Henvendelse til KTU vedr. midlertidig lukning af Bredgrund byggelegeplads
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget drøfter det udarbejdede udkast og beslutter at rette henvendelse til KTU vedr. den delvise lukning af Bredegrund Byggelegeplads.
Problemstilling
Lokaludvalget er blevet gjort opmærksom på, at Bredegrund Byggelegeplads er blevet delvist lukket på ubestemt tid. I et svar til politiker Klaus Mygind (se bilag), skriver Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen (KTF), at de har afsluttet gennemgangen af byggelegepladsen og kan konstatere, at der foreligger omfattende mangler ved de selvbyggede konstruktioner.
Forvaltningen vurderer, at der er behov for at gennemføre et forprojekt, der kan belyse mulighederne for en fremtidig indretning. Dette gælder både byggelegepladsen på Bredegrund og byggelegepladsen i Remiseparken.
Et forprojekt skal som minimum omfatte:
- Krav til lovliggørelse i henhold til Bygningsreglementet og efterlevelse af gældende standarder for legepladssikkerhed.
- Vurdering af bevaringsværdighed i henhold til Museumsloven.
- Hensyn til legepladsens kulturhistoriske betydning, pædagogiske funktion og lokale forankring.
Kristine Ammitzbøll-Bille har også rettet henvendelse til KTF med spørgsmålet om, hvad der skal ændres i sikkerhedskrav, for at byggelegepladserne på Bredegrund og i Remiseparken kan fortsætte som hidtil (se bilag). Her svarer KTF meget lig, hvad de gjorde til Klaus Mygind.
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til en henvendelse og indstiller, at lokaludvalget retter henvendelsen til Klima- Miljø- og Teknikudvalget og opfordrer til, at det nøje undersøges, hvilke krav og regler der er gældende for byggelegepladser af denne karakter og alder.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.