Mødedato: 13.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Indledende høring om lokalplanforslag vedr. træer i Rosenvængetkvarteret

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler forvaltninger, at lokaludvalget gerne vil deltage i det videre arbejde med lokalplanen og udpeger Axel Thrige Laursen og Krista Stentoft som kontaktpersoner.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har kontaktet lokaludvalget omkring en intern høring i forbindelse med udarbejdelse af temalokalplan for træer i Rosenvængetkvarteret.

Formålet med den interne høring er at sikre, at der bliver taget højde for de rigtige forhold i den videre planlægning.

Forvaltningen skal udarbejde en temalokalplan for træer i Rosenvængetkvarteret. Lokalplanforslaget vil omfatte alle træer, Om kan udpeges som bevaringsværdige i henhold til kommunens træpolitik.

Forvaltningen beder om, at lokaludvalget indsender eventuelle bemærkninger senest den 6. oktober og udpeger en kontaktperson, som kan kontaktes, hvis der opstår spørgsmål inden for lokaludvalgets fagområde. 

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har behandlet sagen på deres møde den 30. september 2021. Fagudvalget anbefaler, at lokaludvalget deltager i det videre arbejde og udpeger Axel Thrige Laursen og Krista Stentoft som kontaktpersoner.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg. 

Videre proces

Der udarbejdes ikke startredegørelse i denne sag, og forvaltningen forventer at fremlægge et planforslag til politisk behandling i 2. kvartal 2022.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top