Klar til skybrud? Sådan beskytter du din bolig

Kælderen er særligt udsat under skybrud – her kan både overfladevand og kloakvand finde vej ind. Men der er flere ting, du kan gøre:

• Tjek afløb og højvandslukke: Har du gulvafløb i kælderen, så overvej, om de er nødvendige – ellers kan de måske sløjfes. Du kan også få monteret et højvandslukke, som automatisk lukker af, hvis kloakvand presser sig tilbage gennem rørene. 

  Husk, at arbejde på kloaksystemet altid skal udføres af en autoriseret kloakmester.

• Installér en kælderpumpe: Skulle der alligevel trænge vand ind, kan en pumpe hurtigt hjælpe med at fjerne det, før det gør skade.
• Sørg for indvendig sikring:
• Tjek at døre og vinduer i kælderen slutter tæt
• Undgå at opbevare ting direkte på gulvet – brug stålreoler, og placer vigtige ejendele højere oppe.
• Drop papkasser – de suger fugt og går i opløsning.
• Overvej et trin foran kældernedgangen eller afdækning af lyskasser, så overfladevand ikke løber direkte ned.                                                                               

Kældersikring behøver ikke være dyrt eller besværligt – og lidt forberedelse kan gøre en stor forskel, næste gang regnen vælter ned.

Det handler om at holde regnvandet væk fra dit hus/bygning – især under skybrud. Du kan fx:

• Lede regnvandet væk fra huset ved at ændre terrænet, så det skråner væk fra bygningen.
• Indrette haven eller gården med fx regnbede eller faskiner – og få op til 40 procent af tilslutningsbidraget tilbage fra HOFOR, hvis du afkobler regnvand fra kloakken. 
• Forhøje kanten omkring kældernedgange og lyskasser eller blænde dem, så vandet ikke løber direkte ned.
• Etablere et trin foran kældernedgangen for at hæmme vandets adgang.
• Sørg for, at vandet kan løbe frit væk fra bygningen. Tjek jævnligt tagrender, nedløbsrør og afløb.

Læs mere om tilskud til tilslutningsbidrag på HOFORs hjemmeside

Vær opmærksom på tilladelser:

Løsningen skal tilpasses dit hus, og du skal måske søge om tilladelse til at udføre løsningen hos Teknik- og Miljøforvaltningen.

Søg tilladelse hos Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Tilgængeligheden skal stadig være god – undgå kanter, som gangbesværede eller svagtseende kan falde over.

Hvis du vil etablere en løsning, der ændrer løsningen ved selve bygningen, skal du sende en ansøgning til Byggeri på portalen Byg og Miljø. 

Send ansøgning på Byg og Miljøs portal

• Prøv at forhindre mere vand i at komme ind. Læg noget tungt over gulvafløbet, og luk døre og vinduer. Sandsække eller midlertidige dæmninger kan også hjælpe.
• Gå aldrig ned i en kælder med stigende vandstand – det kan være farligt.

• Brug gummistøvler og handsker – kloakvand kan være sundhedsskadeligt. 

  Læs mere hos Styrelsen for Patientsikkerhed. 

• Fjern vandet hurtigst muligt for at undgå fugt- og skimmelskader.
• Kontakt dit forsikringsselskab, og dokumentér skaderne med billeder.

Det er dit ansvar at sikre bolig og kælder for indtrængende vand ved at sikre fx kældernedgang, lyskasser mv. Dette kan med fordel gøres i forbindelse med renovering af din bolig.

Københavns Kommune og HOFOR må ikke lave klimatilpasning på privat grund, men udelukkende på offentligt tilgængelige arealer. Derfor er det vigtigt, at du som boligejer sikrer din ejendom mod oversvømmelser. 

Kloakledninger

I København er ansvaret for kloakledninger fordelt sådan: 

• HOFOR, der har ansvaret for de kloakledninger, der leder både spildevand og regnvand bort. Kloakledninger er normalt gravet ned under vejene. 
• I huse og på private grunde ligger ansvaret hos 
  • dig, hvis du er husejer
  • hos din andelsforening eller boligforening, hvis du bor i lejlighed. 
• grundejeren og forsyningen deler ansvaret for stikledningerne (de ledninger, der forbinder de private ledninger med de offentlige). Reglerne for, hvor skellinjen helt nøjagtig går, er komplicerede, så kontakt HOFOR, hvis du er i tvivl. 

Kontakt HOFOR via mail på kundeservice@hofor.dk

På vejen

Regnvand, der falder på gaden, løber ned i kloakken via riste og vejbrønde langs fortovet og i vejene. 

Ansvaret for at vedligeholde og renholde vejbrøndene på offentlige veje ligger hos Københavns Kommune, mens ansvaret for vejbrønde på private veje og private fællesveje ligger hos den enkelte grundejer eller grundejerforening.

Københavns Kommune besluttede i 2012 at skybrudssikre København, så byen kan modstå en såkaldt 100-årshændelse. Folketinget har imidlertid vedtaget nye regler, der trådte i kraft den 1. januar 2021, som betyder, at kommunen fremover kommer til at skybrudssikre til et lavere niveau end hidtil. 

I København vil der blive sikret til en 100-årshændelse i dele af byen. I andre dele af byen vil der blive sikret til en 10-årshændelse og enkelte steder til et lidt højere niveau end en 10-årshændelse.

Du kan på kortet se, hvilke projekter der anlægges til at kunne håndtere en 100-årshændelse, og i hvilke område der på sigt anlægges til at kunne håndtere en 10-årshændelse. På den måde kan du se, hvordan der sikres i det område, hvor du  bor.

Se kortet over projekter, der anlægges til at kunne håndtere en 100-års hændelse

Projekter, der skal håndtere en 100-årshændelse, anlægges, så der højst vil stå 10 cm vand på grænsen mellem offentlige og private arealer ved en 100-årshændelse. Det betyder samtidig, at din ejendom bør kunne klare, at der står 10 cm vand. 

Projekter, der skal håndtere en 10-årshændelse, anlægges, så der ikke kommer vand på terræn ved en 10-årshændelse. Det betyder, at disse projekter ikke kan håndtere større regnhændelser som fx en 100-årshændelse. Hvis du bor i sådan et område, kan du selv sikre din ejendom, hvis du vil sikre mod kraftigere regnvejr end en 10-årshændelse.

Hvad er en 10– og 100-årshændelse?

En 10-årshændelse er et udtryk for en regnhændelse, der statistisk set kun sker én gang hvert tiende år. En 100-årshændelse er et udtryk for ekstremt regnvejr, der statistisk set kun sker én gang hvert hundrede år. 

På grund af klimaforandringerne kan ekstremregn, som en 100-årshændelse, forekomme oftere end før.

Sammenhæng mellem projekterne

Klimatilpasningsprojekterne hænger sammen, så den samlede klimatilpasning i et område er først færdig, når områdets projekter er udført. Vi arbejder også på at skabe sammenhæng mellem klimatilpasningsprojekterne og andre byrumsforbedrende projekter.

Klimatilpasning og gode byrum går hånd i hånd

Klimatilpasningsprojekterne skal lede regnvandet væk, men ambitionen er samtidig at skabe grønne og rekreative byrum. Derfor arbejder vi så vidt muligt på at koordinere og skabe synergi mellem klimatilpasningsprojekter og andre byrumsforbedrende projekter over jorden. På den måde får vi de bedste løsninger, og en endnu mere attraktiv by.

Klimatilpasning under jorden

HOFOR har allerede udvidet kloaksystemet i København ved at etablere en række bassiner under jorden, der kan tilbageholde regn- og spildevand, når systemet begynder at blive fyldt. HOFOR fortsætter udvidelsen med en række rør og tunneler, som ved ekstremregn kan lede vandet ud i havnen for at undgå oversvømmelser i byen.

Flere af rørene bliver planlagt som bassiner under jorden, hvor vandet kan pumpes videre til rensning, når der er plads i systemet igen. Ved skybrud består vandet i kloakkerne af op mod 98 procent regnvand og 2 procent spildevand.

Skybrudsplan

Planen lægger strategien for håndtering af skybrud i København. Den fastsætter, hvilket niveau af regnhændelse byen skal beskytte sig imod og kommer med de første økonomiske skøn på udgifterne. I planen bliver København opdelt i vandoplande, som er baseret på, hvordan vandet løber på overfladen, når det regner.

Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2012.

Skybrudskonkretiseringer

Består af syv planer, som er baseret på vandoplandsopdelingen i skybrudsplanen. Disse anviser løsningsprincipper og metoder for hver af de syv vandoplande i København. Planerne indeholder også eksempler på, hvordan skybrudsløsninger kan tænkes sammen med byrumsforbedringer.

Godkendt politisk i løbet af 2013 og 2014.

Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse

Redegørelsen indeholder beskrivelse af alle skybrudsprojekter og redegørelse om økonomien i skybrudssikring af byen.

Godkendt politisk 26. november 2015.

Læs mere om klimatilpasning af København