Håndtering af medlemsforslag om grundvandssikring gennem skovrejsning

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at besvarelsen af medlemsforslaget tages til efterretning,
2. at det godkendes, at medlemsforslag fra Radikale Venstre om grundvandssikring gennem skovrejsning hermed er håndteret.

Problemstilling

Borgerrepræsentation har den 29. januar via medlemsforslag (bilag 1) pålagt Økonomiforvaltningen:

1. med inddragelse af øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der beskriver mulighederne for, at Københavns Kommune i samarbejde med eksempelvis HOFOR kan igangsætte grundvandssikringsprojekter gennem biodiversitetsvenlig skovrejsning på Sjælland,
2. med inddragelse af øvrige relevante forvaltninger at undersøge erfaringer med skovrejsningsprojekter fra bl.a. Aarhus Kommune og Naturstyrelsen, Klimaskovfonden, Hedeselskabet og WWF,
3. at undersøge bæredygtige finansieringsmodeller for jordpriserne i de følsomme indvindingsområder med inddragelse af øget medfinansiering fra det private erhvervsliv.

Medlemsforslaget blev udvalgshenvist til Økonomiudvalget. Økonomiforvaltningen vil nedenfor besvare de tre at-punkter enkeltvis.

Løsning

Ad 1) Muligheder for yderligere grundvandssikring gennem skovrejsning: Københavns Kommune og HOFOR

Økonomiforvaltningen (ØKF) vurderer, at Københavns Kommune ikke har beføjelse til at fremme skovrejsning via HOFOR eller andre selskaber. HOFOR rejser allerede skov i væsentlig skala med henblik på grundvandssikring. Drikkevandsinteressen varetages efter reglerne i vandsektorloven af HOFOR, som er udskilt fra den kommunale forvaltning. HOFOR deltager i grundvandsbeskyttelse ved at indgå aftaler med lodsejer om skovrejsning og/eller dyrkningsaftaler om ikke at anvende pesticider m.m., særligt i de sårbare grundvandsdannende oplande (SGO).

Som opfølgning på hensigtserklæring om intensiveret dialog med Københavns Kommunes selskaber om skovrejsning i Budget 2024 har ØKF været i dialog med HOFOR om anvendelsen af skovrejsning som del af deres virke, herunder i forbindelse med vandindvinding. HOFOR oplyste i april 2024, at: ”HOFOR indgår i samarbejde med Naturstyrelsen, stedlige kommuner og evt. andre vandforsyninger om i alt ca. 3.000 ha i HOFORs vandindvindingsområder. Der er i alt siden 2002 realiseret ca. 1.300 ha, heraf 69 ha i 2023. Erhvervelserne foregår udelukkende ved frivillig handel. Herudover er der i samarbejde mellem DANVA, Danske Vandværker, og Klimaskovfonden udarbejdet et koncept for at målrette Klimaskovfondens ansøgningsrunder til områder, hvor vandværkerne har fokus på at beskytte grundvandet. Dette er i sin opstart, men HOFOR gav i 2023 tilsagn om at kombinere en pesticiddeklaration i et område, hvor der også skete privat skovrejsning gennem Klimaskovfonden” [dvs. grundvandssikring via mindre anvendelse af sprøjtemidler, og hvor der samtidigt rejses skov på privatejede grunde via Klimaskovfonden]. HOFOR oplyser i maj 2025, at der ved udgangen af 2024 er erhvervet ca. 1.520 ha til skovrejsning.

HOFOR er omfattet af rammerne i vandsektorreguleringen, der styrer forsyningsselskaber og andre aktører inden for vandsektoren. Formålet med reguleringen er at sikre effektiv drift, økonomisk ansvarlighed, og høj kvalitet i vandforsyning og spildevandshåndtering. HOFOR kan allerede finansiere skovrejsning til grundvandssikring gennem takstfinansiering, hvis der er en væsentlig drikkevandsinteresse som fx i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Der blev ved Overførselssagen 2024-2025 afsat 12 mio. kr. til skovrejsning af minimum 139 hektar klimarobust blandingsskov via Klimaskovfonden uden for kommunegrænsen. Københavns Kommune har i juni 2025 indgået en samarbejdsaftale med Klimaskovfonden, hvor kommunen bidrager med 12 mio. kr. til at rejse ca. 163 hektar klimarobust blandingsskov på 13 arealer på Sjælland. Københavns Kommune har sammen med Klimaskovfonden prioriteret arealer, som i størst mulige grad bidrager til grundvandssikring for HOFOR. Generelt finder 97 pct. af fondens nuværende projekter sted på arealer, som har særlige drikkevandsinteresser.

På den baggrund er det ØKF’s vurdering, at skovrejsning uden for kommunegrænsen via Klimaskovfonden allerede komplementerer beskyttelsen af drikkevand i videst mulige omfang i forhold til kommunens juridiske beføjelser. Københavns Kommune afventer fortsat svar fra Ankestyrelsen på, om der er hjemmel til at opkøbe arealer udenfor kommunen med henblik på skovrejsning af klimamæssige hensyn, og dermed om der er lovhjemmel til skovrejsning uden for kommunen via andre modeller. Økonomiudvalget vil blive orienteret, når Ankestyrelsens afgørelse foreligger. Hvis det vurderes, at Københavns Kommune har hjemmel hertil, kan drikkevandsbeskyttelse tages med i overvejelserne i eventuel udvælgelse af arealer til skovrejsning (opkøb og drift).

Ad 2) Erfaringer med skovrejsningsprojekter hos Aarhus Kommune, Naturstyrelsen, Klimaskovfonden, Hedeselskabet og WWF

Økonomiforvaltningen har i oktober 2024 kortlagt og vurderet, at der ikke er egnede arealer inden for kommunegrænsen til skovrejsning pga. en række tungtvejende hensyn. Dette blev taget til efterretning af Økonomiudvalget d. 19. november 2024. Det er derfor begrænset, hvor meget Københavns Kommune kan lade sig inspirere af aktører såsom Aarhus Kommune og andre kommuner, da disse aktører primært rejser skov inden for kommunegrænsen. Det bemærkes hertil, at HOFOR som nævnt allerede samarbejder med Naturstyrelsen om drikkevandsbeskyttelse. Økonomiforvaltningen vurderer, at der ikke er mulighed for et partnerskab med de nævnte aktører til skovrejsning inden for kommunegrænsen.

Økonomiforvaltningen vurderer samlet, at skovrejsning via Klimaskovfonden er den eneste model for skovrejsning uden for kommunegrænsen, der i dag er hjemmel til. Jf. bilag 2 er der hjemmel i de skrevne regler til skovrejsning via Klimaskovfonden, dvs. Lov om Den Danske Klimaskovfond. De øvrige juridiske muligheder for skovrejsning uden for kommunegrænsen er for nuværende begrænset, da Københavns Kommune fortsat afventer svar fra Ankestyrelsen vedr. lovhjemmel til at opkøbe arealer i andre kommuner og rejse skov på, herunder også via egen skovdrift.

Tilgange og erfaringer med skovrejsningsprojekter i Aarhus Kommune, Verdensnaturfonden, Naturstyrelsen, Hedeselskabet

Økonomiforvaltningen har rakt ud til ovennævnte organisationer og har modtaget svar fra Aarhus Kommune, Verdensnaturfonden og Hedeselskabet enten skriftligt eller via telefonisk interview. En opsummering af de tre organisationers forskellige tilgange til skovrejsning fremgår af tabel 1 nedenfor.

Som det fremgår af tabel 1, er der tale om tre forskellige organisationer (hhv. kommune, NGO, erhvervsdrivende fond), hvilket også afspejler sig i deres strategier og tilgange til skovrejsning. Der er en række fællestræk, men også væsentlige forskelle.

Med hensyn til Naturstyrelsen oplyser HOFOR på sin hjemmeside, at når HOFOR opkøber jord, overdrages den til Naturstyrelsen, som planter skov på den. Naturstyrelsen indgår dermed allerede aktivt som medvirkende part i at sikre københavnernes grundvand via skovrejsning for HOFOR.  Aarhus Kommune samarbejder også med Naturstyrelsen, men om skovrejsning inden for kommunegrænsen jf. tabel 1.

Ad 3) Bæredygtige finansieringsmodeller og privat medfinansiering

Det følger af besvarelsen af første at-punkt, at Københavns Kommune ikke har beføjelse til at fremme skovrejsning via HOFOR. Den samme vurdering gælder for at undersøge finansieringsmodeller. Økonomiforvaltningen vurderer, at øremærkede bidrag via Klimaskovfonden er eneste model for finansiering af skovrejsning, som der på nuværende tidspunkt er hjemmel til. Denne model er dog afhængig af, hvilke arealer fonden har til rådighed. Fonden har flere årlige ansøgningsrunder, hvor lodsejere kan melde nye arealer ind. Det bemærkes, at private aktører såsom virksomheder allerede har mulighed for at købe CO₂-enheder, fx via Klimaskovfonden.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Videre proces

Det bemærkes, at Københavns Kommune i juni 2025 har indgået en samarbejdsaftale med Klimaskovfonden, hvor kommunen bidrager med 12 mio. kr. til at rejse ca. 163 ha klimarobust blandingsskov fordelt på 13 arealer på Sjælland. Arealerne er udvalgt med henblik på at sikre størst mulig synergi til grundvandssikring af københavnernes drikkevand samt nærhed til København. Det har dog været begrænset med tilgængelige arealer i fondens portefølje, som direkte bidrager til at sikre københavnernes drikkevand: ca. 20. ha af de 163 ha vurderes af HOFOR at have en indirekte beskyttelse i grundvandsdannede opland.