Mødedato: 18.05.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Koncertstøtte til foreningen Amardilo Events - sommer 2017

Foreningen Amardillo Events søges støtte til udgifter i forbindelse med afholdelse af koncerter i perioden juni, juli og august 2017.

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på kr. 20.000 til koncertstøtte til foreningen Amardillo Events.

Problemstilling

På vegne af foreningen Amardillo Events har Steffen Bruun søgt om kr. 90.000 i støtte til koncertudgifter i perioden juni til august 2017.

Koncertarrangementerne er åbne for alle musik- og kulturinteresserede borgere. Der forventes omkring 50 personer pr. koncert, og 100-150 personer ved de større koncerter.

Koncerter og andre events afholdes på foreningens hjemsted Amagerbrogade 156, hvor lokaler er stillet til rådighed uden beregning. Større arrangementer, vil foregå i lejede lokaler, hvor økonomien tillader det.

Foreningens formål er at etablere et nyt spillested på Amager med en bred profil og derved styrke kulturelle aktiviteter i lokalmiljøet på Amager. Dette skal ske ved at arrangere forskellige former for lokale events først og fremmest koncerter indenfor bl.a. jazz, hiphop, elektronisk musik, musik for børn og sangskrivergenren. Sideløbende med koncertaktiviteterne præsenteres litteraturarrangementer og udstillinger.

Foreningen Amadillo Events er en non-profit forening, hvor alle støttemidler, medlemskontingenter og entreindtægter går ubeskåret til foreningens aktiviteter.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på kr. 258.100, der primært dækker kunstnerhonorarer (kr. 210.000). Medfinansiering på kr. 72.500 fra entré indtægter og medlemskontingenter. Dertil al forberedelse og øvrigt arbejde omkring koncertarrangementerne, som udføres af frivillig arbejdskraft. Der søges støttemidler for i alt kr. 185.600.

Foreningen har tidligere fået støtte fra Amager Øst Lokaludvalg. I januar fik de kr. 20.000.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, med et 3:2 mindretal at projektet støttes med en underskudsgaranti på 20.000 kr.

BIFUK-arbejdsgruppen er enige om at der mangler større medfinansiering.

Argumenter for at støtte: Det er godt med et voksende musikudbud. Det er positivt at det er en forening, der forsøger at køre et stærkt program, og at ikke al musik ligger under kommunale institutioner.

Argumenter imod støtte: Det er for stort slået op. Der er for lille medlemsbetaling, og ingen andel i barindtægter. Der er for mange foreningsudgifter i budgettet, og 15.000 til bogholderi virker voldsomt. 

Økonomi

Der er søgt om kr. 90.000 af 2017-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr.20.000.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 30. september.

 

 

Beslutning

Der blev begæret afstemning om indstillingen

For indstillingen om at afsætte kr. 20.000 til projektet stemte: Iben Lindemark, Bo Jensen, Thomas Frisendal, Bente Lildballe, Rasmus Steenberger,  Hans Jørgen Møller, Sten Lykkebo, Käte Hommelgaard, Jan Kyrsting, Sven Løntoft, Lasse Rossen, Eva Damgaard, Ole Pedersen

Imod indstillingen stemte: Randi Sørensen,

Følgende undlod at stemme: Ib Wendrup, Carsten Sahl Mortensen,

Der afsættes en underskudsgaranti på kr. 20.000 af 2017 puljemidlerne til projektet.

Til top