Mødedato: 19.01.2022, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave. Nyborggade 9, 2100 København Ø

Bevilling: Borgermøde om præsentation af undersøgelse om Nordhavns Naturpark

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget bevilger 27.000 kr. i 2022 puljemidler til afholdelse af et borgermøde med præsentation af resultater fra undersøgelse om Nordhavns Naturpark.

2. at lokaludvalget udpeger en tovholder på projektet.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg besluttede 15. september 2021 at sende en undersøgelse ud i Østerbro Borgerpanel vedr. Nordhavn Naturpark. Undersøgelsen blev kørt som en del af en større inddragelsesproces, som By og Havn kørte i efteråret 2021 med henblik på at undersøge københavnernes holdning til, hvad den kommende naturpark i Nordhavn skal indeholde.

I undersøgelsen er der spurgt ind til, hvilke faciliteter østerbroerne gerne ser, bliver en del af den kommende naturpark og fordelingen mellem etablerede idrætsfaciliteter og vild natur bør være. Desuden er det undersøgt, hvilke transportformer østerbroerne foretrækker at kunne bruge til hhv. naturoplevelser og idræt, og hvor langt man er villig til at kunne bruge på transport.

Resultaterne for By og Havns samlede undersøgelser blev præsenteret på et møde på Københavns Rådhus i december 2021. Resultaterne af Østerbro Borgerpanels undersøgelse er præsenteret gennem lokaludvalgets hjemmeside og nyhedsbrev.

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik foreslår, at der afholdes et dialog- og informationsmøde, hvor resultaterne af lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse præsenteres for interesserede borgere forud for, at politikerne skal behandle resultaterne af By og Havns undersøgelse i slutningen af marts 2022.

Mødet foreslås at være en præsentation af resultaterne og efterfølgende dialog med deltagerne og inviterede politikere fra Borgerrepræsentationen.

Allan Marouf stiller sig til rådighed som tovholder.

Økonomi

Det foreslås, at der afsættes 27.000 kr. i 2022-puljemidler til projektet.

Lokaleleje inkl. forplejning 18.000 
 Annoncering   7.000 
 Uforudset   2.000 

Videre proces

Sekretariatet forestår den videre proces med booking af lokaler og annoncering. Tovholderen står for program, invitationer og afvikling af arrangementet i samarbejde med sekretariatet.

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt: Allan Marouf blev udpeget som tovholder.

Til top