Evaluering af Københavns Kommunes interne klimaafgift

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget,

1. at evalueringen af klimaafgiftens effekt efter første driftsår tages til efterretning,
2. at det godkendes, at klimaafgiften fortsættes som et understøttende initiativ frem mod implementering af styringsmodellen for klima i Københavns Kommune, hvor der tages stilling til, hvorvidt en intern klimaafgift skal indgå i den samlede styringsmodel for klima i Københavns Kommune.

Problemstilling

Klimaafgiften blev vedtaget i Borgerrepræsentationen (BR) den 2. marts 2023 til at nedbringe indkøbet af flyrejser, kontorstole og hæve-sænkeborde fra og med den 1. december 2023. Det blev hertil aftalt ved mødet i BR den 30. november 2023, at evalueringen af klimaafgiften skulle påbegyndes efter et års afprøvning med henblik på anbefalinger til evt. videre brug af klimaafgifter. Klimaafgiften opkræves fire gange årligt, og provenuet overføres til Klimapuljens budget.

Det første driftsår for klimaafgiften, 2024, er afsluttet, og Økonomiforvaltningen (ØKF) har foretaget en evaluering af den interne klimafgift. Evalueringen af klimaafgiften peger på, at klimaafgiften ikke har haft nævneværdig effekt på indkøbernes adfærd, herunder at afgiftsniveauet ikke har betydning for ændring af indkøbsadfærd, og at en stor del af indkøberne ikke har haft kendskab til afgiften. Evalueringen indikerer desuden, at afgiftens effekt kan styrkes ved bedre substitutionsmuligheder og mere information om klimaafgiften til indkøberne. Konklusionerne fra evalueringen fremgår af bilag 1.

Løsning

Optimeret afregningsmodel for klimaafgifter

ØKF arbejder videre på en optimeret afregningsmodel, der forventes endeligt implementeret i efteråret 2025, hvor den administrative håndtering af klimaafgiften automatiseres. Modellen vil lette den administrative håndtering og give mulighed for opkrævning indenfor 24 timer efter indkøbet foretages. Dette vil skabe øget synlighed og kendskab til klimaafgiften og deraf en forventet adfærdspåvirkning. Samtidig forventes klimaafgiften at blive synlig i umiddelbar forlængelse af indkøbsøjeblikket. Arbejdet med den optimerede afregningsmodel er også beskrevet i bilag 1.

På baggrund af arbejdet med den optimerede afregningsmodel anbefaler ØKF, at klimaafgiften videreføres i en optimeret model med de nuværende varegrupper: flyrejser, kontorstole og hæve-sænkeborde.

Styringsmodel for klima

I maj 2024 blev Økonomiudvalget (ØU) forelagt evaluering og forslag til videreudvikling af klimabudgettet. Klimabudgettet udvikles til en samlet styringsmodel for klima, der skal øge incitamentsstrukturen til at implementere klimareducerende tiltag og opstille reduktionsmål for hver forvaltning. Styringsmodellen vil dermed fremme, at klimahensyn i højere grad indtænkes i hele kommunens drift og økonomi. Formålet er at forankre Klimastrategiens målsætning om reduktion af klimaaftrykket fra Københavns Kommunes (KK) indkøb med 50% i 2035 på tværs af hele kommunen, så ændring i indkøbsadfærd sker på tværs af alle forvaltninger.

Styringsmodellen skal udvikles løbende i takt med oparbejdning af erfaringer om virkning og effekt, og at datagrundlaget forbedres. Første skridt er at understøtte monitorering af forvaltningernes klimaaftryk, hvorfor styringsmodellen ikke forventes at have fuld effekt i pilotfasen. Pilotfasen for styringsmodellen for klima forventes opstartet i 2026.

I forbindelse med implementering af styringsmodellen for klima skal der tages stilling til, om interne klimaafgifter bør indgå som et element i den samlede styringsmodel.

Afhængig af den konkrete udformning kan en fuld implementering af styringsmodellen for klima eliminere behovet for en intern klimaafgift i KK som adfærdsregulerende instrument.

Økonomi

ØU’s valg om videreførelse af klimaafgiften i en optimeret model påvirker Klimapuljens økonomi, idet klimaafgiftens provenu overføres til Klimapuljen.

Videre proces

Såfremt ØU godkender sagen, vil ØKF fortsætte arbejdet med implementering af den optimerede model til automatiseret håndtering af hhv. identificering af indkøb, opkrævning af afgift og kommunikation til afgiftsmodtager.