Mødedato: 10.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: En Amagerdrengs erindringer

Sundby Lokalhistoriske Forening & Arkiv søger støtte til En Amagerdrengs Erindringer.

Indstilling og beslutning

BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,

1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 30.000

Problemstilling

På vegne af Sundby Lokalhistoriske Forening & Arkiv har Jørgen Melskens søgt om kr. 30.000 i støtte til En Amagerdrengs Erindringer.

Der søges støtte til trykning af en bog på ca. 400 sider med mange billeder, samt lokalhistorie, der relaterer til Anker Jespersens erindringer. Bogen er en genudgivelse af det oprindelige manuskript med et opfrisket sprog og mange billeder. Lokalhistorisk forenings formand Jørgen Melskens har omskrevet bogen i en opsætning, der er lettere at læse, men som samtidig bevarer tonen i Anker Jespersens sprog. Flemming Lamberth har gennemgået arkivets billedsamling for at finde relevante fotos til illustration og har skrevet billedteksterne.

De samlede udgifter for bogudgivelsen inkl. PR er på kr. 89.375. Der forventes indtægter for bogsalg på kr. 49.000 og der er en medfinansiering fra Dansk Lokalhistorisk Forening samt Københavns Kommunes Arkivudvalg på i alt kr. 10.000. Ansøger bekræfter i en mail til sekretariatet, at medfinansiering er kr. 10.000 og ikke kr. 20.000 som der står i ansøgningsskemaet.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr.30.000. Arbejdsgruppen finder, at der er tale om en lokalhistorisk relevant bog, der ikke vil kunne udgives uden støtte. Det er en betingelse for støtten af Amager Øst Lokaludvalgs navn og logo fremgår tydeligt på bogens omslag.

Økonomi

Der er søgt om kr. 30.000 af 2015-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr.30.000

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 4. januar 2016.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Projektet støttes med kr. 30.000 af 2015 puljemidlerne.
Til top