Mødedato: 10.02.2016, kl. 17:30
Mødested: Lokale 1 og 2, Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Drøftelse vedr. formandens henvendelse til TMF om trafikgener

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg drøfter og godkender formandens henvendelse til Teknik og Miljøforvaltningen vedr. trafikgener i Skt. Kjelds kvarter.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget drøfter formandens henvendelse til Teknik og Miljøforvaltningen vedr. trafikgener i Skt. Kjelds kvarter

2. at Lokaludvalget udtaler sig over for Teknik- og Miljøforvaltningen om Lokaludvalget kan tilslutte sig formandens henvendelse vedrørende trafikgener i Skt. Kjelds Kvarter
 
3. at Lokaludvalget drøfter formandens handlemåde i denne sag

Problemstilling

I Østerbro Lokaludvalgs sidste ordinære møde den 19. januar 2016, orienterede Lokaludvalgets formand, under punktet meddelelser, om at han den 30. december 2015 havde fremsendt en henvendelse til Teknik og Miljøforvaltningen vedr. trafikgener i Skt. Kjelds kvarter.

Henvendelsen er et notat skrevet sammen på baggrund af drøftelser med trafikgrupper, boligforeninger og institutioner og Kildevældsskolen i Sankt Kjelds Kvarter, som havde henvendt sig til Områdefornyelsen om oplevede trafikgener i det store kvarter. Områdefornyelsen henviste til Lokaludvalget, der siden fungerede som tovholder, og sikrede medvirken fra TMF i nogle møder i kredsen.

Første fase var at bede alle grupper om at tegne og skrive deres iagttagelser på hvert sit kort. Teksterne blev så skrevet sammen sekretariatet, og formanden tegnede de mange kort sammen til et”gene”kort, og en løs skitse til nogle løsninger, vedhæftet som bilag Gene- og Løsningskort.

 Anden fase var at mødes, hvor de enkelte parter i kvarteret fremlagde deres iagttagelser og vurderede, om deres iagttagelser om trafikgener var med i det fælles kort. Det mente alle de var. Forvaltningens repræsentant bad på mødet om at det fælles planbillede blev beskrevet temavist til forvaltningen til overvejelse.

Det er det notat, lokaludvalgsformanden sendte ind på arbejdsgruppernes vegne og underskrev sig som formand for lokaludvalget. Direktør Torben Glesborg, TMF tilbød så et møde med mig, hvad der blev udvidet til 3 personer. Inden mødet havde formanden spurgt de lokale grupper om dette ville være ok, og der kom ikke modforslag til det. Kommunen var klar over, at henvendelsen ikke tegnede lokaludvalget, da lokaludvalget først skulle ind i sager, når der er et grundlag at tage stilling til.

Referat af mødet med trafikgruppen er modtaget den 2. februar 2016. Referatet vedhæftes. Lokaludvalgsformanden har i mail samme dag kommenteret referatet med - ” Jeg vil blot nævne, at der ikke for lokaludvalget er tale om lokaludvalgsscenarier men om fælles overblik over trafikale tanker i det store kvarter. Hovedformålet har været at skabe en vis klarhed over, hvilke ønsker beboerne straks kan gå i samarbejder med kommunen om, og hvilke ønsker lokaludvalget med fordel kan tage op. Hvor samarbejdet når frem til, at lokaludvalget bør rejse bestemte sager, skal disses formål forelægges lokaludvalget.

På lokaludvalgets møde i januar 2016 bad et medlem formanden om at sætte en drøftelse på dagsordenen for førstkommende møde i lokaludvalget med det formål at diskutere, om formanden har ret til at underskrive sig formand for lokaludvalget, når eksempelvis notater i en forberedende projektindsats afsendes til eksterne modtagere.

Løsning

På den baggrund indstiller formanden, at Lokaludvalget drøfter formandens henvendelse til Teknik og Miljøforvaltningen vedr. trafikgener i Skt. Kjelds kvarter, og tager stilling til hvorvidt lokaludvalget kan tilslutte sig henvendelsen.

Beslutning

1. Punktet blev udskudt til behandling på næste ordinære lokaludvalgs møde den 17. marts 2016
Til top