Hjælp til at vaske tøj, til dig under 65 år
Kommunen tilbyder en vaskeordning, hvor dit vasketøj hentes, vaskes og leveres tilbage til dig igen.
Du kan få vasket:
- Dit eget tøj
- Sengelinned
- Viskestykker
- Håndklæder og lignende.
Du kan også søge om støtte og hjælp til at sortere dit vasketøj og til at lægge det på plads.
Du visiteres til tøjvask hver 2., 3. eller 4. uge ud fra en vurdering af dit konkrete behov. I særlige tilfælde kan du blive bevilget tøjvask hver uge.
Praktiske oplysninger
Pris for tøjvask hver uge (2026)
- 239 kr. pr. måned for enlige (op til 8 kg pr. gang)
- 355 kr. pr. måned for par (op til 12 kg pr. gang)
Pris for tøjvask hver anden uge (2026)
- 239 kr. pr. måned for enlige (op til 8 kg pr. gang)
- 355 kr. pr. måned for par (op til 12 kg pr. gang)
Pris for tøjvask hver tredje uge (2026)
- 160 kr. pr. måned for enlige (op til 8 kg pr. gang)
- 237 kr. pr. måned for par (op til 12 kg pr. gang)
Pris for tøjvask hver fjerde uge (2026)
- 120 kr. pr. måned for enlige (op til 8 kg pr. gang)
- 178 kr. pr. måned for par (op til 12 kg pr. gang)
Frit valg af leverandør
Når dit hjem bliver vores arbejdsplads
Du skal være opmærksom på, at når du modtager hjælp i hjemmet, er dit hjem også medarbejdernes arbejdsplads. Det betyder, at arbejdsmiljøet skal være i orden både sikkerheds- og sundhedsmæssigt.
Læs mere om, hvad det betyder, når dit hjem bliver vores arbejdsplads.