Mødedato: 19.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: KILE 04 I can skwee clearly now

KILE søger støtte til et koncertarrangement i BETA.

Indstilling og beslutning

BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,

1) at Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 5.900.

Problemstilling

På vegne af arrangørgruppe KILE søgte Jens B. Christiansen den 19. maj 2014 om kr. 5.900 i støtte til KILE 04 - I can skwee clearly now. Der søges underskudsgaranti til et koncertarrangement indenfor musikgenren Skwee i BETA den 3. oktober 2014. Arrangementet er åbent for alle og der forventes 100 deltagere. Der tages entré til koncerten.

KILE er en nonprofit arrangørgruppe, der arbejder gratis for sammen at kunne skabe koncertoplevelser rundt omkring i københavn. De ønsker at bringe musikoplevelser til Øst Amager, som ellers ikke ville kom me til bydelen. KILE ønsker at bidrage til Østamagers kulturliv med arrangementer, som fokuserer på forskellige randområder indenfor den rytmiske livemusik, især inden for den elektroniske musik.

Musikgenren Skweee har sin oprindelse i Sverige og Finland. Navnet Skweee henviser til brugen af gamle synthesizere i produktionen, hvor målet er at klemme / "squeeze” de bedste lyde ud.

Arrangementet laves i samarbejde med BETA.

Der ansøges om en underskudsgaranti på kr. 5.900, som indgår i et samlet budget på kr. 16.500. Der er egen- og medfinansiering på kr. 10.600. BETA afholder udgifterne til musikerhonorarer, mod at de får entréindtægterne .

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 5.900.
Det er et nyskabende og spændende arrangement med god medfinansiering.

Økonomi

Der er søgt om kr. 5.900 af 2014-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilges en underskudsgaranti på kr. 5.900.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 3. november 2014.

Beslutning

Punktet blev godkendt uden afstemning. Projektet støttes således med en underskudsgaranti på kr. 5.900.
Til top