Danskprøver - selvbetalt

Som selvbetaler kan du kan frit vælge, hvilket sprogcenter du tilmelder dig dansk- og vidensprøve.

Der er prøve 2 gange om året. Den første i maj/juni og igen til november/december. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, der udarbejder prøverne.

Alle prøverne består af to dele: 
- En skriftlig del (læseforståelse og skriftlig fremstilling)
- En mundtlig del (mundtlig kommunikation). 

Prøven er bestået, når dit karaktergennemsnit er minimum 2. 

Læs mere her om de prøver, Jobcenter København udbyder

Jobcenter København udbyder ikke Studieprøven, Indfødsretsprøven og Medborgerskabsprøven.

Det er ikke muligt at bruge computer til prøven i skriftlig fremstilling. Dette gælder dog ikke for ordblinde.

Prøvedatoer og pris

Du kan tage prøven i hele landet. Find en oversigt over prøvesteder her.

Vi afholder prøverne på Jobcenter København – Danskuddannelse, Emdrupvej 72, 2400 København NV.

Det koster 1. 520 kr. at tilmelde sig en prøve. Du får et girokort tilsendt i din e-Boks, når du er tilmeldt prøven. 

Tilmeldingsfristen for prøver i sommeren 2024 er overskredet, men det er fortsat muligt at tilmelde sig vinterprøverne. Se skemaet herunder. 

Datoer for danskprøverne sommer 2024

Tilmeldingsfrist 4. marts 2024
Skriftlig Prøve i Dansk 1 (PD1) 16. maj 2024
Skriftlig Prøve i Dansk 2 (PD2) 15. maj 2024
Skriftlig Prøve i Dansk 3 (PD3) 14. maj 2024
Mundtlige prøver (PD1, PD2, PD3,)  10. - 21. juni 2024 

Datoer for danskprøverne vinter 2024

Tilmeldingsfrist 2. september 2024
Skriftlig Prøve i Dansk 1 (PD1) 14. november 2024
Skriftlig Prøve i Dansk 2 (PD2) 13. november 2024
Skriftlig Prøve i Dansk 3 (PD3) 12. november 2024
Mundtlige prøver (PD1, PD2 PD3) 2. -13. december 2024

Informationsmøde

Du vil blive indkaldt til et informationsmøde inden prøven. Det er vigtigt, at du deltager, da du her vil blive orienteret om regler til prøverne og dine klagemuligheder. Du kan også se en gammel prøve og høre mere om prøvens indhold. 

Læs mere om rammerne her

Vis alle

Legitimation

Der er krav om, at du skal fremvise gyldigt billedlegitimation til prøve. Du skal medbringe et pas/opholdstilladelse/kørekort med billede til både den skriftlige og den mundtlige prøve. Du kan ikke tage prøven, hvis du møder op uden gyldig billedlegitimation.
Har du ikke gyldig legitimation, kan du søge dispensation hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Læs mere i ”Vejledning om legitimation”.

Særlige vilkår og fritagelse

Hvis du er ordblind eller har en psykisk eller fysisk diagnose der påvirker din mulighed for at tage en prøve i dansk, kan du søge dispensation om at tage prøven på særlige vilkår.

Når du har tilmeldt dig prøven, kan du søge dispensation hos os. Vi skal bruge dokumentation (ordblindetest eller lægeattest), før vi kan lade dig gå op på særlige prøvevilkår.

Framelding af prøven

Hvis du ikke ønsker at være tilmeldt prøven, kan du framelde dig prøven igen. Vores regler for tilbagebetaling er følgende:

Op til 4 uger før prøven: 100 % tilbagebetaling
Herefter: 50% tilbagebetaling indtil 2 uger før prøven. 
Mindre end 2 uger før prøven: Ingen tilbagebetaling

Kontakt

Jobcenter København - Sprog og Integration

Emdrupvej 72

2400 København NV

Åbningstider

Mandag

08:30 - 15:30

Tirsdag

08:30 - 15:30

Onsdag

08:30 - 15:30

Torsdag

08:30 - 15:30

Fredag

08:30 - 13:00

Telefontider

Mandag

08:30 - 15:30

Tirsdag

08:30 - 15:30

Onsdag

08:30 - 15:30

Torsdag

08:30 - 15:30

Fredag

08:30 - 13:00