Vejprojekt på Kanslergade og Ove Roeds Plads på Østerbro

Vi renoverer Kanslergade og Ove Roeds Plads med nyt fortov og ny asfalt på vejbanen. Anlægsarbejdet begynder i november 2026, og vi forventer at være færdige i slutningen af 2027.
Vi arbejder på Kanslergade og Ove Roeds Plads imellem Jagtvej og Borgmester Jensens Allé.

Kanslergade og Ove Roeds Plads når vi er færdige

I vejprojektet på Kanslergade og Ove Roeds Plads gør vi følgende:

  • Fortov: På fortovet gensætter/sideflytter/udskifter vi kantsten og lægger nye fliser. Den parkering på Kanslergade der går ind over fortovet flytter vi ned i niveau med kørebanen.
  • Vej: Vi lægger ny asfalt på vejbanen
  • Træer: Vi planter to træer på Kanslergade
  • Parkering: Der flyttes permanent 15 parkeringspladser over på Århusgade og Gunner Nu Hansens Plads. Læs mere om beslutningen længere nede på siden.
  • Afvanding: Vi renoverer den eksisterende vejafvanding, så det sikres, at regnvand ledes korrekt væk fra fortov og vej.
  • Overkørsel: Vi renoverer overkørsler . 

Se foreløbig projekttegning af renoveringen på Kanslergade og Ove Roeds Plads

Hvordan bliver du påvirket, imens vi arbejder?

Fold alle ud

Hvornår går vi i gang, og hvornår er vi færdige?

Vi begynder arbejdet i november 2026 og forventer at være færdige i slutningen af 2027.

Adgang, trafik og parkering imens vi bygger om

Imens vi arbejder på vejen, vil vi sikre os, at trafikken bliver afviklet bedst muligt. Vi kan dog ikke undgå, at arbejdet vil påvirke vejens beboere, erhvervsdrivende og ejere.

Adgang til ejendommene på vejen

Vi sikrer at der er adgang til ejendomme i hele perioden, så du kan komme til din opgang og port.

Vi spærrer fortov, når vi arbejder ud for indgange, og sørger for at fjerne afspærringen, når vi er færdige.

Biltrafik under anlægsarbejdet

Du vil kunne opleve, at vi afspærrer korte strækninger af vejbanen, mens vi arbejder. Bilister vil i denne periode blive henvist til en anden rute. 

Parkeringspladser

Det vil blive nødvendigt at nedlægge nogle parkeringspladser midlertidigt.

Vi henviser derfor til, at bilister parkerer i nærområdet. Vi åbner for parkeringspladserne igen, så snart vi er færdige med at arbejde på vejen.

Gående og cyklister 

Vi afspærrer løbende dele af fortovet. Der hvor vi afspærrer fortovet, vil fodgængere blive henvist til modsatte side af vejen.  

BEMÆRK, at du ikke må låse cykel, barnevogn og lignende fast på de afspærringshegn, som vi sætter op i forbindelse med vejarbejdet.

Adgang for udrykningskøretøjer

Udrykningskøretøjer vil have adgang under hele anlægsperioden

Flytning af parkeringspladser

Vi flytter 15 parkeringspladser over på nærliggende gader. Dette skyldes, at de tidligere parkeringspladser på gaden har været oppe på fortovet, hvilket ikke lever op til vores nuværende standarter. Når vi flytter parkeringen ned ved kørebanen, vil der ikke være plads til samme mængde parkeringspladser. 

De 15 parkeringspladser vil blive flyttet over på Århusgade og Gunner Nu Hansens Plads 

Dette er en politisk beslutning. Hvis du vil lære med mere om beslutningen, kan du læse mere på:
Flytning af parkeringspladser ifm. genopretning af Kanslergade og Ove Rodes Plads, Østerbro | Københavns Kommune.

Hvilke gener vil du kunne opleve, hvis du bor på vejen?

Vi kan ikke undgå, at der vil være perioder med støj, støv og mindre plads på vejen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå for meget støj. Vi vil også sørge for, at der er sikker adgang til din ejendom, når du kommer som gående. I perioder vil du ikke have mulighed for at køre ind til din ejendom.

Som nabo til vejprojektet vil du løbende blive informeret via e-Boks om væsentlige ændringer.

Hvordan vil dit affald blive hentet?

Dit affald bliver afhentet, mens vi arbejder på vejen. Du kan dog opleve, at affaldsbeholderne bliver tømt på andre tidspunkter, eller bliver flyttet midlertidigt.

Du vil blive informeret løbende i e-Boks om affaldshåndteringen ved din ejendom.

Hvilke gener vil du kunne opleve, hvis du har forretning på vejen?

Forretningsdrivende får ikke erstatning for tabt økonomi under vejarbejdet.

Varelevering

Hvis din virksomhed har særlige behov i forhold til varelevering imens vi bygger, vil vi gerne være så vi imødekommende så muligt.

Tag gerne kontakt til os via vejgenopretning@kk.dk, så kan vi indgå i en dialog om hvad der er muligt.

– Nævn gerne Kanslergade eller Ove Roeds Plads i emnefeltet.

Hvad betyder det for dig, hvis du ejer ejendom på vejen?

Hvis du er ejer af ejendom, har du modtaget et brev via e-Boks, hvor der står, hvad du bør gøre, inden vi starter vores anlægsarbejde.

Du er velkommen til at kontakte os for at sikre koordinering af dit og vores arbejde, eller hvis du har spørgsmål, via vejgenopretning@kk.dk

– Nævn gerne Kanslergade eller Ove Roeds Plads i emnefeltet.

Hvis du har hæk mod vejen

Hvis din hæk eller anden beplantning breder sig ud over fortovet, er det dit ansvar, at du får den klippet ind til egen grund. Vi har brug for pladsen, når vi udskifter fortovet.

Vær opmærksom på, at el-skabe, gadelamper med videre normalt står på offentligt vejareal. Er hækken groet udover en gadelampe, skal du klippe hækken, så den ikke omslutter gadelampen. 

Hvis du er i tvivl, kan du se mere om dit ansvar på Grundejeres ansvar for vej og fortov på Grundejeres ansvar for vej og fortov | Københavns Kommunes (kk.dk)

Hvis vi laver skader, mens vi bygger om

Hvis du oplever, at din bygning eller andet får skader under vejprojektet, kan du oprette en skadesanmeldelse via Anmeld uheld på vej eller fortov | Københavns Kommunes (kk.dk)

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os via vejgenopretning@kk.dk – Nævn gerne Kanslergade eller Ove Roeds Plads i emnefeltet.

Vi vil løbende holde beboere, erhvervsdrivende og ejere opdaterede via e-Boks.

Kontakt

Vejgenopretning

Islands Brygge 37

2300 København S