Hovedresultaterne tryghedsundersøgelse 2025

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Tryghedsundersøgelse 2025 og den dertilhørende særundersøgelse jf. bilag 1 og 2 tages til efterretning,
2. at det godkendes, at målsætninger i partnerskabsaftalerne for Københavns Kommunes tre tryghedspartnerskaber, og datagrundlaget i afrapporteringen på tryghedspartnerskaberne ændres i overensstemmelse med det nye datagrundlag for kriminalitetstallene i tryghedsundersøgelsen, jf. løsningsafsnittet og bilag 3.

Problemstilling

Tryghedsundersøgelsen viser udviklingen i tryghed siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele. Undersøgelsen er gennemført af Epinion. Tryghedsundersøgelsen består af to datakilder. Den ene datakilde er en spørgeundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i de enkelte bydele. Den anden datakilde er anmeldelser af straffelovskriminalitet og udvalgte kriminalitetskategorier for 2024. Siden 2020 har Epinion udarbejdet dybdegående analyser af årsager til utryghed, som supplerer den generelle tryghedsundersøgelse. I 2025 handler analysen om unges tryghed. 

Løsning

Tryghedsundersøgelsens hovedresultater:

• I 2025 er 88 % af københavnerne trygge i deres nabolag. Det er på niveau med 2024 og det højeste niveau, der er målt siden 2016.

• I 2025 er 80 % af københavnerne trygge i aften- og nattetimerne. Tryghedstallene for 2024 og 2025 er på det højeste niveau, der er målt i perioden for tryghedsundersøgelsen.

• Bydelene Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Indre By og Vesterbro skiller sig ud sammenlignet med hele København. Brønshøj-Husum og Bispebjerg har en signifikant lavere andel af trygge og højere andel af utrygge i nabolaget og i aften- og nattetimerne. Vesterbro og Indre By har en signifikant lavere andel af utrygge i nabolaget. Indre By har ligeledes en signifikant højere andel af trygge i aften- og nattetimerne.

• To ud af 13 bydele har i 2025 færre end 85 % trygge i nabolaget. Det drejer sig om bydelene Brønshøj-Husum (81 %) og Bispebjerg (80 %). I 2024 var der fem bydele med færre end 85 % trygge.

• To ud af 13 bydele har i 2025 færre end 75 % trygge i aften- og nattetimerne. Det drejer sig om Brønshøj-Husum (71 %) og Bispebjerg (74 %). I 2024 var der fire bydele med færre end 75 % trygge.

Tryghed i forskellige befolkningsgrupper

Tryghedstallene opgøres på fire forskellige befolkningsgrupper; køn, alder, uddannelse og siden 2024 også boligformer. Det er på grund af datagrundlaget ikke muligt at lave opgørelsen på bydelsniveau.

• Der er ingen forskel på mænd og kvinders tryghed i nabolaget, men mænd er signifikant mere trygge end kvinder i aften- og nattetimerne. 

• I 2024 var der ingen forskel i trygheden i nabolaget på tværs af alder, men i årets undersøgelse er de 30-44-årige signifikant mere trygge i nabolaget end de ældre aldersgrupper. 

• I 2024 var de unge signifikant mindre trygge i aften- og nattetimerne. I årets undersøgelse er både de unge (15-29 år) og den ældste aldersgruppe (65+) signifikant mindre trygge end de to øvrige aldersgrupper i aften- og nattetimerne.

• Der er en klar sammenhæng mellem tryghed og uddannelsesniveau. For begge tryghedsspørgsmål gælder det, at trygheden stiger med uddannelsesniveauet.

• Siden 2024 er tryghed fordelt på boligform opgjort. For begge tryghedsspørgsmål gælder det, at københavnere i en almen bolig er mindre trygge end københavnere i de andre boligformer. 

Hovedresultater for udviklingen i straffelovskriminalitet og udvalgte kriminalitetskategorier

I tidligere undersøgelser er kategorien ’borgervendt kriminalitet anvendt’. Den består af en lang række gerningskoder, som har det til fælles, at kriminaliteten er rettet mod en borger. Fra i år anvendes straffelovskriminalitet, da det er den mest benyttede kriminalitetskategori for den samlede kriminalitet og også den kategori som Københavns Politi bruger i sin afrapportering til Kredsrådet. Kategorien anvendes også i de kriminalitetsnøgletal, der forelægges for Økonomiudvalget.

• I 2024 blev der i hele København anmeldt 48.656 tilfælde af straffelovskriminalitet, svarende til 73 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Anmeldelsesniveauet er lavere end i 2023 (75), og det næstlaveste antal anmeldelser pr. 1000 indbyggere siden 2009, hvor tryghedsundersøgelsen blev lavet første gang.

• Der afrapporteres på fem kriminalitetskategorier; indbrud, lov om euforiserende stoffer, tyveri fra borger, vold og økonomisk kriminalitet. Økonomisk kriminalitet er en ny kategori, og det er den største af de fem kriminalitetskategorier. Siden 2023 har der været et fald i anmeldelser af lov om euforiserende stoffer, tyveri fra borger og økonomisk kriminalitet, mens anmeldelsestallet pr. 1000 indbyggere er uændret for indbrud og vold.

• Set over en 10-årige periode har der været et fald i anmeldelser af indbrud, lov om euforiserende stoffer og tyveri fra borgerne. Antallet af anmeldelser af vold er uændret i perioden, mens der har været en stigning i antallet af anmeldelser af økonomisk kriminalitet.

• Som noget nyt vises udviklingen i ungdomskriminalitet for de københavnske børn og unge. Andelen af mistænkte/sigtede blandt de 10-17-årige er faldet fra 1,8 i 2014 til 1,2 i 2024.

Undersøgelse af unges tryghed

Dette års særundersøgelse handler om unges tryghed. Flere undersøgelser1 har de sidste par år vist, at unges tryghed er faldende, og formålet med dette års undersøgelse er at undersøge, hvorfor de unge er mindre trygge og komme med anbefalinger til, hvad kommunen (i samarbejde med andre) kan gøre for at øge trygheden. Særundersøgelsen baserer sig på et mobiletnografisk studie med 16 unge og på data fra de seneste tre års tryghedsundersøgelser. Udvalgte hovedresultater fra særundersøgelsen:

• Færre unge er trygge i aften- og nattetimerne sammenlignet med de øvrige københavnere.

• Køn har større betydning end alder. Således er kvinder på 30+ mindre trygge end mænd i alderen 15-29 år.

• Unge er mere udsatte for tyveri, vold og seksuelle overgreb end de øvrige københavnere. De unge kvinder er mest udsatte for seksuelle overgreb og tyveri, mens de unge mænd er mest udsatte for vold.

• De øvrige københavnere er generelt mere bekymrede end de unge. Det er kun bekymringen for seksuelt krænkende adfærd og chikane eller tilråb, der er størst i ungegruppen.

De fire anbefalinger i særundersøgelsen er:

1. Mere tilstedeværelse af myndigheder

2. Mere belysning

3. Tydeligt hvor man kan få hjælp af andre

4. Tryghed er et fælles ansvar

Sikker By har præsenteret resultaterne for Ungerådet og bedt dem kvalificere anbefalingerne. Ungerådet bakker op om anbefalingerne. I forlængelse af anbefaling nr. 3, drøftede Ungerådet bl.a. muligheden for at have steder i byen (fx en butik eller en station), hvor man kan gå hen, hvis man føler sig utryg. Desuden havde Ungerådet en drøftelse af, at SOME og True Crime-genren kan have en negativ effekt på de unges tryghed, da de herigennem kan få indtrykket af, at virkeligheden er mere farlig end det er tilfældet. Pigerne i Ungerådet kunne alle berette om utrygge episoder med fremmede, der havde søgt kontakt. Desuden fortalte flere om utrygge episoder, som deres venner havde oplevet og at deres venners oplevelser også påvirkede deres egen færden i byen.

Tryghedsundersøgelsens anvendelse

Tryghedsundersøgelsens resultater anvendes af flere parter og til forskellige formål. Københavns Politi, lokaludvalg samt interne og eksterne aktører (fx boligselskaber) har mulighed for at få præsenteret resultaterne fra tryghedsundersøgelsen med fokus på deres område.

Sikker By anvender undersøgelsens resultater til at målrette tryghedsskabende indsatser. Fx har undersøgelsen dannet grudlang for én af kommunens kriminalpræventive kampagner ligesom resultaterne fra tryghedsundersøgelsen har dannet grundlag for, at der i overførselssagen 24/25 er afsat midler til en analyse af tryghed på stationer. Resultaterne bruges også til at fokusere og prioritere indsatser i de tre tryghedspartnerskaber.

Teknik- og Miljøforvaltningen har i årets undersøgelse tilkøbt 8 særmålinger, der skal udgøre baseline for deres nye Politik for Udsatte Byområder. Det er planen, at Teknik- og Miljøforvaltningen løbende vil anvende tryghedsdata til at følge politikken.

Tryghedsundersøgelsens resultater bruges desuden til at afrapportere på målsætningerne i Sikker By Strategien 2022-2025 og i tryghedspartnerskaberne, ligesom flere boligsociale helhedsplaner bruger tryghedsundersøgelsens resultater som baseline for deres strategiske mål, når de skal igangsætte en ny boligsocial indsats.

Siden 2024-undersøgelsen har borgerne kunne udpege specifikke utrygge steder i byen i tryghedsundersøgelsen via Google-Street View. Disse data, samt hovedtallene for hver bydel, indgår som et lag i KK-kort og kan dermed anvendes af forvaltningerne.

Ændring af målsætninger og datagrundlag for tryghedspartnerskaberne

Den årlige afrapportering på målsætninger for Københavns Kommunes tre tryghedspartnerskaber udarbejdes på baggrund af data fra Københavns Politi og data fra tryghedsundersøgelsen.

Da datagrundlaget i tryghedsundersøgelsen fra 2025 er ændret jf. ovenfor, foreslår Økonomiforvaltningen, at målsætningerne og datagrundlaget for de tre tryghedspartnerskaber ændres i overensstemmelse hermed. Fra 2023 har tryghedsundersøgelsen haft fokus på tryghed frem for utryghed. I forbindelse med forlængelse af Amager og Tingbjerg-Husum partnerskab blev målsætningerne i partnerskabsaftalerne ændret fra utryghed til tryghed i overensstemmelse med tryghedsundersøgelsen. Når Folehaven partnerskab forlænges fra 2026 vil der ligeledes ske ændring fra utryghed til tryghed i målsætningen.

Samlet betyder det, at der fremadrettet:

• gives status på tryghed i partnerskaberne i alle tre partnerskaber.
• gives status på udviklingen i antal anmeldelser af straffelovskriminalitet pr. 1000 indbyggere og antal anmeldelser af tyveri, vold, indbrud og økonomisk kriminalitet samt monitorering af chikane, hærværk, narkotika og trusler i alle tre partnerskaber. Se bilag 3 for detaljeret overblik over ændringerne

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Tryghedsundersøgelsen anvendes som beskrevet i løsningsafsnittet. Resultaterne videreformidles desuden til lokaludvalg, boligorganisationer, Københavns Politi og andre.

Status på tryghed og kriminalitet i tryghedspartnerskaberne forelægges Økonomiudvalget i august 2025, og Økonomiforvaltningen ændrer de tre partnerskabsaftalers målsætninger til det nye datagrundlag for kriminalitet og orienterer de øvrige deltagere i partnerskaberne (boligorganisationer, SSP og politi) herom.

Søren Hartmann Hede                / Nanna Westerby Jensen