København Ned i Fart
København går i front med lavere fart i hele byen
Færre skal køre i bil i København, og dem, der gør, skal køre 10 km/t langsommere, når Københavns Kommune sænker farten på næsten alle veje. Lavere fart betyder færre alvorlige trafikulykker, især for cyklende og gående.
Lavere fart skal desuden anspore flere til at vælge bilen fra og skifte til grønnere transportformer som cykel, gang og kollektiv transport. Det vil sammen med andre tiltag som flere dele- og elbilpladser reducere udledningen af CO2 i København, mindske trafikstøj og forurening og derigennem gavne både københavnernes nærmiljø og klimaet.
Den nye fart indføres løbende - så hold øje med skiltene
I de ydre bydele bliver fartgrænsen på de fleste veje 40 km/t, mens brokvartererne og Indre By får 30 km/t de fleste steder. De ændrede fartgrænser indføres løbende og slår igennem i takt med, at de nye hastighedsskilte kommer op. Så hold øje med skiltene på din vej gennem byen.
Tidsplan for zoner og strækninger
Planen er, at vi i 2023-2024 etablerer lavhastighedszoner, som dækker større områder i bl.a. beboelseskvartererne. Mellem zonerne ligger de større og mere trafikerede veje, hvor fartgrænsen også skal sænkes. Af tekniske grunde kan det først ske, efter at zonerne er kommet på plads, dvs. i 2024-2025. De helt store trafikårer, såkaldte regionale veje, er ikke med i dette projekt. Disse veje har dog i anden sammenhæng fået sænket farten til 50 km/t.
Så langt er vi nået
Valby og Vanløse er de to første bydele, der har fået indført lavhastighedszoner med 40 km/t. Det skete i august 2023. Når man kører ind i de nye lavhastighedszonerne, møder man røde zoneskilte med max. tilladt fart på 40 km/t.
I nogle af de nye lavhastighedszoner stod der i forvejen blå skilte med 30 km/t. Disse skilte bliver stående og fortæller, at man pga. vejens indretning anbefales at køre max. 30 km/t.
På et senere tidspunkt sænkes fartgrænsen til 40 km/t på de veje i Valby og Vanløse, der ikke ligger i en lavhastighedszone. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked i takt med, at de nye fartgrænser bliver indført bydel for bydel.
Tjek de nye fartgrænser på kortet
På kortet kan du se, hvad farten sænkes til hvor. Vær opmærksom på, at hele byen bliver dækket af lavhastighedszoner, og at de større veje uden for zonerne også får fartgrænsen sænket.
Kortets farver viser, hvad den tilladte fart sænkes til - både i zonerne og på strækningerne uden for zonerne. Kortet bliver løbende opdateret, og der tages forbehold for eventuelle ændringer i projektet.
Sådan bruger du kortet
- Klik i midten af kortet for at aktivere det
- Tast et vejnavn og et husnummer i søgefeltet, eller zoom ind på kortet, og se, hvilken farve stedet har. Farven angiver den nye fartgrænse på stedet
- Klik på et bestemt sted i kortet for at se, hvornår den nye fartgrænse træder i kraft netop dér.
Hvordan skal skiltene læses?
Røde hastighedsskilte viser den maksimalt TILLADTE fart. Blå hastighedsskilte viser den maksimalt ANBEFALEDE fart. På nogle veje kan du møde begge skilte, fx som på fotoet, hvor der står et rødt 40 km-skilt i forgrunden og et blåt 30 km-skilt i baggrunden.
Det røde skilt betyder, at du er på vej ind i en zone, hvor du ikke må køre mere end 40 km/t. Det blå skilt fortæller, at der inde i den røde zone ligger en mindre zone, hvor du anbefales at køre max. 30 km/t, da vejen ikke egner sig til hurtigere kørsel.
Du må derfor gerne mere end 'de blå' 30 km/t, men ikke over 'de røde' 40 km/t. Gør du det, kan du få en bøde.
Ofte stillede spørgsmål
Vis alle
Hvorfor skal København ned i fart?
Biltrafikken i København skaber en række problemer i byen, lige fra trafikulykker og støjgener til luftforurening og CO2-udledning. Københavns Borgerrepræsentation har derfor besluttet at sænke hastighedsgrænsen i det meste af København til højst 30 eller 40 km/t. Målet er, at trafikken i København samlet set bliver mere sikker og mere grøn.
Når hastigheden sættes ned for bilister, vil det forbedre trafiksikkerheden og føre til færre alvorlige trafikulykker. Den sænkede hastighed vil samtidig gøre cyklister og gående mere trygge i trafikken.
En lavere hastighed skal samtidig anspore til, at flere vælger bilen fra og dermed bidrager til at mindske CO2-udledningen, fx ved at skifte til cykel, gang og kollektiv transport. Herved får også byrum og byliv bedre vilkår, fordi luftforureningen og støjen fra bilerne mindskes.
Hastighedsnedsættelserne er en central del af kommunens klimatiltag, som sammen med andre grønne trafikinitiativer skal bidrage til en CO2-reduktion på i alt 14.500 tons pr. år. Udover nedsat hastighed er initiativerne bl.a. flere dele- og elbilpladser, grøn varelevering og etablering af en trafik-ø på Indre Nørrebro, der skal forhindre gennemkørsel i kvarteret.
De nye fartgrænser bliver indført løbende fra starten af 2023 til slutningen af 2025. Det sker ved at indføre lav-hastighedszoner i hele byen med max. 30 eller 40 km/t. Derudover bliver farten sænket til 40 km/t på alle veje uden for de nye lav-hastighedszoner, hvor der i dag generelt må køres max. 50 km/t.
Læs hele den politiske beslutning om at sænke farten i København
Hvad bliver farten i min gade?
På det interaktive kort her på siden kan du se, hvad den fremtidige fartgrænse bliver i alle gader og bydele. Kortets farvede områder angiver lav-hastighedszonerne, mens de farvede linjer angiver fartgrænserne på de veje, der ligger uden for lav-hastighedszonerne.
Hvornår træder de nye fartgrænser i kraft?
Lav-hastighedszonerne bliver etableret ved at sætte zoneskilte op bydel for bydel. De første bydele, som fik hastighedszoner, er Valby og Vanløse. Det skete i august 2023. Herefter kommer turen til resten af byen. Den planlagt rækkefølge herefter er Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Amager Øst, Amager Vest, Østerbro, Vesterbro-Kongens Enghave, Nørrebro og Indre By. Vi forventer at etablere de sidste lav-hastighedszoner i Indre By i 2024. Arbejdet varer ca. to måneder pr. bydel.
De større veje, som ligger uden for lav-hastighedszonerne, får løbende nye fartgrænser i frem mod 2025. På disse veje bliver der også sat nye skilte op. Dette arbejde varer fra et par dage til nogle uger afhængigt af de lokale forhold.
Bliver fartgrænsen 30 eller 40 km/t på alle vejene?
Princippet er, at der fremover må køres max. 30 km/t i de indre brokvarterer og centrum og max. 40 km/t i resten af byen. Der indføres både særlige lav-hastighedszoner med max. 30 eller 40 km/t og lav-hastighedsveje uden for zonerne med max. 40 km/t (gælder de større og mere trafikerede veje).
Se de nye fartgrænser på kortet ovenfor. Tidsplanen for udrulningen fremgår også af kortet.
De nye fartgrænser i Indre By, Christianshavn, Islands Brygge og de indre brokvarterer:
- Max. 30 km/t i alle lav-hastighedszoner
- Max. 40 km/t på alle veje uden for zonerne bortset fra regionale veje, som har 50 km/t
- I legegader er fartgrænsen fortsat 15 km/t
- Eksisterende 'blå' zoner med anbefalet hastighed på 10 eller 20 km/t bevares
De nye fartgrænser i resten af København:
- Max. 40 km/t i alle lav-hastighedszoner
- Max. 40 km/t på veje uden for zonerne bortset fra regionale veje, som har 50 km/t
- I legegader er fartgrænsen fortsat 15 km/t
- Eksisterende 'blå' zoner med en anbefalet hastighed på 10, 20 eller 30 km/t bevares
Særligt for de regionale veje
På øvrige veje, hvor man før måtte køre 60 eller 70 km/t, er fartgrænsen allerede sænket til 50 km/t, og denne fartgrænse bevares. Dette gælder på de såkaldt regionale veje, som er de indfaldsveje og andre helt store veje, som forbinder hovedstaden med omegnskommunerne.
Hvad bliver fartgrænsen på Københavns regionale veje?
De regionale veje i København er de indfaldsveje og andre store veje, som forbinder hovedstaden med omegnskommunerne. På de regionale veje har man typisk måttet køre 60 eller 70 km/t. Men her er der allerede gennemført projekter, som har sænket fartgrænsen til 50 km/t. Det er både sket for at mindske trafikstøjen og for at forbedre trafiksikkerheden.
Læs mere om fartsænkningen på Københavns regionale veje i "Handlingsplan for Vejstøj 2018-2023"
Hvordan kan man være sikker på, at de nye fartgrænser bliver overholdt?
Det er politiet, der fører kontrol med, at trafikanterne overholder fartgrænserne.
Vi vil som kommune gennemføre målinger af den faktiske hastighed rundt om i byen før og efter, at fartgrænserne sænkes. På den måde kan vi følge med i, om bilisterne retter sig efter de nye skilte. Viser det sig nødvendigt, kan vi iværksætte forskellige tiltag og fx opsætte midlertidige informationsskilte, som minder trafikanterne om, at fartgrænsen er sænket.
Hvad er forskellen på de røde og blå hastighedsskilte?
Røde hastighedsskilte viser, hvor hurtigt du makismalt må køre. Gælder fartgrænsen på en bestemt strækning, er skiltet rundt. Gælder fartgrænsen i et helt område, er skiltet firkantet og tilføjet ordet "zone".
Overtræder du den røde fartgrænse, kan du få en bøde eller klip i kørekortet.
Blå hastighedsskilte viser, hvor hurtigt du anbefales maksimalt at køre. De blå skilte står typisk i villakvarterer, hvor vejen ikke er indrettet til højere fart end den, skiltet viser, fx fordi der er vejbump eller snævre forhold. Det er således ikke forbudt at køre hurtigere end angivet på det blå skilt, men det frarådes pga. vejens indretning.
Så hvis du kører et sted, hvor der først er et rødt fartskilt med fx 40 km/t og lige efter et blåt skilt med 30 km/t, kan du ikke få en bøde, selv om du kører over 30 km/t. Det sker først, hvis du kører hurtigere end de 40 km/t, som det røde skilt viser.
Selv om de blå fartskilte således ikke kan udløse bøder, er det stadig en god ide at følge anbefalingen på dem, da forholdene ikke egner sig til hurtigere fart. På den måde bidrager du til at gøre de københavnske småveje mere trafiksikre for alle .
Cirka halvdelen af danskerne tager fejl
Hvis du synes, det er svært at forstå forskellen på de røde og blå fartskilte, er du ikke den eneste. Vejdirektoratet har spurgt 230.000 danskere, og hele 48 % af dem tog fejl af de blå skiltes betydning og troede, at de viser den maksimalt tilladte hastighed. Det korrekte svar er, at det blå skilt viser den højest anbefalede fart.
Vi har allerede blå fartskilte på vores vej – bliver det ændret?
Står der blå skilte med en anbefalet hastighed på jeres vej eller i jeres område, sker der følgende:
- Enten: Hvis den nye, røde fartgrænse er højere end jeres nuværende anbefalede hastighed, bliver jeres lokale, blå skilte stående og gælder fortsat
- Eller: Hvis den nye, røde fartgrænse er ligesom eller lavere end jeres nuværende anbefalede hastighed, bliver jeres lokale blå skilte taget ned, og kun de nye, røde skilte gælder fremover
Hvis vi ændrer skilte mv. på en vej, der er såkaldt privat fællesvej, kontakter vi vejens ejere via e-Boks inden ændringen.
Vi bor på en privat fællesvej – skal vi selv betale for de nye skilte mv.?
Kommunen betaler og sørger for alle ændringer, bl.a. nye skilte. Herefter har de tilstødende grundejere ansvar for at vedligeholde udstyret som en del af vejen. Denne praksis følger de gældende regler for private fællesveje (Lov om private fællesveje, §57, stk. 2).
Læs mere om grundejernes ansvar på private fællesveje
Hvis vi ændrer skilte mv. på en vej, der er såkaldt privat fællesvej, kontakter vi vejens ejere via e-Boks inden ændringen.
Vores ejendom har en privat vej på selve grunden – hvad bliver fartgrænsen dér?
Private veje er en særlig type vej, der ligger på én og samme grund (matrikel). Der ligger typisk private veje inde i større boligafdelinger og ved kontorkomplekser.
På private veje, der ligger inde i en lav-hastighedszone, vil der gælde samme fartgrænse som i den omgivende lav-hastighedszone, dvs. enten max. 30 eller max. 40 km/t. Det gælder dog ikke, hvis den private vej har skilte med en mere restriktiv fartgrænse. I så fald vil de nuværende skilte på den private vej fortsat gælde.
Ligger den private vej uden for en lav-hastighedszone, kan grundens ejer søge politiets tilladelse til at sænke fartgrænsen på selve den private vej.
Hvor meget vejarbejde bliver der i forbindelse med projektet?
De fleste steder bliver der udelukkende opsat nye hastighedsskilte. Så her vil hverken trafikanterne eller de omkringboende opleve gener.
På enkelte veje skal vi etablere hastighedsdæmpende tiltag, fx indsnævring af kørebanen, som kræver nogle dages eller ugers vejarbejde. Disse steder sørger vi for, at trafikken fortsat kan glide, og at vejarbejder støjer og fylder mindst muligt.
De beboere og butikker, der bliver berørt af vejarbejde, vil få direkte besked i eBoks, inden arbejdet går i gang.
Kan vi få farten i vores gade sænket endnu mere?
Nej, ikke umiddelbart
Det er politisk besluttet at sænke hastighedsgrænsen i Københavns ydre bydele til 40 km/t og til 30 km/t i de indre brokvarterer og i Indre By.
Dette princip med ens fartgrænse på 40 km/t i yderkvartererne og 30 km/t i de indre bydele skal sikre ensartede fartgrænser, så trafikanterne nemt forstår, hvor hurtigt de må køre hvor, og at politiet nemmere kan lave fartkontrol. Det er også en ekstra gevinst for de mest udsatte trafikanter, at farten falder, jo tættere man kommer på centrum, fordi det er her, cykel- og fodgængertrafikken er tættest.
Mulighed for yderligere fartdæmpning på private fællesveje
På byens private fællesveje har grundejerne en særlig mulighed for at søge kommunens tilladelse til at sænke fartgrænsen yderligere. Politiet skal give samtykke til det, og det er grundejerne selv, der står for at etablere og finansiere ændringerne.
Se om din vej er privat fællesvej
Se ansøgningsvejledning til bump og anden fartdæmpning på private fællesveje
Gælder de nye fartregler også cykler og knallerter?
Ja, alle køretøjer skal overholde fartreglerne, dvs. også cykler, knallerter, løbehjul og såkaldte speedpedelecs. Det gælder, uanset om de kører på cykelstien eller på veje uden cykelsti.
Hvad betyder lavere fart for trafiksikkerheden?
Hastigheden er helt afgørende for, hvor mange og hvor alvorligt byens trafikanter kommer til skade i trafikken. Lavere hastighed giver trafikanterne længere tid til at orientere sig og reagere, bilerne kan bedre nå at bremse op, og skaderne er mindre alvorlige, hvis en kollision er uundgåelig.
Københavns Kommune har tidligere etableret tre større 40 km/t lav-hastighedszoner, som har vist sig at have en god effekt på trafiksikkerheden. Det skete i tre kvarterer i Sydhavnen, Nordvest og Østerbro. Hastighedsnedsættelsen havde en betydelig effekt i alle tre kvarterer, idet der både skete langt færre uheld, og langt færre kom alvorligt til skade i trafikken.
Hvad betyder lavere fart for trafikstøjen?
Når bilerne kører langsommere, larmer de mindre, da både motorstøjen og dækstøjen reduceres. På den måde kan lavere fart bidrage til roligere gader og færre støjplager.
Har du spørgsmål? Skriv til os
Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Islands Brygge 37