Aktivering af kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg
Socialdemokratiet og Radikale Venstre har stillet et medlemsforslag om, hvordan kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg kan aktiveres midlertidigt eller permanent til kultur, fritid, rekreative arealer, kreative erhverv eller lignende med tilhørende beskrivelse af, hvilken udlejningsform, det kan have. Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget skal tage stilling til Økonomiforvaltningens og Teknik- og Miljøforvaltningens håndtering af forslaget.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkender,
- at afdækningen af rammerne for anvendelse af uudnyttede bygninger, grønne områder og vejarealer jf. løsning tages til efterretning,
- at medlemsforslaget om aktivering af kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg, stillet af Socialdemokratiet og Radikale Venstre, jf. Borgerrepræsentationen den 4. maj 2023, hermed er håndteret (bilag 2).
Teknik- og Miljøudvalget anbefalede indstillingen i sit møde den 18. december 2023, jf. Oversigt over politisk behandling.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog den 4. maj 2023 et medlemsforslag fra Socialdemokratiet og Radikale Venstre (bilag 2), som pålagde Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde et forslag til, hvordan kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg kan aktiveres, samt anvise hvilken udlejningsform, det kan have. Dette med henblik på, at arealerne kan aktiveres midlertidigt eller permanent til kultur, fritid, rekreative formål, kreative erhverv el., til gavn for københavnerne og København. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har undersøgt rammerne og mulighederne for at imødekomme medlemsforslaget.
Løsning
Afgrænsning af medlemsforslaget
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har afgrænset medlemsforslaget til at omhandle arealer og bygninger, som er ejet af Københavns Kommune inden for kommunegrænsen, som aktuelt ikke anvendes eller er udlejet til andet formål, og hvor der pt. ikke er truffet politisk beslutning om en fremtidig anvendelse. Bygninger og arealer, som er ejet af Københavns Kommunes selskaber, fx bunkers, er ikke inkluderet i opfølgningen.
Kommunens bygninger og arealer kan anvendes til kultur, fritid og rekreative formål, som beskrevet i medlemsforslaget, da disse formål vurderes at være i overensstemmelse kommunalfuldmagtsreglerne. Det kan enten ske ved, at kommunen selv aktiverer kommunens arealer og bygninger til kommunale formål, eller ved at private aktører lejer kommunens arealer og bygninger.
Som udgangspunkt for besvarelsen af medlemsforslaget, er de uudnyttede arealer og bygninger beskrevet i tre overordnede ”typologier”:
- Kommunale bygninger
- Kommunale grønne områder
- Kommunale vejarealer
Mulighederne i forhold til permanent og midlertidig aktivering af bygninger og arealer, herunder udlejningsform samt øvrige juridiske og politiske bindinger, der skal tages i betragtning indenfor de tre typologier, er beskrevet nedenfor.
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået eksisterende lister og overblik over kommunens bygninger og arealer med henblik på at afdække eventuelle overskydende og/eller ubenyttede arealer og bygninger, der potentielt kan aktiveres, som beskrevet i medlemsforslaget. Der er desuden blevet afholdt en workshop på tværs af Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen for at afdække eventuelle bygninger og arealer, som ellers ikke fremgår på eksisterende lister og overblik. Økonomiforvaltningen har desuden bedt lokaludvalgene om at komme med forslag til overskydende, ubenyttede arealer og bygninger i deres lokalområde. (bilag 3)
Som supplement til de tre typologier har forvaltningerne udarbejdet en oversigt med konkrete eksempler på bygninger og arealer, som pt. er ubenyttede og som potentielt kan aktiveres som beskrevet i medlemsforslaget (bilag 4).
Oversigten er ikke udtømmende, og skal betragtes som et øjebliksbillede. De ubenyttede bygninger vil løbende blive udbudt til kommunens fagforvaltninger eller udlejet til private aktører, ligesom der løbende kan træffes beslutning om anvendelse af de ubenyttede arealer. Skal der udarbejdes en komplet liste over kommunale overskydende, ubenyttede arealer og bygninger samt forslag til, hvordan hver enkelt bygning eller areal kan aktiveres, vil det kræve, at der afsættes en særskilt bevilling, da der vil være tale om en omfangsrig screeningsproces.
Kommunale bygninger
Kommunens bygninger administreres og driftes af Økonomiforvaltningen /Københavns Ejendomme (KEJD). Kommunes bygninger skal, i henhold til Kommunalfuldmagten, primært udlejes til fagforvaltningerne og anvendes til kommunale formål. Hvis en kommunal bygning kommer i tomgang, skal KEJD udbyde lejemålet til kommunens fagforvaltningerne. Hvis kommunens fagforvaltningerne ikke har interesse i at leje en bygning, kan den enten sælges eller udlejes til en privat aktør, fx et kreativt erhverv. Udlejning til private skal ske på markedsvilkår, herunder til markedsleje. Hvis der er konkret hjemmel dertil, kan udlejning dog ske vederlagsfrit, dvs. til under markedslejen. Hjemlen kan fx fremgå af særlovgivning (f.eks. Folkeoplysningsloven) eller Kommunalfuldmagten. Kommunens bygninger kan udlejes for en tidsbegrænset eller ikke-tidsbegrænset periode. Ledige erhvervslejemål annonceres på Københavns Kommunes hjemmeside samt på Ejendomstorvet.dk. Se bilag 5 for flere oplysninger om rammer og udlejning af kommunes bygninger.
Aktivering af bygningerne vil kræve finansiering til leje, til evt. ombygning af bygningerne samt til den fremtidige drift. Aktivering af bygningerne vil desuden kræve, at der tilvejebringes de nødvendige myndighedsgodkendelser.
Parker, naturområder, kirkegårde og mindre grønne arealer
Københavns Kommunes parker, naturområder, kirkegårde og mindre grønne arealer (herefter grønne områder) administreres og driftes af Teknik- og Miljøforvaltningen. I forhold til byens grønne områder, er der en række bindinger, som er afgørende i forhold til både permanent og midlertidig aktivering af arealerne. Størstedelen af byens grønne områder er omfattet af fredninger, fortidsmindefredning og forskellige beskyttelseslinjer, der lægger begrænsninger på, hvordan arealerne kan anvendes. Derudover lægger kommunes egne politiker og strategier, samt udviklingsplaner for de enkelte områder også en række begrænsninger i forhold til aktivering af arealerne. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på den baggrund, at der ikke er overskudsarealer i kommunens grønne områder, som kan aktiveres permanent til andre formål end de nuværende eller de formål som indgår i udviklingsplanerne for de enkelte grønne områder. Det er dog muligt at anvende byens grønne områder midlertidigt til arrangementer af kortere varighed. Arrangementstilladelser kan søges via kommunens hjemmeside.
Teknik- og Miljøforvaltningen administrerer desuden en række lejeaftaler i byens grønne områder og det er, via kommunens hjemmeside, muligt at søge om leje af et areal i byens grønne områder i en afgrænset periode. Arealer i byens grønne områder udlejes som udgangspunkt til markedsleje. Se bilag 5 for flere oplysninger om rammer og udlejning af parker, kirkegårde og mindre grønne arealer.
Vejarealer
Teknik- og Miljøforvaltningen er vejmyndighed for offentlige kommuneveje og private fællesveje. Der findes i København en række vejarealer, der i dag fremstår som overskudsarealer fx vejrabatter, mindre grønne arealer el., som potentielt kan aktiveres permanent og midlertidigt til kultur, fritid, rekreative formål, kreative erhverv mv. Sådanne arealer undersøges og kommer ofte i spil i forbindelse med kommunale anlægsprojekter, områdefornyelser, kvarterløft og klimatilpasningsprojekter. De fleste er dog underlagt restriktioner i forhold til vejudvidelser, ledningsinfrastruktur mv.
De offentlige kommuneveje indrettes og driftes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Det er muligt at søge om at få et vejareal nedlagt, hvis man ønsker at anvende det til andet formål, jf. Lov om offentlige veje. Det vil således være muligt at nedlægge et vejareal med henblik på at aktivere arealet permanent til kultur, fritid, rekreative arealer, kreative erhverv el. ved nedlæggelse af et vejareal skal Teknik- og Miljøforvaltningen sikre, at alle ejendomme stadig har fornøden vejadgang, at trafikken kan afvikles ligesom politiet har givet samtykke til ændringen. Hvis vejene nedlægges, skal arealet matrikuleres, og kommunen kan som grundejer derefter frit råde over arealet.
Det er desuden muligt, via kommunens hjemmeside, at søge om tilladelse til midlertidigt at råde over offentlig vej. Ikke-trafikal råden over offentlig vej kræver tilladelse efter vejloven §80. Kommunen giver som vejmyndighed tilladelse til midlertidig råden over offentlig vej under hensyntagen til primært færdsels- og trafiksikkerhedsmæssige forhold. Der er typisk tale om opstilling af genstande mv. på vejen i forbindelse med et arrangement eller byggeri. Kommunen stiller i den forbindelse en række vilkår, som skal sikre overholdelse af vejlovens hensyn til trafiksikkerhed, samt naboer og brugere.
Kommunen kan opkræve betaling for forretningsmæssig råden over vejareal. Betaling skal modsvare kommunens direkte og indirekte udgifter. Se bilag 5 for flere oplysninger om rammer og udlejning af kommunalt ejede arealer.
De private fællesveje driftes og vedligeholdes af de tilgrænsende grundejere. Teknik- og Miljøforvaltningen er vejmyndighed og skal godkende alle ændringer efter at have opnået samtykke fra politiet. De private fællesveje skal indrettes og drives af hensyn til lokalområdet og kommunens råderet over vejarealerne er begrænset af reglerne i lov om private fællesveje. Ændringer på private fællesveje er altid en myndighedsudøvelse og kræver afgørelser i henhold til forvaltningsloven.
Politisk handlerum
Det kan besluttes, at
- Bestille budgetnotater af screeninger/foranalyser af de foreslåede arealer og bygninger i vedlagte bilagsmateriale i forhold til et specifikt, kommunalt formål i forbindelse med kommende budgetforhandlingerne. Formålet med screeningen/foranalyse er at få foretaget en tidlig myndighedsvurdering i forhold til fx planforhold, miljøforhold mv og at få afdækket om et areal eller en bygning arealmæssigt kan rumme den specifikke kommunale funktion.
- Bestille budgetnotater af udarbejdelsen af en komplet oversigt over ubenyttede arealer og bygninger samt forslag til aktivering af disse i forbindelse med kommende budgetforhandlingerne.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Når udvalgene har godkendt indstillingen, afhænger gennemførelse af, at der afsættes finansiering i kommende budgetforhandlinger.
Søren Hartmann Hede Søren Wille
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkender,
- at afdækningen af rammerne for anvendelse af uudnyttede bygninger, grønne områder og vejarealer jf. løsning tages til efterretning,
- at medlemsforslaget om aktivering af kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg, stillet af Socialdemokratiet og Radikale Venstre, jf. Borgerrepræsentationen den 4. maj 2023, hermed er håndteret (bilag 2).
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 18. december 2023
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Beslutning
Dagsordenspunkt 10: Aktivering af kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg (2023-0444037)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. januar 2024
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Et samlet Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Økonomiudvalget tager sagen til efterretning og Overborgmesteren og Kultur- og Fritidsborgmesteren vil arbejde videre med at afsøge muligheder for at finde betalbare lokaler til det sociale, kunst og kultur.”