Områdefornyelse Bispeengen

Områdefornyelse Bispeengen er i gang i kvarteret omkring Borups Plads, Lundtoftegade, Bispeengsbuen og Nørrebro Station. I løbet af de næste år kommer der til at ske en masse ting rundt omkring - alt fra fysiske forandringer til nye sociale fællesskaber.

Nysgerrig? 

Læs videre på siden for at finde ud af mere om kvarteret, de forskellige projekter, og hvad en områdefornyelse er.

Kvarterplanen for Områdefornyelsen Bispeengen

Områdefornyelse Bispeengen har fem år og 59,1 mio. kr. til at bidrage til udviklingen af kvarteret omkring Lundtoftegade på Nørrebro. Gennem dialog med lokale borgere og politiske ønsker, er der samlet 11 projekter for områdefornyelsens arbejde frem til 2028. Du kan se projekterne og den overordnede vision i kvarterplanen.

Kort over kvarteret

Områdefornyelse Bispeengen ligger mellem følgende punkter: Bispeengen, Nørrebroparken, Borups Plads og Nørrebro Station.

Kvarteret: Bispeengen

Bispeengen er et område på Nørrebro med plads til alle. Plads til forskellighed skaber stor mangfoldighed. Der bor ca. 7.200 beboere i kvarterets 4.300 boliger. 

I samarbejde med lokale ildsjæle, sociale fællesskaber og små virksomheder. skal områdefornyelsen styrke kvarteret, dets kvaliteter og potentialer. Det bliver gjort gennem 9 projekter, som du kan læse om herunder. 

Projekter

I områdefornyelse Bispeengen er der ni igangværende projekter, som har til formål at udvikle kvarteret gennem samarbejde, socialt samspil og anlægsprojekter

Højbanen

Stationsområdet skal ikke bare være en transitplads, men en attraktion i kvarteret. Uden at miste dets karakter skal rummene under højbanen danne ramme for byliv og oplevelser

Unge viser vej

Børn og unge skal have muligheder for at tage del i udviklingen af deres kvarter. Gennem fire indsatser vil områdefornyelsen styrke de unges stemme

Parken ved Bispeengen

Parken skal være et trygt, synligt og grønt åndehul med plads til ophold i rolige omgivelser. Den bemandede legeplads kan skabe naturinpirerende aktiviteter til leg og læring

Kunst skaber identitet

Kunst skal styrke Bispeengens identitet og fortællinger i og om kvarteret - både i midlertidige og permanente værker og events, der samler de lokale og tiltrækker besøgende

Borups Plads

Borups Plads skal gå fra et trafikalt knudepunkt til et lokalt samlingssted. Projektet undersøger de lokale behov for et fysisk løft af pladsen

Bylivslaboratoriet

I Bispeengen skal der være byliv for alle. I dette projekt bliver beboere, lokale aktører og kulturaktører inviteret til at samarbejde og teste hvilket byliv der skal skabes

Flere med i fællesskabet

Projektet arbejder mod at fremme beboeres muligheder for at indgå i meningsfulde relationer og fællesskaber på tværs af kulturer

Sammen om klimahandlinger

Bispeengen skal være et mere bæredygtigt kvarter. Projektet arbejder mod at gøre det nemmere for beboere at deltage i fællesskaber der bidrager til den grønne omstilling

Socialøkonomi og iværksætteri

Kvarterets spirende erhvervsliv skal styrkes til glæde for hele kvarteret. Her er fokus på at fremme kreative, cirkulære og socialøkonomiske virksomheder gennem forskellige tiltag

Styregruppen

Områdefornyelsen har sin lokale styregruppe med 28 medlemmer. Styregruppen har til ansvar at træffe beslutninger og igangsætte kvarterets projekter, så det er til gavn for alle i kvarteret

Om områdefornyelsen

Områdefornyelsen arbejder for at løfte Københavns udsatte byområder igennem en helhedsorienteret udvikling, der skaber sammenhæng mellem lokale ønsker og behov og kommunale politikker og strategier. Der er fem områdefornyelserne i gang i København og kvarteret omkring Lundtoftegade og Bispeengen er en af dem. Det er Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus der igangsætter områdefornyelserne på baggrund af en kvarterplan der er udarbejdet i tæt dialog med lokalområdet. Der følger næsten 60 mio. kr. med indsatsen der løber fra 2023-28. 

Med udgangspunkt i kvarterplanen sætter en lokal styregruppe områdefornyelsens projekter i gang. Gruppen skal sikre, at projekterne kommer kvarteret til gavn, og at kvarterets beboere inddrages i processen - også de beboere, der ikke altid melder sig til de åbne møder. I styregruppen er der 27 medlemmer, hvoraf 2/3 er lokale beboere og aktører og 1/3 er ansatte i kommunens syv forvaltninger. 

Kontakt

Områdefornyelsen Bispeengen

Islands Brygge 37

2300 København S