Måltal for sygefravær i Københavns Kommune 2026-2027

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at forslag til måltal for sygefravær for Københavns Kommune samlet set og pr. forvaltning for 2026 og 2027, jf. nedenstående figur og bilag 1, godkendes,
2. at oversigt over forvaltningernes tiltag til nedbringelse af sygefravær, jf. bilag 2, tages til efterretning.

Problemstilling

De nuværende måltal for sygefravær i Københavns Kommune (KK), der blev vedtaget af Økonomiudvalget (ØU) den 23. april 2024 for perioden 2024-25, er udløbet, hvorfor de skal fornys for perioden 2026-27. Brugen af måltal ses som et vigtigt styringsredskab i sygefraværsindsatsen, hvilket senest er indarbejdet i kommunens nye, fælles sygefraværspolitik. Måltalsperioden er på to år for at kunne tilpasse måltallet, hvis sygefraværet i kommunerne ændrer sig væsentligt.

Løsning

Mål og benchmark med andre kommuner
ØU vedtog i 2016 et overordnet mål om, at KK skal ligge i den bedste fjerdedel af kommuner med lavest sygefravær. Gennem flere år har den såkaldte ”faggruppebenchmark-model” været anvendt til beregning af de konkrete måltal pr. forvaltning og kommunen samlet.

Med et sygefravær på 13,7 dage i gns. pr. medarbejder i 2025 lå KK på 40. pladsen ud af landets 98 kommuner, når disse rangordnes efter lavest sygefravær (bilag 1, slide 7). Kommunernes sygefravær svinger fra 11 til 19 dage. For at komme op i den bedste fjerdedel skal KK højest have et sygefravær på 13,2 dage i gns. jf. slide 7. Men det er sandsynligt, at de andre kommuner også nedbringer deres sygefravær i måltalsperioden. Derfor skal måltallet være lavere end de 13,2 dage. Det beregnede forslag til måltal jf. Tabel 1 nedenfor på 12,2 dage bringer KK op på en 9. plads fsva. 2025-sygefraværstallene. Der er således en tilstrækkelig buffer, hvis de andre kommuner nedbringer deres sygefravær.

Måltallene skal være ambitiøse, men også realistiske. I en årrække (2014-2020) lå sygefraværet i KK på ca. 12 dage i gns. (bilag 1, slide 6). Corona-pandemien fik sygefraværet i både KK og landsgennemsnittet for kommunerne til at stige, og det peakede i 2022-2023, hvorefter det er faldet. I 2025 var sygefraværet 13,7 dage i gns. Det er endnu for tidligt at tale om et nyt ”normal-niveau”, idet forventningen er, at sygefraværet kan reduceres yderligere i de kommende år. Et måltal på 12,2 dage vurderes således at være passende. Måltallet for 2024-2025 var på 12,7 dage.

De sidste fire år har KK været placeret på 35.-41. pladsen over kommuner med lavest sygefravær, altså relativt langt nede på listen ift. målet (bilag 1, slide 8), og ift. 6-by-kommunerne har KK også ligget i den dårligste ende.  Generelt stiger sygefraværet jo længere øst på i Danmark, en kommune ligger (bilag 1, slide 8). I benchmark med de syv nabokommuner havde KK det laveste sygefravær i 2024 og 2025, og ift. de øvrige 28 kommuner i Region Hovedstaden havde KK det 4. laveste sygefravær de sidste to år – så i denne sammenhæng har KK ikke højt sygefravær.

Måltalsberegningsmodel i KK
Med faggruppebenchmark-modellen oplistes sygefraværet for hver enkelt faggruppe (overenskomstområde) pr. kommune i Danmark (bilag 1, slide 10-13) efter stigende sygefravær. Modellen tager højde for, at KK’s faggruppesammensætning adskiller sig fra den gennemsnitlige faggruppesammensætning i de øvrige 97 kommuner.

Beregning af en enheds måltal, fx en forvaltning, tager altså afsæt i enhedens faggruppesammensætning, og måltallet er et vægtet gennemsnit af beregningsværdierne aflæst på faggruppe-kommunelisten. Modellen er således transparent, objektiv og lige for alle (se også bilag 1).

Konkrete måltal pr. forvaltning og KK- i alt

Tabel 1: Sygefravær og måltal pr. forvaltning og KK-i alt

Noter:
*Sygefraværet for 2025 vises, som det ville have været ud fra ny-organisation pr. januar 2026 jf. ressortændringerne i KK.

**I princippet er måltallet det samme for begge år, men da sygefraværet af systemtekniske årsager for flere af de overflyttede enheder pr. 1. januar 2026 bliver registreret/tæller med under den fraflyttende forvaltning til og med maj 2026, udregnes et teknisk måltal, der tager højde for dette.

Det beregnede måltal for KK i 2026 og 2027 er 12,2 dage i gns. pr. medarbejder, hvilket er en reduktion på 1,5 dage, svarende til 11%, i forhold til sygefraværet i 2025. Fem forvaltninger skal reducere deres sygefravær med tilsvarende eller lavere procentsats. KFF skal reducere med 15%, og KTF med hele 27%. Dog bemærkes, at sygefraværet i KFF tidligere har ligget markant lavere end i de senere par år. Overflytningen af rengøringsområdet fra ØKF til KFF giver i øvrigt KFF et højere måltal end det nuværende. I beregningen af måltallet for KTF fremhæves specialarbejderne, teknisk service og håndværkerne som grupper, der har relativt højt sygefravær ift. øvrige kommuner (bilag 1, slide 17). De sidste to nævnte har også markant højere sygefravær i KFF ift. landsgennemsnittet (bilag 1, slide 18).  

BUF skal reducere sygefraværet med 12% (bilag 1, slide 16). Lærerne, den største faggruppe i BUF, har sygefravær næsten på niveau med landsgennemsnittet, hvorimod det pædagogiske område ligger noget højere, særligt dagplejerne og pædagogmedhjælperne.

BIF skal også reducere sygefraværet med 12% (bilag 1, slide 15). Sygefraværet for vejledere/undervisere og administration og it er relativt højt ift. beregningsgrundlaget.

SOF skal reducere sygefraværet med 10% (bilag 1, slide 19). Det er især sygefraværet for omsorgs- og pædagogmedhjælperne, der ligger relativt højt, men også socialrådgiverne/-formidlerne, akademikere og administration og it, har sygefravær højere end tilsvarende grupper på kommunelisterne.

ØKF skal reducere sygefraværet med 6% (bilag 1, slide 21), idet de to faggrupper akademikere og administration og it kun har lidt højere sygefravær end de øvrige kommuner.

SUF er den forvaltning, der skal reducere mindst, nemlig 5% (bilag 1, slide 20). Dette skyldes i høj grad, at sygefraværet for den største gruppe, social- og sundhedspersonalet ikke har højere sygefravær end aflæsningen på kommunelisten. Derimod er sygefraværet for den næststørste gruppe, syge- og sundhedspersonalet og det administrative område relativt højt.

Dataunderstøttelse af kommunens ledere
Til understøttelse af sygefraværsdata i Københavns Kommune anvendes Ledelsesinfopersonale (LP), som samler og formidler HR-data om bl.a. fravær, ferie og løn til organisationens ledere. LP opdateres dagligt og er løbende tilgængeligt for alle ledere. Systemet indeholder bl.a. et samlet overblik over sygefraværet, herunder udviklingen i kort- og langtidssygefravær, år-til-måned (ÅTM), måltal og prognose for året. Opfølgning sker decentralt i forvaltningerne, typisk månedligt eller efter behov, jf. bilag 2.

I løbet af 2. halvår af 2026 udrulles en ny fælles HR Ledelsesinformation, som skal afløse LP til alle ledere i alle forvaltninger. Løsningen er udviklet i samarbejde med forvaltningerne, og KTF har været pilot. Løsningen er i drift i KTF og kan anvendes af ledere på alle niveauer. Løsningen er mere brugervenlig, har langt bedre performance, kan anvendes på mobile enheder og giver ensartet ledelsesinformation på tværs af forvaltningerne, der bl.a. også indeholder data vedrørende sygefraværssamtaler.

Forvaltningernes tiltag til nedbringelse af sygefravær
Som det fremgår af oversigten i bilag 2, er det gennemgående for alle forvaltningers tiltag, at der er fokus på alle tre bærende principper i den nye, fælles sygefraværspolitik: Forebyggelse, Opfølgning og Bevarelse af tilknytning til arbejdspladsen. Som det fremgår af slide 2, har kommunen samlet set også en lang række tiltag og tilbud, der kan bruges af alle ansatte (også beskrevet på medarbejder.kk.dk under sygefravær).

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Videre proces

• Umiddelbart efter ØU’s vedtagelse af de overordnede måltal kan de syv forvaltninger nedbryde forvaltningens måltal i organisationen. Der er metodefrihed hertil. Flere forvaltninger anvender samme faggruppesammensætnings-model, som er anvendt til beregning af forvaltningernes måltal.
• Måltallene indarbejdes i kommunens HR-ledelsesinformationssystemer, så lederne til enhver tid kan se prognose for årets sygefravær ift. deres måltal.
• Økonomikredsen vil inden sommerferien blive præsenteret for den nye fælles HR ledelsesinformation. Ligeledes vil Økonomikredsen drøfte den aktuelle fælles systemunderstøttelse til håndtering af sygefravær, herunder om det i tilstrækkelig grad understøtter forvaltningernes behov. Herudover drøftes det i Økonomikredsen, hvordan man bedst muligt kan sikre, at der leves op til måltallene og hvilke muligheder for opfølgning i ledelseskæden det nye system giver.
• Som det fremgår af kommunens sygefraværspolitik, forelægges MED-organisationen løbende status på sygefravær. ØU får ligeledes forelagt status to gange årligt, næste gang efter juli måned.