Festival at vise, hvordan kultur og musik kan facilitere et ligeværdigt og respektfuldt forhold mellem mennesker med forskellig kulturbaggrund. Til dette arrangeres åbne debatarrangementer om musikkens potentialer i forhold til inklusion og om ligestilling i musikbranchen

Festvalens indhold vil være nyskabende i kraft af de mange nordiske bands, samt ved at bruge vikingetemaet så konsekvent til at skabe interesse omkring verdens- og folkemusik og de ovennævnte debatemner. Udover musik vægter festivalen dans, kampsport, historie og anden nordisk kultur.

Samarbejdspartner er Amager Kulturpunkt, og der søges samarbejde med Nationalmuseet omkring historieformidlingen.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 302.300 kr. Der er også søgt om 40.000 kr. fra Amager Vest Lokaludvalg. Udover ansøgte fondsmidler, forventes en billetindtægt på 12.000 kr., samt in-kind (gaver/sponsorater) til en værdi af 60.000 kr..

Ved lokaludvalgsmødet den 31. marts 2016 fik Copenhagen World Music Festival bevilliget 20.000 kr. i støtte, til et andet musik- og workshop arrangement. Evaluering kan læses her: http://www.aølu.dk/assets/Evaluering-Nordic-connections.pdf

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og ligger særlig vægt på de forskellige workshops aktiviteter, men ser gerne at der var en større egenfinansiering.

BIFUK indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 20.000.

Økonomi

Der er søgt om 40.000 kr. af 2017-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 20.000 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 10. oktober 2017

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 20.000 af 2017 puljemidlerne.
Til top