Offentliggjort
Frist

Prækvalifikationsfase på udbud Pleje- og omsorgsvikarer, ekstraordinære behov

Kan din virksomhed levere vikartjenester for borgere med ekstraordinære behov? Så har Københavns kommune et udbud som kan være interessant for dig.

Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på pleje- og omsorgsvikarer til borgere med ekstraordinære behov. Udbuddet og den efterfølgende rammeaftale supplerer Københavns Kommunes eksisterende rammeaftale på pleje- og omsorgsvikarer. Ved ekstraordinære behov forstås borgerne, der kan være udfordret både socialt, psykisk og fysisk, i form af ekstraordinære sindslidelser, traumer, dobbelt diagnoser, stofmisbrug og udadreagerende opførsel. 

Grundet borgernes ekstraordinære behov, henvender udbuddet sig til vikarer, som har et højere kompetence- og erfarings niveau. Der er tale om både kort- og langtidsvikariater. Vikarerne kan indgå i en enheds normering, men vikarerne kan også allokeres en bestemt borger. 

Ordregiver ønsker at indgå aftale med én leverandør.

Udbuddet kørers som et begrænset udbud under light regimet. Ordregiver forventer at godkende 3 ansøgere, når disse 3 er fundet, vil udbudsmaterialet blive frigivet. Der henvises til udbudsbekendtgørelsen for nærmere information om ansøgningskrav.

Aftalens anslåede værdi er DKK 60 mio. over 48 mdr.

Materialet er tilgængeligt på udbudsportalen Mercell via nedenstående link.

Det bemærkes, at ovenstående tidsfrister kan være ændret grundet tidsfristsforlængelser. Eventuel opdatering af tidsplan sker kun på Mercell.