Bestil nyt pas til voksen

Du kan få lavet nyt pas i Borgerservice.

Bestil voksenpas

Hvis du ikke har MitID

Hvis du ikke har MitID, kan du bestille tid til Borgerservice, så vi kan hjælpe dig.

Bestil tid til Borgerservice

Bestil nyt pas

Fold alle ud

Sådan bestiller du et nyt pas

  1. Udfyld ansøgning om pas og bestil tid til Borgerservice: 
    Start ansøgning med MitID (kk.mitpas.dk)
  2. Færdiggør ansøgningen i Borgerservice.

Det tager 2-3 uger, fra du bestiller passet i Borgerservice, til dit nye pas er klar.

Det skal du tage med i Borgerservice:

  • Dit seneste pas – også hvis det er udløbet. 
    Er passet væk: Medbring enten kørekort, original fødsels-/dåbs-/navne-/personattest eller 2 andre former for legitimation med dit navn og CPR-nummer. Prisen for det nye pas fordobles, hvis dit tidligere pas er væk.
  • Foto – du kan få taget et i Borgerservice til 130 kr. (2026), eller du kan tage et med selv (læs mere under Pasfoto).

Ekstra dokumentation 

I nogle situationer skal du også medbringe ekstra dokumentation. Det gælder i de tilfælde, du kan læse herunder.

  • Hvis du er ny dansk statsborger:
    Du skal medbringe dit statsborgerretsbevis, når du skal have dit første danske pas. 
    Vær opmærksom på, at dit statsborgerskab skal være registreret i CPR-registret, før du bestiller tid til pas i Borgerservice.
  • Hvis du er dobbelt statsborger:
    Hvis du har dobbelt statsborgerskab i Danmark og et andet land, skal du medbringe dit statsborgerretsbevis for det pågældende land.

Hent dit nye pas

Når dit nye pas er klar, skal du hente det i Borgerservice. De fleste pas skal hentes i en dokumentboks.

Sådan henter du dit nye pas

Hvis du skifter navn

Det er ikke nødvendigt at få et nyt pas, hvis du ændrer dit navn. Det gamle pas vil fortsat være gyldigt frem til udløbsdatoen.

Hvis du skal ud at rejse, skal du være opmærksom på, at du skal bestille billetter i samme navn, som der står i passet. 

Hvis du har skiftet navn i udlandet

Hvis du bor i udlandet, og har ændret dit navn der, skal du kontakte den kommune, du boede i, da du rejste ud af Danmark, for at oplyse dit nye navn. 

Det skal du gøre, inden du kommer til Borgerservice i Danmark for at få et nyt pas.

Pasfoto, priser og gyldighed

Fold alle ud

Pasfoto

Alle børn og voksne kan få taget et foto i Borgerservice i forbindelse med bestilling af pas.

  • Fotoet er digitalt og koster 130 kroner (2026) ud over prisen på passet. 

Du kan medbringe dit eget pasfoto udprintet på fotopapir af god kvalitet (ikke på USB-stik), hvis det lever op til politiets retningslinjer.

Se krav til pasfoto (politi.dk)
 

Kan du bruge det samme foto igen?

  • Du skal kun betale for ét foto, hvis du bestiller både pas og kørekort inden for 30 dage på den samme Borgerservice-lokation.

Priser for pas

Prisen for et nyt pas afhænger af din alder.

Vær opmærksom på, at hvis dit gamle pas er blevet væk, stjålet eller ødelagt, bliver prisen på det nye pas fordoblet.

Hvis du har dit seneste pas, og det er intakt

  • 18 år - folkepensionsalderen: 894 kroner (2026)
  • Personer i folkepensionsalderen 382 kroner (2026).

Hvis du IKKE har dit seneste pas, eller det er ødelagt

  • 18 år - folkepensionsalderen: 1.788 kroner (2026)
  • Personer i folkepensionsalderen: 764 kroner (2026).

Så længe er dit pas gyldigt

  • Pas til personer, der er fyldt 18 år, er gyldige i 10 år.

Hvis du er født eller bor i udlandet

Fold alle ud

Pas til dansk statsborger, der bor i Sverige

  1. Udfyld ansøgning om pas og bestil tid til Borgerservice: 
    Start ansøgning med MitID (kk.mitpas.dk)
  2. Færdiggør ansøgningen i Borgerservice.

Hvis du ikke har MitID, skal du bestille tid til Borgerservice, så vi kan hjælpe dig med ansøgningen.
Bestil tid til Borgerservice


Det skal du tage med i Borgerservice:

  • Dit nuværende pas.
  • Personbevis/familiebevis fra Skatteverket. Det skal fremgå af beviset, at du er dansk statsborger.
    Beviset må højst være 1 måned gammelt.
  • Hvis du også er svensk statsborger, skal du medbringe dit svenske statsborgerretsbevis.

Hvis du er født i Sverige, skal du være opmærksom på 22 års-reglen. 
Læs om betingelser for at bevare dansk statsborgerskab (uim.dk)

Pas til dansk statsborger, der bor i udlandet (andet land end Sverige)

  1. Udfyld ansøgning om pas til voksen med MitID (kk.mitpas.dk)
  2. Bestil tid i Borgerservice
  3. Færdiggør ansøgningen i Borgerservice.

Hvis du ikke har MitID, kan du bestille tid til Borgerservice, så vi kan hjælpe dig med ansøgningen.
Bestil tid til Borgerservice

Hvis du kun er i Danmark i kort tid og ikke kan nå at hente dit færdige pas i Borgerservice (det tager 2-3 uger), kan du få det sendt til et konsulat eller en ambassade i det land, du bor i.

Hvis du er født i udlandet, skal du være opmærksom på 22 års-reglen. 
Læs om betingelser for at bevare dansk statsborgerskab (uim.dk)

Pas til dansk statsborger, der ikke har et dansk CPR-nummer

Du har som udgangspunkt ikke et danske CPR-nummer, hvis du er født eller bor i udlandet og har arvet dit danske statsborgerskab.

  1. Udfyld ansøgning om pas til voksen med MitID (kk.mitpas.dk)
  2. Bestil tid i Borgerservice
  3. Færdiggør ansøgningen i Borgerservice.

Hvis du ikke har MitID, kan du bestille tid til Borgerservice, så vi kan hjælpe dig med ansøgningen.
Bestil tid til Borgerservice

Der er særlige krav til dokumentation til pas, hvis du ikke har et dansk CPR-nummer. 

Det skal du tage med i Borgerservice:

Ved nyt pas

  • Original navne-/dåbsattest.
  • Dokumentation for dansk statsborgerskab.
  • Hvis du bor i Sverige: Personbevis/familiebevis fra Skatteverket. Beviset må højst være 1 måned gammelt. 

Ved forlængelse af pas

  • Original navne-/dåbsattest.
  • Dit nuværende pas.
  • Hvis du bor i Sverige: Personbevis/familiebevis fra Skatteverket. Beviset må højst være 1 måned gammelt. '

Hvis du er født i udlandet, skal du være opmærksom på 22 års-reglen. 
Læs om betingelser for at bevare dansk statsborgerskab (uim.dk)

Hvis du har brug for at annullere din ansøgning

Fold alle ud

Sådan annullerer du din ansøgning om pas

Hvis du har udfyldt en ansøgning om nyt pas, har du mulighed for at annullere den og få eventuelt reserverede penge på din bankkonto frigivet.

  • Du annullerer ansøgningen via annulleringslinket i den kvittering, du modtog i din digitale postkasse, da du udfyldte ansøgningen om et nyt pas.

Kontakt

Telefontider

Mandag

08:00 - 16:00

Tirsdag

08:00 - 16:00

Onsdag

08:00 - 16:00

Torsdag

08:00 - 17:00

Fredag

08:00 - 15:00