Københavns Doughnut 2025

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Doughnut 2025, inklusive skitsering af løsningsbehov, jf. bilag 1, tages til efterretning.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

2. at de identificerede ubalancer og mangler i Københavns Doughnut 2025, som ligger inden for ØKF’s ressort, tages til efterretning.

Problemstilling

Med budget 2023 blev det besluttet at implementere doughnutmodellen i Københavns Kommune som et treårigt forsøg. Doughnutmodellen implementeres gennem en årlig statusrapport, der også skitserer løsningsbehov. Økonomiforvaltningen (ØKF) har udarbejdet den tredje statusrapport Københavns Doughnut 2025 med inddragelse af de øvrige forvaltninger.

Borgerrepræsentationen vedtog den 14. marts 2024 et medlemsforslag, der pålægger forvaltningerne at gennemgå ubalancer og mangler indenfor deres ressort med udgangspunkt i doughnutrapporten, hvorefter det er op til udvalget at diskutere og træffe beslutninger om eventuelle mangler og ubalancer.

Løsning

Københavns Doughnut er en statusrapport, der giver et overblik over byens præstation på udvalgte indikatorer og identificerer, hvor kommunen overskrider planetære grænser eller ikke sikrer et tilstrækkeligt socialt fundament i forhold til sine målsætninger. Rapporten skitserer områder med særlige løsningsbehov og udarbejdes af ØKF i samarbejde med de øvrige forvaltninger. Københavns første doughnutrapport blev forelagt Økonomiudvalget (ØU) i 2023, og Københavns Doughnut 2025 er den tredje i rækken.

1. Principper for valg af indikatorer

   Indikatorerne udvælges i tæt samarbejde med forvaltningerne og med inspiration fra andre byers arbejde med doughnutmodellen. I udvælgelsen af indikatorer er der lagt vægt på, at indikatorerne skal være målbare, afspejle resultater frem for aktiviteter, og at data skal kunne leveres inden for et rimeligt ressourceforbrug. Som noget nyt inkluderer Københavns Doughnut 2025 også dimensionerne kemisk forurening og forsuring af havene. Dermed bliver alle relevante dimensioner i Københavns Doughnut belyst.

    

2. Principper for valg af grænseværdier

   Der eksisterer ingen forskningsbaseret definition på grænserne i det sociale fundament. Derfor er grænseværdierne for indikatorer i det sociale fundament så vidt muligt fastsat på baggrund af kommunens politiske målsætninger. Derved afspejler modellens grænser i det sociale fundament også det politiske ambitionsniveau på flere områder. I tilfælde hvor der ikke eksisterer politiske målsætninger, er der anvendt benchmarks baseret på relative sammenligninger.

    

   De planetære grænser er udviklet af forskere inden for de såkaldte jordvidenskaber (Earth System Science). Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at omsætte alle de planetære grænser til lokale grænseværdier for København. Derfor suppleres med relevante lokale indikatorer og målsætninger.

    

3. Sammenligning med tidligere publikationer

   Indikatorer og grænseværdier er opdateret i takt med nye politiske ambitioner, datakilder og pba. erfaringer fra tidligere års afrapportering. Københavns Doughnut 2025 kan derfor ikke sammenlignes direkte med tidligere rapporter. Fx introduceres nye indikatorer for københavnernes spildevandsudledninger.

    

4. Eksempler på anvendelse af doughnutøkonomi i praksis

   I Københavns Doughnut 2025 præsenteres to tænkte eksempler på doughnutmodellen i praksis: Cirkulært boligbyggeri og Co-teaching. Eksemplerne er udvalgt, fordi de afspejler aktuelle temaer i Københavns Kommune og samtidigt relaterer sig til flere problematikker inden for de sociale og planetære grænser. Eksemplerne illustrerer, hvordan doughnutmodellen kan anvendes til at vurdere komplekse problemstillinger ved at afveje både positive og negative konsekvenser på tværs af en række dimensioner for at opnå en helhedsorienteret vurdering.

    

5. Løsningsbehov og initiativer i Københavns Kommune

   Københavns Doughnut 2025 identificerer 37 løsningsbehov, hvoraf 18 relaterer sig til de planetære grænser. Indikatorerne peger på uløste udfordringer inden for jordens klima- og økosystemer, trivsel, sundhed, bolig, beskæftigelse, uddannelse, infrastruktur og valgdeltagelse. Ændringer i løsningsbehovene i forhold til Københavns Doughnut 2024 skyldes primært, at nye eller forbedrede data har synliggjort nye løsningsbehov eller bragt indikatorer for tidligere løsningsbehov under grænseværdien.

    

   Nye løsningsbehov i Københavns Doughnut 2025:

   • Andelen af voksne københavnere, der ryger dagligt (ny grænseværdi, s. 51)
   • Andelen af unge med lav trivsel i skolen opdelt pa køn (ny indikator, s. 76)
   • Andelen af unge der oplever at blive forskelsbehandlet
   • ·opdelt pa køn (ny indikator, s. 77)
   • Anvendelse af særligt problematiske stoffer pr. indbygger (ny indikator, s. 80)
   • Anvendelse af mistænkt problematiske stoffer pr. indbygger (ny indikator, s. 80)
   • Forbrugsbaserede CO₂-udledninger pr. indbygger relateret til forsuring af havene (ny indikator, s. 91)
   • Territorielle CO₂-udledninger pr. indbygger relateret til forsuring af havene (ny indikator, s. 91)

    

   Udgåede løsningsbehov fra Doughnut 2024:

   • Andelen af elever, der vurderer at have rene toiletforhold i grundskolen (6-by gns. er faldet, s. 63)
   • Karakterforskel mellem elever med vestlig og ikke vestlig baggrund ved folkeskolens afgangseksamen (ændring af beregningsmetode, s. 75)
   • Karakterforskel mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangseksamen (ændring af beregningsmetode, s. 75)
   • Kønsbalance blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde på arbejdspladser med placering i Københavns Kommune (reduktion i afstand mellem køn, s. 74)
   • Spildevandsudledning, kvælstof (N), regnbetinget udledning (ny kilde. Almene renseanlæg er fortsat løsningsbehov, s. 88)
   • Spildevandsudledning, fosfor (P), almene renseanlæg og regnbetinget udledning (ny kilde, s. 89).

    

   En stor del af løsningsbehovene går igen fra tidligere publikationer til trods for et stort fokus på at løse dem. Det kan skyldes, at udfordringerne ofte er komplekse, at forandringer tager tid, at der kan være behov for justeringer eller supplerende tiltag, samt at mange af de nye initiativer endnu ikke har haft tid til at skabe målbare resultater. Herudover er der løsningsbehov, hvor der ikke allerede eksisterer indsatser. Københavns Kommune arbejder allerede aktivt med en bred vifte af indsatser, der adresserer de identificerede løsningsbehov. Som noget nyt beskrives en række initiativer, som forvaltningerne allerede arbejder med.

    

   5.1 Løsningsbehov indenfor ØU’s ressort

   Selvom doughnutmodellen primært fokuserer på velfærd og klodens klima- og økosystemer, og dermed kun i begrænset omfang relaterer sig direkte til ØU’s område, peger rapporten særligt på et vigtigt fokusområde for ØU:

   • Kommunens forbrugsbaserede CO₂e-udledning (s. 82).

    

   Dette behandles i Klimastrategi 2035. Derudover har ØKF det overordnede ansvar for byudviklingen, og følgende løsningsbehov er dermed i større eller mindre grad relevante:

   • Antallet af hjemløse pr. 1.000 borgere (s. 46)
   • Andelen af stærkt støjbelastede boliger (s. 48)
   • Antal borgere pr. idrætsfacilitet i Københavns Kommune (s. 55)
   • Andelen af københavnere, der er tilfredse med mulighederne for cykelparkering (s. 57)
   • Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken (s. 58)
   • Luftforurening – herunder niveauer af NO2, PM2,5 og PM10-partikler (s. 97).

    

   En stor del af disse løsningsbehov berøres i mere overordnet form i den gældende kommuneplan. Særligt hvad angår fremme af grøn mobilitet med forbedret kollektiv trafik og cykelinfrastruktur, samt udviklingen af den tætte, stationsnære 15-minutters by. Her understøtter de fysiske rammer en bæredygtig livsstil, hvor hverdagens funktioner er inden for kort gå- eller cykelafstand. Dette reducerer også både luftforurening og støj. Derudover muliggør Kommuneplan 2024 flere skæve boliger og plejeboliger til udsatte ældre som led i implementeringen af den nationale hjemløsereform. Kommunen samarbejder med almene boligorganisationer og private aktører for at sikre boliger til social anvisning – herunder i nye byudviklingsområder.

    

   6. Evaluering af Københavns Doughnut

    

   Da Københavns Doughnut 2025 markerer afslutningen på et treårigt pilotprojekt, indeholder den en evaluering. Samlet set er Københavns Doughnut 2023 og Københavns Doughnut 2024 frem til februar 2025 blevet tilgået af 424 unikke besøgende, hvoraf 41 procent er medarbejdere i Københavns Kommune. Generelt har Københavns Doughnut vakt relativt stor interesse eksternt. Forvaltningen har i alt holdt omkring 20 oplæg om Københavns Doughnut for eksterne parter, herunder nonprofitorganisationer, universiteter, professionshøjskoler, andre kommuner og faglige organisationer både fra ind- og udland.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Københavns Doughnut 2025 markerer afslutningen på et treårigt pilotprojekt. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til at videreføre doughnutmodellen efter 2025.

En stor del af indholdet i Københavns Doughnut overlapper med indholdet i statusrapporten Status på København. Københavns Doughnut adskiller sig dog ved at inkludere FN’s verdensmål og mere omfattende indikatorer for de planetære grænser. Disse elementer ville også kunne integreres i Status på København.