Offentliggjort
Frist

Udbud af Tjenestecykler til Københavns Komme

Københavns Kommune udbyder rammeaftale om levering af Tjenestecykler i et offentligt udbud.

Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på Tjenestecykler til brug for Københavns Kommunes ansatte til udførelse af deres arbejde. Ved tjenestecykler forstås tohjulede cykler med og uden el samt to forskellige udgaver af el-ladcykler. El-ladcyklerne opdeles hhv. en el-ladcykel egnet til institutionsbrug med fokus på transport af personer samt en el-ladcykel egnet til transport af tungt materiel herunder værktøj og plæneklippere.

Cyklerne vil blive brugt af medarbejdergrupper som forskellige hjemmeplejeenheder, parkeringsvagter, gartnere, pædagoger, kontorpersonale etc. Dette stille store krav til cyklerne, som vil fremgå af udbudsmaterialet.

Rammeaftalen indeholder 3 delaftaler, hvor der vil blive indgået aftale med en leverandør pr. delaftale.

Aftalens anslåede værdi er samlet DKK 25.000.000 over 48 måneder.

Materialet er tilgængeligt på udbudsportalen Mercell via nedenstående link.

Det bemærkes, at ovenstående tidsfrister kan være ændret grundet tidsfristsforlængelser. Eventuel opdatering af tidsplan sker kun på Mercell.