Forbered dig på skybrud

Sådan undgår du vand i kælderen

Her kan du se de mest almindelige problemer med vand i kælderen og løsningen på dem. Der kan også være andre årsager, hvis du har vand i kælderen. Derfor er det altid en god idé at kontakte en rådgiver. Husk, at arbejde på kloaksystemet altid skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Vand løber ind udefra

Årsag: Under skybrud kan vandet løbe ind i dit hjem. Vandet løber mod det laveste punkt, og derfor skal du især være opmærksom på trappenedgange, lavtliggende områder og lyskasser.

Mulige løsninger:

• Du kan bearbejde terrænet, så det skråner væk fra dit hus. Du kan fx indrette gården eller haven, så regnvandet ledes bort fra bygningen.
• Du kan bearbejde kanten rundt om lyskasser eller kældernedgange, så vandet ikke kan løbe direkte ned. Du kan også forhøje kældernedgangen med et trin og blænde udsatte lyskasser.

Tilladelse:

• Tilgængeligheden skal sikres, så der ikke etableres kanter, som gangbesværede og svagtseende kan falde over. 
• Løsningen skal tilpasses dit hus, og du skal søge om tilladelse til at udføre løsningen hos Teknik- og Miljøforvaltningen.

Hvis du vil etablere en løsning, der ændrer løsningen ved selve bygningen, skal du sende en ansøgning til Byggeri på portalen Byg og Miljø.

Hvis du vil ændre løsningen på fortovsarealet, skal du sende en ansøgning til Tilladelse til vejændring på mail.

Vandet stiger op fra kloakken

Årsag: Under ekstremt regnvejr bliver kloakkerne fyldt op, og vandet kan blive presset tilbage gennem kloakledningen og op gennem gulvafløb eller toiletter, især i kælderen.

Det kan du gøre:

• Overvej, om du har brug for gulvafløb i kælderen, eller om det måske kan sløjfes.
• Montér godkendte højvandslukkere på gulvafløbene. De lukker automatisk, hvis kloakvandet løber den forkerte vej.
• Tilslut afløbsinstallationerne i kælderen til en pumpebrønd. Den kan opbevare dit spildevand og forhindre, at vand fra hovedkloakken løber ind i din kælder.

• Se først om du kan stoppe vandet i at komme ind
• Forsøg at begrænse skaden og forhindre mere vand i at komme ind. Fx ved at lukke døre og vinduer, lægge noget tungt oven på gulvafløbet, hindre at vand kommer op ad toilettet eller bygge en midlertidig dæmning foran kældernedgangen. Sandsække er tunge og gode til at stoppe vandet.
• Det er vigtigt, at vandet fjernes hurtigst muligt af hensyn til efterfølgende fugtskader og skimmelsvamp.
• Kontakt dit forsikringsselskab

Gode råd til at passe på dig selv

Ophold dig ikke i en kælder, hvor vandet stiger. Det kan pludseligt gå hurtigere, end du regner med.

Husk smitterisikoen – brug altid gummistøvler og gummihandsker, hvis du fjerner vandet selv, eller når du rydder op i kælderen efter oversvømmelse. Undgå at røre ved dit ansigt, mens du arbejder, lad være med at spise eller ryge imens, og pas specielt på, hvis du har åbne sår.

Læs Styrelsen for Patientsikkerhed råd om, hvordan du undgår smitte

Derfor skal du sikre din bolig mod mindre oversvømmelser

Det er dit ansvar at sikre bolig og kælder for indtrængende vand ved at sikre fx kældernedgang, lyskasser mv. Dette kan med fordel gøres i forbindelse med renovering af din bolig.

Københavns Kommune og HOFOR må ikke lave skybrudsløsninger på privat grund men udelukkende på offentligt tilgængelige arealer. Derfor er det vigtigt, at du som boligejer sikrer din ejendom mod mindre oversvømmelser. Den del, som ligger under stueplan, er dit ansvar.

HOFOR har ansvaret for at lede spildevand væk fra stueetagen og opefter under normale regnhændelser, mens boligejeren har ansvaret i den del af ejendommen, der ligger under stueplan. At holde vandet væk fra kældre og andre fordybninger er derfor altid grundejerens eget ansvar.

Så meget vand skal din bolig kunne tåle

Skybrudshåndteringen i Københavns Kommune sikrer, at der under et skybrud maksimalt vil stå 10 cm vand på overfladen, når skybrudsprojekterne i skybrudsplanen er bygget. Indtil de er bygget, kan der være risiko for mere vand på din grund.

Kloakledninger

I København er det HOFOR, der har ansvaret for de kloakledninger, der leder både spildevand og regnvand bort. Kloakledninger er normalt gravet ned under vejene. Ansvaret for kloakledninger i huse og på private grunde ligger hos dig, hvis du er husejer, eller hos din andelsforening eller boligforening, hvis du bor i lejlighed. Ansvaret for stikledningerne (de ledninger, der forbinder de private ledninger med de offentlige), er delt mellem grundejeren og forsyningen.

Reglerne for, hvor skellinjen helt nøjagtig går, er komplicerede, så kontakt HOFOR, hvis du er i tvivl.

På vejen

Regnvand, der falder på gaden, løber ned i kloakken via riste og vejbrønde langs fortovet og i vejene. Ansvaret for at vedligeholde og renholde vejbrøndene på offentlige veje ligger hos Københavns Kommune, mens ansvaret for vejbrønde på private veje og private fællesveje ligger hos den enkelte grundejer eller grundejerforening.

Skybrudssikringen af København er godt i gang. Flere projekter er allerede gennemført, men store anlægsopgaver venter endnu.

Ud over at undgå skaderne fra vandmasserne og aflaste kloaknettet, vil de fleste projekter give københavnerne bedre byrum. På Østerbro er Tåsinge Plads et eksempel på kombinationen af et grønt byrum og skybrudssikring.

350 skybrudsprojekter skal sikre, at der maksimalt står 10 cm vand på overfladen

Ca. 350 projekter fordelt i hele byen vil være med til at sikre mod skadevoldende oversvømmelser. Løsningen er at kombinere vandhåndtering på veje og pladser med skybrudsledninger under jorden, der tilsammen forsinker og leder vandet bort til søer og havnen.

Det er besluttet i skybrudsplanen, at København skal sikres til et skybrud, der statistisk sker en gang hvert 100. år. Skybrudsprojekterne vil sikre, at der maksimalt står 10 cm vand på overfladen i skelgrænsen mellem det offentlige og private rum ved en 100-års-regn. Dette niveau er begrundet i en samfundsøkonomisk vurdering, da yderligere tiltag vil kræve en uforholdsmæssige stor økonomisk omkostning sammenlignet med de potentielle skader ved et skybrud.

Dette serviceniveau vil blive revurderet som følge af ny lovgivning. Hold dig opdateret her på siden.

Skybrudsplan

Planen lægger strategien for håndtering af skybrud i København. Den fastsætter, hvilket niveau af regnhændelse byen skal beskytte sig imod og kommer med de første økonomiske skøn på udgifterne. I planen bliver København opdelt i vandoplande, som er baseret på, hvordan vandet løber på overfladen, når det regner.

Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2012.

Skybrudskonkretiseringer

Består af syv planer, som er baseret på vandoplandsopdelingen i skybrudsplanen. Disse anviser løsningsprincipper og metoder for hver af de syv vandoplande i København. Planerne indeholder også eksempler på, hvordan skybrudsløsninger kan tænkes sammen med byrumsforbedringer.

Godkendt politisk i løbet af 2013 og 2014.

Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse

Redegørelsen indeholder beskrivelse af alle skybrudsprojekter og redegørelse om økonomien i skybrudssikring af byen.

Godkendt politisk 26. november 2015.

Læs mere om klimatilpasning af København