Skolekørsel i København

Dit barn kan få bevilget transport mellem skole og hjem, hvis skolevejen er for lang, eller politiet vurderer, at der er farlig trafik på vejen. Det samme gælder, hvis barnet på grund af sygdom eller handicap ikke kan transportere sig selv.

Spørgsmål og svar om skolekørsel ved for lang eller trafikfarlig skolevej

Fold alle ud

Hvem kan få bevilget transport ved for lang skolevej, eller vej med farlig trafik?

Barnet skal have folkeregisteradresse i Københavns Kommune.

Hvis barnets forældre har delt forældremyndighed, og barnet bor begge steder, kan barnet eventuelt få bevilget transport fra begge forældres adresser, så længe de begge bor i Københavns Kommune.

Hvornår er skolevejen for lang?

Når afstanden mellem hjem og distriktsskole - eller et specialtilbud, som kommunen har anvist barnet til - på den nærmeste vej for dit barn er længere end:

  • 2,5 km i børnehaveklasse -3. klassetrin
  • 6 km på 4.-6. klassetrin
  • 7 km på 7.-9. klassetrin
  • 9 km i 10. klasse

Skolevejen måles som den korteste cykelrute fra barnets adresse til skolen.

Hvornår kan man sige, at der er farlig trafik på skolevejen?

Det er kommunen og politiet, der vurderer om en vejstrækning er trafikfarlig.

Læs mere om trafiksikkerhed i København

Hvilken form for transport kan mit barn få ved for lang skolevej eller vej med farlig trafik?

Som udgangspunkt tilbyder Københavns Kommune dit barn offentlig transport med Skolekort. Et Skolekort er et særligt rejsekort til skolebørn, som skal til og fra skole med bus, tog eller metro.

Hvordan ansøger jeg om skolekørsel til mit barn?

Du skal kontakte dit barns skole for at ansøge om skolekørsel.

Kan jeg klage, hvis jeg er uenig i skolens afgørelse om bevilling af skolekørsel?

Ja. Som forælder kan du i første omgang klage til skolelederen. Hvis skolelederen fastholder sin beslutning, kan du bringe klagen videre til områdekontoret. Hvis området fastholder samme beslutning, kan du som sidste instans klage til Den Centrale Klageenhed i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om skolekørsel, skal du kontakte dit barns skole.