Offentliggjort
Frist

Rammeaftale om skadedyrsbekæmpelse

Ved nærværende udbud ønsker Københavns Kommune at indgå rammeaftale om levering af skadedyrsbekæmpelse undtagen bekæmpelse af rotter.

Københavns Kommune ønsker at indgå rammeaftale om levering af skadedyrsbekæmpelse, herunder bekæmpelse af myrer og andre kravlende insekter, edderkopper, kakkerlakker, sølvfisk, væggelus, skægkræ, borebiller, muldvarper, mosegrise, husmår, ræve, hvepse, murbier, møl, fluer, bananfluer, duer, måger og flagermus. Herudover omfatter Aftalen detektering, forebyggelse og bekæmpelse af mus samt videreformidling af kontakt til specialist i forbindelse med bekæmpelse af ræve. 

Aftalen omfatter ikke bekæmpelse af rotter. 

Udbuddet gennemføres som offentligt udbud, hvilket indebærer, at enhver økonomisk aktør kan afgive tilbud.

Ordregiver gør opmærksom på, at der under offentligt udbud ikke gennemføres forhandlinger inden tildeling af en kontrakt, ligesom der heller ikke finder en kontraktforhandling sted efter tildeling af kontrakten.

Materialet er tilgængeligt på udbudsportalen Mercell via nedenstående link. Det bemærkes, at ovenstående tidsfrister kan være ændret grundet tidsfristsforlængelser. Eventuel opdatering af tidsplan sker kun på Mercell.