Mødedato: 21.04.2026, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Københavns Kommunes årsregnskab 2025

Se alle bilag

Regnskabet for 2025 viser et mindreforbrug på service på 249 mio. kr. og et mindreforbrug på bruttoanlæg på 28 mio. kr. I forhold til anlægsrammen (vedtaget budget) er der dog et merforbrug på 147 mio. kr. På overførsler mv. er der et mindreforbrug på 84 mio. kr.

Efter Økonomiudvalgets godkendelse bliver årsregnskabet behandlet af Borgerrepræsentationen og oversendt til kommunens revisor EY.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Københavns Kommunes regnskab for 2025, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision,
  2. at følgende regnskabsresultat for 2025 tages til efterretning:
    • at der er et mindreforbrug på service på 249 mio. kr.
    • at der er et mindreforbrug på anlæg på 28 mio. kr.
    • at der er et mindreforbrug på overførsler mv. på 84 mio. kr.

Problemstilling

Med denne indstilling præsenterer Økonomiforvaltningen regnskabsresultatet for 2025 for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Løsning

I de nedenstående afsnit gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab. De forskellige områder af kommunens regnskab uddybes i årsrapporten, jf. bilag 1, og bevillingsregnskab og obligatoriske oversigter, jf. bilag 2.

Tabel 1 - Budget og regnskabsresultat på service, anlæg og overførsler

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Regnskab 2025

Afvigelse ift. korrigeret budget

Service

34.095

34.297

34.049

249

Bruttoanlæg*

3.841

4.016

3.988

28

Overførsler mv.*

12.243

12.008

11.923

84

* Opgjort eksklusive det takstfinansierede område (hovedkonto 1)

Regnskabet på de enkelte styringsområder gennemgås nedenfor.

Service

Regnskabet for 2025 viser et samlet nettoforbrug på service inklusive udgifter til fordrevne fra Ukraine på 34.049 mio. kr., hvilket er 249 mio. kr. mindre end korrigeret budget. Alle forvaltninger har mindreforbrug bortset fra Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (der anvendes de forvaltningsnavne, der var gældende i 2025), jf. tabel 2. 

Tabel 2 – Regnskab på service fordelt på forvaltninger

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Regnskab 2025

Afvigelse ift. korrigeret budget

Afvigelse
i pct.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

1.188

1.386

1.395

               -9

-0,7%

Børne- og Ungdomsforvaltningen

13.338

13.470

13.359

             112

0,8%

Kultur- og Fritidsforvaltningen

1.784

1.858

1.815

              43

2,3%

Socialforvaltningen

7.961

8.104

8.115

              -11

-0,1%

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

5.834

5.740

5.725

              15

0,3%

Teknik- og Miljøforvaltningen

1.060

967

959

                8

0,8%

Økonomiforvaltningen

2.849

2.740

2.651

              89

3,2%

Intern Revision

20

20

19

                 1

5,5%

Borgerrådgiveren

12

11

9

                2

14,9%

Reserveret måltal

49

-

-

-

I alt

34.095

34.297

34.049

           249

0,7%

Det korrigerede budget ved årets udgang var højere end det justerede sigtepunkt på service inklusive Ukraine, som udgjorde 34.142 mio. kr. Det skyldes, at Københavns Kommune i løbet af 2025 har styret efter, at udgifter til modtagelse af fordrevne fra Ukraine ikke skal fortrænge øvrige kommunale serviceudgifter. Ukraineudgifterne er opgjort til 353 mio. kr., mens kommunens serviceramme i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi blev løftet med 95 mio. kr. Som følge af mindreforbrug på de ordinære serviceudgifter har samtlige udgifter dog kunnet afholdes inden for servicerammen, og det endelige regnskab er således 93 mio. kr. lavere end sigtepunktet.

Udgifterne vedrørende Ukraine er primært gået til indkvartering på hoteller og husleje for de boliger, kommunen har stillet til rådighed, samt til modtageklasser i skoler og integration af børn i dagtilbud. En specifikation af udgifterne er vedlagt i bilag 3.

Forventningerne til årets forbrug var ved første prognose ca. 70 mio. kr. højere end regnskabsresultatet, men faldt ved anden prognose, jf. tabel 3. Regnskabet er 54 mio. kr. højere end forventet forbrug ved anden prognose, hvilket svarer til en afvigelse på 0,2 pct.

Tabel 3 - Forventninger til samt resultatet af serviceudgifter i 2025 inkl. Ukraine

Mio. kr.

Vedtaget budget

Forventet regnskab april

Forventet regnskab august

Regnskab 2025

Service

34.095

34.116

33.995

34.049

 

Bruttoanlæg

Regnskabsresultatet for Bruttoanlæg udviser et forbrug på 3.988 mio. kr., hvilket er 28 mio. kr. under korrigeret budget, men 147 mio. kr. højere end kommunens anlægsramme (vedtaget budget).

Forbruget er steget med 260 mio. kr. (i løbende priser) i forhold til 2024, hvilket afspejler at anlægsrammen er øget i forhold 2025, samtidig med at der er sket en opjustering af eksekveringen på tværs af forvaltningerne. Af årsrapporten fremgår en række centrale projekter, som er ibrugtaget i løbet af 2025.

Styringsmodellen på bruttoanlæg medfører, at forvaltningerne, for at sikre fuld udnyttelse af anlægsrammen, i løbet af året kan budgettere over det vedtagne budget. Det forventede forbrug har i begge prognoser ligget meget tæt på regnskabsresultatet, jf. tabel 4, og afveg ved anden prognose med 0,2 pct. Der er dog væsentlige forskelle i de enkelte forvaltningers prognosepræcision på anlægsområdet, jf. bilag 4.

Tabel 4 - Forventninger til samt resultatet af bruttoanlæg i 2025

Mio. kr.

Vedtaget budget

Forventet regnskab april

Forventet regnskab august

Regnskab 2025

Bruttoanlæg

3.841

4.019

3.998

3.988

* Opgjort eksklusive det takstfinansierede område (Hovedkonto 1).

Overførsler mv.

Regnskabet på Overførsler mv. viser et samlet mindreforbrug på 320 mio. kr. i forhold til vedtaget budget og et mindreforbrug på 84 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Størstedelen af udgifterne på området vedrører overførselsindkomster og kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

De faktiske nettoudgifter til overførselsindkomster ligger dermed 2,6 procent under vedtaget budget. Det afspejler, at udgifterne til især kontanthjælp var væsentlig lavere end forventet ved budgetlægningen. Der har således været et fald i udgifterne til kontanthjælp, sygedagpenge og ressourceforløb, mens der er stigende udgifter til førtidspension i forhold til 2024.

Tabel 5 - Forventninger til samt resultatet af overførselsudgifter i 2025

Mio. kr.

Vedtaget budget

Forventet regnskab april

Forventet regnskab august

Regnskab 2025

Overførsler*

12.243

12.054

11.995

11.923

* Opgjort eksklusive det takstfinansierede område (Hovedkonto 1)

Regnskabsresultat, kassebeholdning og langfristet gæld

Det udgiftsbaserede regnskab 2025 viser et resultat på 1.201 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på 912 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 289 mio. kr. bedre end budgetteret, hvilket skyldes højere indtægter på de finansielle poster og lavere udgifter til overførsler end forudsat i budgettet. Regnskabsresultatet er udtryk for forskellen mellem kommunens driftsindtægter og driftsudgifter.

Størstedelen af kommunens likviditet er disponeret til anlægsprojekter, fremtidige betalinger og andre indsatser i kommende år. Likviditeten var ultimo 2025 på 16.817 mio. kr., hvilket er en stigning på 897 mio. kr. i forhold til ultimo 2024. Stigningen skyldes årets driftsresultat samt værdiregulering af likvide aktiver.

Københavns Kommunes almindelige langfristede gæld blev i 2025 nedbragt med 549 mio. kr. fra 744 mio. kr. til 189 mio. kr., idet hele kommunens restgæld hos KommuneKredit blev indfriet, så der nu udelukkende er almindelig langfristet gæld vedrørende ældreboliger samt mindre poster. Herudover omfatter kommunens gæld lån vedr. klimasikring og byfornyelseslån. Tillagt disse poster udgør den samlede langfristede gæld 1.834 mio. kr. ultimo 2025.

Københavns kommunes balance

Det bærende princip for balancen i kommunens økonomisystem er "én kommune, én balance", dog således, at alle poster kan henføres til den ansvarlige enhed. Det betyder i praksis, at alle poster på balancen kan henføres til et konkret sted, men at fx kommunens gæld til kreditorer opgøres samlet og ikke pr. forvaltning. Pr. 31. december 2025 var der foretaget afstemning på i alt 2.498 balancekonti i hele kommunen, hvoraf 51 konti er kategoriseret som ”Afstemt til opfølgning” og 2 konti er kategoriseret som ”Ikke afstemt”. Der er udarbejdet handleplaner for afstemning af alle udestående konti.

Kommunens samlede balance fremgår af årsrapportens tabel 2 og efterfølgende noter, mens bevillingsregnskab og obligatoriske oversigter bl.a. indeholder gennemgang af kommunens balanceposter. Note 9 i årsrapporten uddyber kommunens hensættelser vedr. tjenestemandspensioner, hvilket besvarer det spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af 4. sag om bevillingsmæssige ændringer 16. december 2025.

Prognosepræcision

Københavns Kommune har fastsat en målsætning for forvaltningernes budgetopfølgning, der angiver en maksimal afvigelse mellem det prognosticerede forbrug og regnskabsresultatet. Dette sker med henblik på at forbedre den økonomiske styring og sikre, at prognoserne er så præcise som mulig.

Tabel 6 - Procentvise afvigelser mellem forventet forbrug og regnskab i 2025 på styringsområder

Procent

Maj-

prognosen

September-

prognosen

Målservice og overførsler

1,0 pct.

0,5 pct.

Service

0,2 pct.

0,2 pct.

Overførsler mv.

1,1 pct.

0,6 pct.

Målbruttoanlæg

5,0 pct.

3,0 pct.

Bruttoanlæg

0,8 pct.

0,2 pct.

 

Prognosepræcisionen fordelt på forvaltninger samt sammenligning med tidligere år er vedlagt i bilag 4. Prognosepræcisionen i 2025 har været inden for målsætningen på service og anlæg. På overførsler er præcisionen ikke inden for målsætningen, men er dog forbedret i forhold til 2024.

 


 

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Regnskabet for 2025 oversendes efter Borgerrepræsentationens godkendelse til revisionen.

EY afleverer revisionsberetningen senest den 1. juni 2026. Udvalgene godkender herefter forvaltningernes besvarelse af revisionsberetningen medio august 2026, på første udvalgsmøde efter sommerferien. Økonomiudvalget oversender herefter udvalgenes besvarelser til Revisionsudvalget, som udarbejder revisionsbetænkningen.

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen får forelagt det endelige regnskab for 2025 i november.

 

Søren Hartmann Hede     / Nicolai Kragh Petersen

Til top