Meld flytning
Du kan melde flytning fra fire uger før og frem til fem dage efter, du er flyttet. Melder du flytning senere, vil du få en bøde på 1.000 kroner (2024).
Familier og enlige med børn kan melde flytning for alle på adressen på én gang.
Flytning til en anden kommune
Flytter du fra København til en anden kommune, skal du vælge tilflytningskommunen på borger.dk og melde flytning der i stedet.
Meld flytning (borger.dk)
Hvis du ikke har MitID
Bestil tid til Borgerservice og meld flytning
Medbring til Borgerservice
- Gyldig legitimation, fx pas, kørekort, sundhedskort eller original navne-, dåbs-, fødsels- eller personattest.
Bestil en personattest (borger.dk)
- Dokumentation for din bopæl, fx lejekontrakt, andelsbevis, skøde eller logiværtserklæring.
Find skabelon for logiværtserklæring
Hvis du har brug for, at en anden person handler på dine vegne i Borgerservice, kan du hente og udfylde en fuldmagtsblanket.
Hent fuldmagtsblanket
Det skal du huske, når du skal flytte
På Borger.dk kan du se, hvad du skal huske, når du flytter ud af din gamle bolig og ind i en ny, hvem du skal give besked om din flytning og meget mere.
Mere om flytning
Vis alle
Dit nye sundhedskort (gule sygesikringskort)
Dit sundhedskort kommer normalt med posten inden for tre uger efter din flyttedato.
Hvis du ikke har modtaget det, kan det fx skyldes, at dit navn ikke står på din postkasse, for så må PostNord ikke aflevere det. I det tilfælde vil du modtage et brev fra Folkeregisteret om, hvordan du kan få kortet.
Hvis der er gået mere end fire uger, og du ikke har hørt fra os, er du velkommen til at ringe på 33 66 33 66.
Sundhedskortet er gratis, når du flytter.
Genhusning
Hvis du skal genhuses i mere end et år, skal du melde flytning.
Bliver du genhuset på et hotel, får du brev fra Folkeregisteret om, hvordan du melder flytning.
Udstationering
Hvis du arbejder i staten og skal udstationeres, skal du kontakte Folkeregisteret på 33 66 33 66.
Hvis du skal flytte tilbage til Danmark efter udstationering, skal du kontakte Folkeregisteret via Digital Post. Vedhæft dokumentation for din adresse, fx lejekontrakt, andelsbevis, skøde eller logiværtserklæring.
Kontakt Folkeregisteret via Digital Post (borger.dk)
Du kan også sende bevis for din adresse til Københavns Borgerservice,
Folkeregisteret, Nyropsgade 7, 1602 København V eller aflevere det i postkassen i en Borgerservice.
Husbåd
Flytter du i husbåd, skal du kontakte Folkeregisteret på 33 66 33 66.
Fra ukendt/ingen adresse til fast adresse
Hvis du har været registreret på ukendt adresse eller ikke har haft en adresse og ønsker at flytte til en fast adresse, skal du bevise, at du bor på adressen.
Flytning fra anden kommune til København
Medbring følgende til Borgerservice:
- Gyldig legitimation, fx pas, kørekort, sundhedskort eller original navne-, dåbs-, fødsels- eller personattest.
Bestil en personattest (borger.dk)
- Dokumentation for din bopæl, fx lejekontrakt, andelsbevis, skøde eller logiværtserklæring.
Find skabelon for logiværtserklæring
Flytning inden for København
Til eller fra Grønland
Flytter du fra Danmark til Grønland, er der ikke tale om en udrejse. Du skal blot melde din flytning til den kommune i Grønland, du flytter til.
Flytter du fra Grønland til Danmark, melder du flytning ved at ringe til 33 66 33 66 eller bestille tid til Borgerservice.
Bestil tid til Borgerservice
I udlandet
Bor du i udlandet og skal flytte til anden adresse i samme land eller til et andet land, kan du selv registrere den nye adresse digitalt.
Hvis du har været indsat
Når du bliver løsladt fra et fængsel og skal flytte til en ny adresse, kan du ikke selv melde flytning.
Kriminalforsorgen skal sende løsladelsespapirer til Folkeregisteret i den kommune, du flytter til. De skal give besked om flyttedato, din nye adresse og dit valg af læge.
Hvis du ikke selv kan melde flytning
Hvis du ikke selv kan give besked om at du flytter, fx pga. sygdom, handicap eller lignende, kan du give en fuldmagt til en pårørende, som så skal bestille tid til Borgerservice.
Bestil tid til Borgerservice som pårørende
Den pårørende skal medbringe følgende til Borgerservice:
- Fuldmagt til at melde flytning for dig.
Hent fuldmagtsblanket
- Gyldig legitimation på den der har fået fuldmagten, fx pas, kørekort, sundhedskort eller original navne-, dåbs-, fødsels- eller personattest.
Bestil personattest på borger.dk.
- Dokumentation for din nye bopæl, fx lejekontrakt, andelsbevis, skøde eller logiværtserklæring.
Find skabelon for logiværtserklæring
Hvis din pårørende ikke kan møde op, kan vedkommende sende en flytteanmeldelse via Digital Post eller til Københavns Borgerservice, Folkeregisteret, Nyropsgade 7, 1602 København V. Den pårørende skal vedlægge fuldmagt til at melde flytning for dig samt dokumentation for din nye bopæl, fx lejekontrakt, andelsbevis, skøde eller logiværtserklæring.
Flytning til eller fra Danmark
Kontakt
Københavns Borgerservice
Telefontider
08:00 - 16:00
08:00 - 16:00
08:00 - 16:00
08:00 - 17:00
08:00 - 15:00