Mødedato: 19.03.2026, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

B-sag: Høring: Trafikale ændringer på Prags Boulevard v. Nordøstamager Skole

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget ikke sender bemærkninger til forslag om indkørselsforbud for motorkøretøjer på Prags Boulevard for kørende i retning mod Strandlodsvej. 

Problemstilling

Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen foreslår, at der etableres indkørselsforbud for motorkøretøjer på Prags Boulevard for kørende i retning mod Strandlodsvej. Høringsfristen er den 20. marts. 

Forslaget betyder, at det fortsat vil være muligt at køre ind på Prags Boulevard fra Strandlodsvej. Det vil derimod ikke længere være muligt at køre ud på Strandlodsvej fra Poppelrækken, Cumberlandsgade eller Tjørnerækken (se vedlagte bilag). 

Baggrunden for forslaget er, at vejen skal være mere tryg og sikker for skolebørn, der dagligt færdes på strækningen.

Hvis forslaget vedtages vil der etableres ny skiltning i april måned. 

Læs mere her: Høringsportalen | Trafikale ændringer på Prags Blvd ved Nordøstamager Skole

Løsning

Arbejdsgruppen Plan, Erhverv og Trafik har behandlet høringen på arbejdsgruppemødet i marts og er positive overfor tiltaget. De indstiller, at lokaludvalget ingen bemærkninger har til høringen. 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Der er ingen videre proces. 

Til top