Håndtering af to medlemsforslag vedr. styrkelse af detailhandlen

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiudvalget tager nedenstående besvarelse af medlemsforslag omhandlende detailhandelsbranchen til efterretning,
2. at det godkendes, at medlemsforslag om initiativer for at forhindre tomme butikslokaler (V) og Medlemsforslag om helhedsplan for erhvervslivet i Københavns Kommune (C), hermed er håndteret. 

Problemstilling

I maj 2024 stillede Venstre et medlemsforslag med fokus på detailhandlen og tomme butikslokaler i København. Forslaget tog udgangspunkt i detailhandelsanalysen fra 2023, som viste, at samtlige københavnske bydele har oplevet et fald i antallet af butikker siden 2014, hvilket bl.a. kan tilskrives øget konkurrence fra e-handel samt ændrede forbrugsmønstre. På den baggrund blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen (ØKF), Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) skal facilitere en drøftelse med KBH – Commerce & Culture (KCC) og øvrige relevante parter med henblik på at identificere løsninger, der kan modvirke tomme butikslokaler. Derudover blev det besluttet, at TMF skal indlede en dialog med den almene boligsektor med henblik på at undersøge, hvordan boligselskaberne kan bidrage til et mere varieret og bæredygtigt handelsliv.

I oktober 2024 stillede Det Konservative Folkeparti et medlemsforslag om udarbejdelse af en helhedsplan for erhvervslivet i Københavns Kommune med særligt fokus på detailhandlen. Planen skal identificere eksisterende barrierer for erhvervslivets udvikling og samtidig anvise konkrete løsninger, herunder forbedringer i infrastruktur og fremtidige lokalplaner. Medlemsforslaget blev henvist til Økonomiudvalget. I den forbindelse blev der afgivet flere protokolbemærkninger, herunder en bemærkning fra Socialdemokratiet, SF og Alternativet om, at der kan udarbejdes en erhvervsredegørelse, tilsvarende boligredegørelsen, til belysning af erhvervslivets udfordringer og udviklingspotentiale.

I relation til erhvervslivet og detailhandlen er der en række forhold, herunder fx huslejefastsættelse i private udlejningslokaler, der ligger uden for kommunens handlerum. Medlemsforslagene besvares således med afsæt i kommunens eksisterende rammer og tilgængelige effektfulde virkemidler for at understøtte detailhandlen i København.

Løsning

Økonomiforvaltningen har, som led i håndteringen af medlemsforslagene, og sammen med TMF og KCC, gennemført en systematisk dialog med detailbranchen. Der er således afholdt bilaterale møder i efteråret 2024[1] samt afholdt en workshop i juni 2025 for en række relevante aktører i detailhandelsbranchen. Dette med det samlede formål at afdække og forstå udfordringerne for detailhandelsbranchen, samt hvilket mulighedsrum kommunen har for potentielle løsninger.

Til workshoppen blev det italesat, at erhvervslivet efterspørger en styrket virksomhedsservice fra kommunen herunder én samlet indgang. Derudover efterspurgte deltagerne, at kommunen kunne bidrage med at facilitere partnerskaber i konkrete bydele inkl. detailhandlen, samt at kommunen italesætter en klarere strategisk retning for detailhandlen. I dialogen med relevante parter i detailhandelsbranchen blev det yderligere gjort klart, at mangel på data og kendskab til udvikling i forbrugsmønstre er blandt en af udfordringerne ift. at anvise løsninger, der kan styrke detailhandlen.

Kommunens rammer

Erhvervssammensætningen i København er under forandring, og dette mærkes særligt i handelsgader og lokale bymidter, hvor traditionel detailhandel i stigende grad erstattes af nye typer erhverv og servicevirksomheder. I nogle områder fører denne udvikling til tomme lokaler og udfordrede bymiljøer, hvilket kan svække det lokale kundegrundlag.

Med afsæt i kommunens Erhvervsstrategi og Kommuneplan arbejder Københavns Kommune målrettet på at imødegå disse tendenser ved at styrke dialogen med erhvervslivet, forbedre de kommunale rammevilkår og understøtte nye, lokalt forankrede initiativer, der kan skabe byliv og attraktive betingelser for detailhandlen.

Københavns Erhvervsstrategi 2024-2027

Københavns Erhvervsstrategi sætter den strategiske retning og rammevilkår for erhvervslivet. Den indebærer bl.a. målsætninger for at styrke dialog med erhvervslivet og forbedre virksomhedsservice, som har betydning for detailhandelsbranchen.

Kommunen arbejder for at styrke erhverv, der kombinerer handel med kultur, events og turisme, for at skabe levende byrum og tiltrække både borgere og besøgende. Helt konkret har Erhvervsstrategien fokus på at fordele turismen mere jævnt i byen ved at udvikle destinationer uden for Indre By. Københavns Kommune samarbejder med Wonderful Copenhagen om mini-destinationsudvikling bl.a. i Trianglen-området for at skabe en stærkere, lokalforankret identitet og tiltrække flere besøgende. Gennem borgerinddragelse og partnerskab med lokale aktører som butikker og restauranter har projektet styrket det lokale handelsliv ved at skabe synlighed omkring områdets unikke oplevelser, delikatesseforretninger og nichebutikker. Det bidrager til øget omsætning, liv i gaderne og nye fællesskabsbaserede aktiviteter.

Arbejdet med Erhvervsstrategien er forankret i et Erhvervsråd med repræsentanter fra erhvervslivet og borgmestre, hvor man drøfter udviklingsmuligheder for kommunens samarbejde med virksomheder i København.

Københavns Kommuneplan 2024

Københavns overordnede detailhandelsstruktur er fastlagt i Kommuneplan 2024. Kommuneplanen har både som mål at:

• Fastholde København som hovedstadsregionens overordnede butiks- og oplevelsescenter
• Sikre alsidige indkøbsmuligheder i alle bydele.

Kommuneplanen udpeger byens bymidter, bydelscentre og lokalcentre samt områder til enkeltstående butikker. For hvert centerområde fastlægger den rammerne for det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og den maksimale butiksstørrelse til udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker.

Københavns Kommuneplan 2024 lægger vægt på en alsidig og nær detailhandel i alle bydele, hvor det skal være nemt og attraktivt for borgerne at handle lokalt, især med fokus på tilgængelighed for gående, cyklister og kollektiv trafik. Detailhandlen skal – sammen med caféer, restauranter og andre publikumsrettede funktioner – bidrage til levende bymidter som lokale mødesteder.

Kommuneplanen anerkender samtidig, at detailhandlen er i forandring, præget af øget e-handel, færre men større butikker og ændrede forbrugsmønstre. Derfor skal bymidterne i stigende grad fungere som oplevelsesrige handels- og opholdssteder, og tidligere butikslokaler kan i højere grad bruges til andre publikumsorienterede formål. Retningslinjer for butiksplacering og -størrelse skal sikre et attraktivt, koncentreret butiksudbud på tværs af byen – både lokalt og i de store, regionale centre.

Almene boliger og butikslokaler

Som en del af medlemsforslaget om tomme butikslokaler, besluttede Borgerrepræsentationen, at Teknik- og Miljøforvaltningen skulle indlede en dialog med den almene boligsektor om, hvordan de almene boligorganisationer med deres mange erhvervslejemål kan bidrage til et varieret og bæredygtigt handelsliv.

De almene boligorganisationer udlejer både boliger og erhvervslokaler - herunder butikslokaler. Få steder, som fx i Sydhavnen, gælder det en række lokaler ved et handelsstrøg. En ændring af Almenboligloven i 2011 betød strengere krav og regulering i forhold til de almene boligorganisationers mulighed for at opføre og udleje erhvervslokaler. Det har betydet, at der ikke er opført alment ejede butikslokaler efter 2011.

Det er de almene boligorganisationer, der har ansvaret for at udleje butikslokalerne. Kommunen har ikke indflydelse på, hvordan udlejningen finder sted. Det er ikke almindeligt med tomme butikslokaler i almene bebyggelser i København, da tomgangsleje vil belaste huslejen for beboerne i afdelingen.

Flere boligorganisationer arbejder målrettet med at løfte by- og butikslivet via erhvervsstrategiske indsatser. Kommunen samarbejder med boligorganisationerne om dette fx i udviklingen af de udsatte byområder i regi af Forandringsplaner og Områdefornyelser. Det er forventningen, at udvikling af erhvervs- og byliv i de almene bebyggelser vil blive taget op i det fælles Samarbejdsforum mellem de almene boligorganisationer og Københavns Kommune for at drøfte, hvordan kommunen kan understøtte boligorganisationerne.

Erhvervsredegørelse

Kommunens Erhvervsstrategi og Kommuneplan de strategiske rammer for kommunens indsats for erhvervslivet, og der gennemføres derudover erhvervsklimamålinger, der tager temperaturen på erhvervslivet tilfredshed. En erhvervsredegørelse skal bygge ovenpå dette arbejde og samle data for erhvervslivet samt følge dets udvikling over tid. Ønsket om en erhvervsredegørelse fremgår også af den politiske aftale om ressortopdelingen i Københavns Kommune.

En ny erhvervsredegørelse vil have til formål at samle og præsentere væsentlige tal og fakta om erhvervslivet i Københavns Kommune samt slå aktuelle temaer an, der har betydning for erhvervslivets positive udvikling. Erhvervsredegørelsen vil kunne udarbejdes i samarbejde mellem BIF og ØKF og kan derudover spille ind i udviklingen af en ny Erhvervsstrategi for KK, når den gældende strategi udløber i 2027.

Erhvervsredegørelsen kan omfatte ét eller flere af tre analysespor:

1. Nøgletal, der giver status på Københavns erhvervsliv.
2. En spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i København.
3. En fremskrivning af behovet for erhvervskvadratmeter.

Bilag 3 beskriver de tre analysespor nærmere.

Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at opbygge et datagrundlag om almene erhvervslokaler for at kvalificere potentialet og styrke dialogen med den almene sektor. Formålet er at skabe et bedre overblik over ejerforhold blandt udlejere og tydeliggøre, hvilken rolle de almene aktører spiller på erhvervslejemarkedet. Det vil undersøges, om denne viden kan integreres i den kommende erhvervsredegørelse.

Konklusion

På baggrund af ovenstående anbefales følgende 5 indsatsspor, der kan bidrage til både at styrke de strategiske rammer om erhvervslivet og detailhandlen i København.

1. Fortsat fokus på strategisk udvikling af detailhandel i Kommuneplanen
2. Fortsat fokus på videre udvikling af virksomhedsservice og én indgang til kommunen for erhvervslivet
3. Udarbejdelse af en analyse af forbrugernes efterspørgsel på detailhandel
4. Udviklingen af konkrete partnerskabs-projekter mellem kommune, erhvervsliv og andre lokale aktører i konkrete bykvarterer
5. Udarbejdelse af en erhvervsredegørelse, som besluttet med ressortaftalen

[1] Bilaterale møder afholdt med KCC, Frederiksberg Kommune, Jorks Ejendomme, BIDdanmark, Cushman & Wakefield, Settlementet, Inmoma, Jeudan, Valby Erhvervsnetværk.

Økonomi

Der er ikke afsat særskilt økonomi til en erhvervsredegørelse, til at udarbejde en analyse af forbrugernes efterspørgsel eller til konkrete partnerskabsprojekter. Der vil kunne afsættes midler til dette i forbindelse med budget 2026.

Videre proces

Sagen behandles på ØU den 12. august 2025.