Mødedato: 19.11.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Amagers Julekoncert

Amager Klassisk søger til Julekoncert

Indstilling 

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 12.000 kr. til ”Amagers Julekoncert” 

Problemstilling 

På vegne af Amager Klassisk har Yngvild Ruud søgt om 12.000 kr. i støtte til ”Amagers Julekoncert”. 

Amagers Julekoncert finder sted d. 12. december i Kvarterhuset på Amager. Der forventes ml. 30 og 80 deltagere afhængigt af coronarestriktionerne på tidspunktet. 

Til koncerten vil der blive spillet julemusik med fokus på italiensk barok, og der vil være mulighed for at synge med og få gløgg og julekager. 

Der samarbejdes med Kvarterhuset, som gratis stiller Salen til rådighed og hjælper med promovering af koncerten. 

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 37.500 kr. Der er søgt i yderligere to fonde og der forventes entreindtægter på 3.500 kr. 

Projektet blev i 2019 tildelt 10.000 kr. i støtte. Evalueringen læses her: 

https://amageroestlokaludvalg.kk.dk/sites/amageroestlokaludvalg.testkkm…

Løsning 

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 12.000 kr. Projektet indstilles til fuld støtte, fordi det er positivt at amagerkanerne får mulighed for at opleve en julekoncert i en tid med få arrangementer. Det foreslås til ansøger, at koncerten livestreames så flere mennesker kan se med.

Et mindretal ønsker ikke at støtte projektet.

Økonomi 

Der er søgt om 12.000 kr. af 2020-puljemidlerne. 
 
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 12.000 kr. 

Videre proces 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 4. januar. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 12.000 kr.

Lokaludvalget forventer at ansøger livestreamer koncerten, så det kan nå ud til flest mulige mennesker.

Til top