Ønsker til øget tilgængelighed
Vi ønsker at gøre København mere tilgængelig for alle borgere. Tilgængelighed handler om at sikre, at alle, uanset fysisk formåen, kan færdes og deltage fuldt ud i samfundet.
Har du ønsker eller forslag til, hvordan vi kan forbedre tilgængeligheden i vores by, så hører vi meget gerne fra dig.
Oplever du fejl eller problemer?
Rundt omkring i byen finder du udstyr og indretning, der skal gøre byen mere tilgængelig. Det er for eksempel:
- lydgivere i lyskryds
- ledelinjer i belægning på stræder og torve
- ramper
Oplever du fejl eller mangler ved det eksisterende udstyr, beder vi dig gøre os opmærksom på det, så det kan blive ordnet. Fejl og mangler kan du indmelde i app'en "Giv et praj"
Læs mere om "Giv et praj" og hvordan du melder ind
Har du et forslag til en konkret forbedring eller et overordnet ønske?
For mere overordnede ønsker eller forslag er du velkommen til at sende os en besked. Du finder kontaktmulighederne på denne side under overskriften "Kontakt".
Vi ser frem til at høre fra dig og takker for din interesse i at gøre København til en mere tilgængelig by for alle.
Kontakt
Tilladelse til Vejændring
Islands Brygge 37