Mødedato: 26.08.2025, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Etablering af en bestyrelse for koncernenhederne

Se alle bilag

Der skal som opfølgning på ressortaftalen etableres en bestyrelse for koncernenhederne bestående af et direktionsmedlem fra hver af de syv forvaltninger. Økonomiudvalget skal tage stilling til et kommissorium for bestyrelsen.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at godkende kommissorium for en bestyrelse for koncernenhederne.

Problemstilling

Der fremgår af aftalen om ressortopdeling i Københavns Kommune fra maj 2025, at parterne er enige om, at der etableres en bestyrelse for koncernenhederne bestående af en direktør fra hver af de syv forvaltninger samt, at den nærmere rolle og opgavebeskrivelse for bestyrelsen fastlægges i et kommissorium, som forelægges Økonomiudvalget (ØU).

Løsning

Det overordnede formål med bestyrelsen er et styrket brugerfokus og mere politisk ejerskab til de koncernfælles løsninger. Det er afgørende, at de fælles koncernenheder (Koncernservice, Koncern IT, Københavns Ejendomme og Byggeri København) har et stærkt fokus på brugernes behov, så ledere og medarbejdere på tværs af alle forvaltninger oplever en god service til gavn for borgere og virksomheder.

Bestyrelsens opgaver er nærmere beskrevet i kommissoriet (bilag 1) og omfatter bl.a., at:

  1. udarbejde en fælles servicestrategi for koncernenhederne,
  2. styrke koblingen til det decentrale niveau ved bl.a. at videreudvikle eksisterende brugerundersøgelser og etablere en kreds af decentrale ledere og medarbejdere, der kan bidrage med input til bestyrelsen,
  3. opstille og følge op på KPI’er for de koncernfælles funktioner,
  4. drøfte og følge op på koncernenhedernes årlige arbejdsprogrammer,
  5. udarbejde statusafrapporteringer til Økonomiudvalget og
  6. deltage i ansættelsesudvalg ifm. ansættelse af koncerndirektører/byggechef

Det er aftalt i Kredsen af administrerende direktører, at det er op til den enkelte forvaltning at beslutte, hvilket medlem af forvaltningens direktion, der indtræder som medlem af bestyrelsen.

Med etablering af bestyrelsen udmøntes ét af tre tværgående indsatser i ressortaftalen forankret under ØU. De to øvrige indsatser, hhv. at styrke udnyttelsen af digitale muligheder og det tværgående samarbejde internt i kommunen, forelægges særskilt for ØU.

Økonomi

Udgifter afholdes inden for Økonomiudvalgets ramme.

Videre proces

Bestyrelsen etableres og sammensættes mhp. at kunne være funktionsdygtig fra årsskiftet 2025/26.

 

Søren Hartmann Hede    /Nicolai Kragh Petersen

Til top