Søg

Trafiklysene i København

Byens lyssignaler er elektronisk overvåget, så normalt bliver fejl automatisk indberettet. Sker det ikke, kan du fejlmelde her. Du kan også give besked om andre problemer i lyskrydsene.

Fejlmeld akutte problemer i lyskryds

Kontakt døgnvagten

Ring 38 88 24 24 eller send en mail til support.danmark@swarco.com.

Kontakt kun døgnvagten i disse situationer:

  • Hvis et trafiklys er gået ud, lyser forkert eller ikke skifter til grønt.
  • Hvis en signalstander i krydset er blevet påkørt. Oplys gerne standerens nummer, som står med gult i øjenhøjde på selve standeren.
  • Hvis lyden for svagtseende er forsvundet eller bipper for højt/lavt.

Hvis der er fejl ved lyskrydsets skilte eller afstribning

Er striberne i lyskrydset slidt ned, eller er et skilt blevet påkørt? Så må du gerne give os et praj om det, så vi kan rettet fejlen. 

Hvis en gadelygte i lyskrydset er i stykker

Ser du en gadelampe, der blinker eller er gået ud? Så giv besked om det her.

Få svar på spørgsmål om trafiklysene i København

Hvordan kommer jeg over, hvis et trafiklys ikke virker?

Indtil fejlen er rettet, gør du sådan for at komme over krydset

For kørende: Hvis der ikke er et skilt med ubetinget vigepligt (hvid trekant med rød ramme), har du højre vigepligt. Dvs. at du skal holde tilbage for al kørende trafik, der kommer fra højre side. Du skal også holde tilbage for fodgængere i alle de fodgængerfelter, du passerer.

For gående: Når du har set dig grundigt for, kan du forsigtigt gå ud i fodgængerfeltet.

Hvad må fodgængere ved rød og grøn figur?

GRØN figur betyder GÅ

Dvs. at du skal se dig for og må derefter forsigtigt gå ud i fodgængerfeltet fra fortovet eller midterhellen.

RØD figur betyder STOP

Dvs. at du ikke må gå ud i fodgængerfeltet fra fortovet eller midterhellen, men hvis du er på vej over, når det bliver rødt, skal du blot fortsætte i roligt tempo ud til midterhellen eller over til næste fortov.

Hvad må de kørende ved rødt, gult og grønt lys?

Grønt betyder KØR

Du må køre frem, men du skal stadig være ekstra forsigtig og må kun køre, hvis du kan komme hele vejen over uden at strande i krydset.

Gult alene betyder STOP

Du må ikke passere stoplinjen. Kun i den situation, hvor det medfører fare at standse før stoplinjen, må du passere den.

Rødt + gult samtidig betyder STOP

Du må ikke passere stoplinjen.

Rødt alene betyder STOP

Du må ikke passere stoplinjen.

Hvorfor er der ikke altid grønt længe nok til at nå over fodgængerfeltet?

Det grønne lys fortæller kun, hvornår man må gå ud i fodgængerfeltet – ikke hvor længe man må være i det. Derfor kan lyset sagtens skifte til rødt, mens du er på vej over – men der er stadig indbygget ekstra tid til, at du kan nå helt over, inden trafikken på tværs går i gang.

Denne indbyggede sikkerhedstid betyder, at også fodgængere, der går ud i fodgængerfeltet i sidste sekund af det grønne lys, kan nå sikkert frem til næste helle eller fortov, før de tværkørende trafikanter får grønt. 

Sikkerhedstiden varierer fra kryds til kryds, afhængigt af hvor langt fodgængerfeltet er. I lange fodgængerfelter er sikkerhedstiden længere, og derfor vil tiden med grønt være tilsvarende kortere. Det kan lyde paradoksalt, men fodgængerne vil stadig – takket være sikkerhedstiden – kunne nå sikkert ud til hellen eller over til modsatte fortov.

Sikkerhedstiden er beregnet ud fra et roligt gangtempo. Men selv fodgængere, der går meget langsomt eller har en gruppe børn med sig, kan trygt fortsætte til helle eller fortov, når lyset skifter til rødt. Og skulle den tværgående trafik nå at få grønt lys, skal de kørende stadig holde tilbage for dem, der er i fodgængerfeltet.

Hvorfor er lyset i fodgængerfeltet ikke altid grønt samtidig?

Trafiklysene er indstillet sådan, at fodgængere så vidt muligt kan nå hele vejen over uden at strande på midterhellen. For at det kan lade sig gøre i komplicerede kryds (fx hvor der er svingpile), er lyset sat til at vise særskilt farve i hver halvdel af fodgængerfeltet. På den måde får fodgængere ikke unødvendigt rødt lys og kan nemmere nå over uden stop.

For at gøre det røde lys mere tydeligt i disse situationer bruger vi et særligt trafiklys med en ekstra rød figur, så der er to røde over hinanden. I disse fodgængerfelter skal du altid følge det nærmeste signal, før du går ud. Når du kommer til midterhellen, skal du på samme måde sikre dig, at der er grønt lys i den sidste del af fodgængerfeltet, inden du går videre.

Hvorfor kan jeg som fodgænger ikke nå forbi midterhellen, mens der er grønt?

Som minimum får fodgængere grønt lys længe nok til, at de kan nå forbi midterhellen, inden lyset skifter til rødt. Det forudsætter dog, at de begynder at gå, så snart lyset bliver grønt. Sker det senere, eller går de meget langsomt, er de nødt til at stoppe på midterhellen og vente på nyt grønt.

Så vil du som fodgængere undgå at strande på midterhellen, skal du gå ud i fodgængerfeltet, så snart du får grønt lys - eller vente på rødt og grønt igen.

Hvorfor er der ikke altid fri bane for kørende, når lyset skifter til grønt?

Andre trafikanter kan stadig være på vej gennem krydset, selv om du har fået grønt. Det kan skyldes, at de kører eller går langsommere end normalt og derfor ikke er nået helt over. Det kan også skyldes, at de går eller kører over for rødt - nogle fordi de ikke er opmærksomme, andre fordi de bevidst trodser det røde lys. Især bilister, der kører ligeud i toppen af et T-kryds, og bilister, der svinger til venstre i kryds med lysende svingpile, har en tendens til lige at smutte over, når der bliver rødt . 

Derfor skal alle trafikanter huske at se sig for og ikke ”tyvstarte”, før der er grønt lys. For bilister og cyklister vil det sige, at de ikke må køre forbi stoplinjen, mens lyset viser rødt og gult samtidig.

Hvad skal man være særligt opmærksom på som cyklist?

Som cyklist er det særligt farligt at ”tyvstarte” ved at køre frem for rødt-gult. Cyklister skal lige som bilerne altid holde bag stoplinjen og først køre frem, når de har rent grønt.

De farligste situationer opstår, når cyklister skal svinge til venstre

I T-kryds: Bilister, der kører i toppen af T-krydset, har en tendens til at køre over for gult eller rødt. Derfor skal cyklister, der svinger til venstre, altid vente på grønt og samtidig holde særligt øje med ligeudkørende bilister bagfra.

I firbenede kryds: Cyklister, der skal svinge til venstre, holder i krydsets ene hjørne og venter på at fuldføre venstresvinget. Før cyklisterne kører frem fra deres venteposition, skal de holde særligt øje med bilister og cyklister, der kommer bagfra.

Hvorfor har bilister og cyklister ikke altid grøn bølge?

Trafiklysene er indstillet, så flest mulige trafikanter kan gennemkøre en strækning uden at skulle standse for rødt lys. Men det betyder ikke, at du som trafikant aldrig møder rødt lys. En perfekt grøn bølge kan ofte kun etableres i den ene retning – fx mod byen i morgenmyldretiden – og da vil trafikken i den modsatte retning typisk foregå langsommere pga. flere stop.

Det er dog muligt at samordne trafiklysene, så der bliver en grøn bølge i begge retninger, men det vil være et kompromis og dermed ikke en fuldstændig ubrudt, grøn bølge. Nogle trafikanter vil derfor stadig skulle holde for rødt enkelte steder.

Mange forhold bestemmer, hvor lange og ubrudte grønne bølger, vi kan lave. Fx giver vi bestemte transportmidler forrang for andre. På nogle strækninger er det motorkøretøjerne, vi prioriterer. Andre steder tager vi mest hensyn til cykler, busser eller fodgængere. Fodgængere på tværs af vejen skal også have gode forhold. Endelig skal der tages hensyn til, at de grønne bølger nogle steder krydser hinanden.

Hvorfor skifter lyset ikke til grønt, selv om jeg har ventet længe?

Nogle få trafiklys i København er programmeret, så de fast lyser grønt i den retning, hvor der er mest trafik. Lyset skifter kun til grønt i den anden retning, hvis der kommer trafikanter, som skal krydse vejen.

Biler og cykler får automatisk lyset til at skifte, når de holder lige bag stoplinjen. Fodgængere skal stå lige foran fodgængerfeltet, for at lyset automatisk skifter. Hvis trafikanterne ikke er præcis dér, hvor systemet kan registrere dem, vil lyset ikke skifte til grønt, før de har flyttet sig til den rigtige position.

Står eller holder du som beskrevet, og får du stadig ikke grønt lys, bedes du melde fejlen til døgnvagten på telefon 38 88 24 24 eller mail support.danmark@swarco.com.

Kan I gøre noget ved bip-lyden for fodgængere?

De fleste trafiksignaler har indbygget bip-lyd, så svagtseende fodgængere kan høre, hvornår lyset skifter mellem rødt og grønt. Lydstyrken regulerer sig automatisk op og ned efter støjniveauet i omgivelserne. Det foregår i et interval på ca. 35-100 dB(A).

Når der er meget støj, fx fra trafikken eller vinden, bliver bip-lyden automatisk skruet op, så den stadig er nem at opfange. Omvendt sænkes lyden, når omgivelserne er stille. Den automatiske lydstyrke er indstillet, så den altid ligger over omgivelsernes lydniveau med ca. 10-14 dB(A). Derfor kan vi ved klager kun justere på lydstyrken, hvis den falder uden for dette interval.

Er der fejl på lydsignalet, bedes du kontakte døgnvagten på telefon 38 88 24 24 eller mail support.danmark@swarco.com

Kan der laves svingpil i eksisterende kryds?

De fleste lyskryds i København kører i en fast cyklus på fx 80 sekunder. Dette kaldes omløbstiden.

Er der svingpil i et kryds, skal den tid, svingpilen lyser grønt, tages fra den tid, der er grønt i de andre retninger. Altså kan der pga. svingpilen sluses færre biler gennem krydset pr. omløb, hvorved trafikken glider langsommere. Derfor indsætter vi kun svingpile i de kryds, hvor det vil gavne trafiksikkerheden væsentligt.

Hvornår hjælper det at lysregulere et kryds?

Lysregulering er ikke nødvendigvis den rigtige løsning, hvis der er problemer med trafikken i et kryds. Vejreglerne opererer med syv kriterier, som hver for sig og sammen kan afgøre, om det er en god ide at sætte trafiklys op i krydset.

De syv kriterier er:

  1. Tæt trafik
  2. Lange ventetider for trafikanter fra sideveje
  3. Mange svage trafikanter (fodgængere og cyklister)
  4. Mulighed for bedre samordning af trafikken (grønne bølger)
  5. Hvis krydset forbinder overordnede veje
  6. Særlig risiko for trafikuheld
  7. Dårlige oversigtsforhold

I Københavns Kommune er det især kriterierne om mange svage trafikanter og særlig risiko for uheld, der er relevante. Vejreglerne advarer dog stærkt imod ukritisk at etablere trafiklys i troen på, at det vil gøre det sikrere at krydse vejen. For hvis der ikke er tilstrækkeligt gode grunde til at lysregulere et kryds, er der fare for, at trafikanterne ikke respekterer trafiklysene, og det i sig selv øger risikoen for uheld i krydset.

Hvem kan jeg kontakte, hvis reglerne i et kryds ikke bliver overholdt?

Oplever du, at mange overtræder færdselsreglerne i et bestemt lyskryds? Kører mange fx over for gult eller rødt? Så kan du give besked til politiet, der kan kontrollere, om reglerne bliver overholdt. 

Giv et tip til Københavns Politi

Hvis du vil vide mere om trafiksignaler

Hvis du vil vide mere om trafiksignalerne i København, kan du hente den folder, vi har lavet.

Hent folderen "Om signalregulering i København" (pdf)

Du kan også læse mere om trafiksignaler generelt i den officielle bekendtgørelse.

Gå til "Bekendtgørelse om vejafmærkning" på Retsinformation.dk

Kontakt

Trafiksignal