Evaluering af Vesterbro Passage

Mens Vesterbro Passage er omdannet til et midlertidigt byrum, vil vi gerne undersøge, hvordan området fungerer med mere grønt og plads til byliv. Erfaringerne fra forsøget skal danne grundlag for det videre arbejde med en bypark i området.

Kom med din feedback

Vi har derfor brug for at høre din mening om Vesterbro Passage - det er afgørende for, hvad der sker efter forsøget. Hjælp os ved at besvare det korte spørgeskema – det tager ca. 3 minutter. Alle svar er anonyme.

Spørgsmål og svar

Fold alle ud

Hvorfor laver kommunen forsøget?

Forsøget skal undersøge, hvordan området fungerer med mere grønt og mere plads til mennesker og ophold. 

Kommunen vil blandt andet evaluere: 

  • Hvordan byrummet bliver brugt – både dag og nat
  • Hvordan trafik og bevægelse fungerer 
  • Hvordan trygheden opleves 
  • Hvor folk opholder sig 
  • Hvordan grønne løsninger fungerer i området  

Erfaringerne skal bruges som grundlag for den fremtidige permanente omdannelse af området.

Hvordan bliver forsøget evalueret?

Forsøget bliver evalueret gennem blandt andet: 

  • Observationer på forskellige tider af døgnet og forskellige dage i ugen 
  • Spørgeskemaer 
  • Trafiktællinger og registreringer i vejkryds
  • Registrering af borgerhenvendelser og klager 
  • Data og feedback fra brugere, erhverv, myndigheder, organisationer og arrangører 

Resultaterne samles i en afrapportering til Borgerrepræsentationen i starten af 2027. 

Kontakt

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Islands Brygge 37

2300 København S