Udbud af lager på Kødboderne 26 kælderen

Københavns Ejendomme udbyder et ledigt lejemål beliggende i Kødbyen,
på 136,8 kvm.

Københavns Ejendomme udbyder et ledigt lejemål beliggende i Kødbyen, på 136,8 kvm.

 Lejemålet har indgang via trappe ved Incos private parkering, hvor der kan aflæses i nærheden af vareelevatoren i gadeplan. Elevatoren beliggende bag aflåst skralderum, som lejer naturligvis får adgang til. Lejemålet består af 2, næsten lige store rum. 

Der er mosaikbelagt gulv og flisebeklædte vægge. Der er en rampe ved døren, så man kan benytte en palleløfter i lejemålet. Lejemålet har senest været anvendt til lager og skal fortsat anvendes til det formål. Lejemålet fremstår generelt i middel stand. 

ANSØGNING 

For at komme i betragtning til lejemålet skal du fremsende: -Motiveret ansøgning med beskrivelse af din virksomhed herunder økonomiske forhold -Beskrivelse af det ønskede koncept for lejemålet, herunder den ønskede anvendelse og eventuelle ombygningsønsker med budget -Et tilbud på betaling af én fast angivet årlig kvm-leje for det samlede areal (136,8 kvm) i forhold til den ønskede anvendelse samt eventuelle yderligere vilkår knyttet til dette. Det bemærkes, at det ikke kan forventes, at de i prospektet skitserede vilkår kan fraviges i det væsentlige. Den oplyste leje er vejledende, og en merleje vil indgå som et kriterium ved vurderingen/tildelingen af lejemålet. 

Dette skal fremsendes til: kejd-udlejning-administration@kk.dk 

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18. februar 2024. Skriv " Kødboderne 26, kld." - Ansøgning - [ansøgers navn]" i emnefeltet. 

Det er en forudsætning for at komme i betragtning til lejemålet, at ansøger opfylder følgende kriterier: -at ansøgers anvendelse og eventuelle ombygningsønsker vurderes at være realiserbare i det pågældende lejemål -at ansøger er økonomisk egnet til at drive lejemålet -at lejemålet anvendes til lager. 

Ansøgningerne vil blive bedømt i forhold til de ovenfor skitserede kriterier og prioriteringer. Såfremt der er flere ansøgere, der vurderes at opfylde samtlige kriterier i forhold til den opstillede prioritering, vil vi dernæst lægge afgørende vægt på den tilbudte leje/merleje. Københavns Ejendomme vil herefter hurtigst muligt gå i nærmere forhandling om indgåelse af lejekontrakt med den ansøger, der ud fra koncept, tilbudt leje og fremsendte oplysninger i øvrigt, vurderes at være den bedst egnede lejer til det pågældende lejemål. 

Københavns Ejendomme forbeholder sig retten til at forkaste alle ansøgninger og genudbyde lejemålet